Markeringen af årsdagen for Danmarks befrielse i maj 1945 lader sig ikke standse af, at Frihedsmuseet Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45 sidste år brændte ned. I morgen aften arrangerer Nationalmuseet, som Frihedsmuseet hører under, en fejring af 69-året for det berømte frihedsbudskab, som lød over radioen fra London klokken 19.36. Ud over det berømte radioklip kan deltagerne høre taler af kulturminister Marianne Jelved (R) og Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen samt synge Danmarks frihedssang og En lærke letted sammen med Nationalmuseets kor.
LÆS OGSÅ: En my måde at være museum på
Arrangementet kommer af indlysende grunde til at finde sted i fri luft, for på det sted i Churchillparken ved Kastellet i København, hvor museet engang lå, er der i dag kun en tom grund tilbage. Alle museets genstande og de dele af bygningen, som kunne reddes fra branden natten til søndag den 28. april 2013, er bragt i sikkerhed i Brede nord for København. Tilbage på stedet er minderne om det museum, der var, og forventningerne om det nye museum, der efter planerne skal stå færdigt enten i slutningen af 2017 eller i 2018.
Det har taget længere tid end forventet af få fjernet alle rester af den gamle bygning, som viste sig at indeholde de farlige stoffer asbest og PCB. Nu er vi gået i gang med at planlægge indholdet af det nye museum og overveje, hvilke fortællinger det skal rumme, og hvordan de skal formidles, fortæller Lene Floris, vicedirektør ved Nationalmuseet.
Som optakt til opbygningen af den nye udstilling har Nationalmuseet fået et analysefirma til at gennemføre en undersøgelse af borgernes ønsker og forventninger til det nye Frihedsmuseum, som det allerede er besluttet at opføre på grunden, men hvis præcise arkitektoniske udformning endnu er uafklaret.
Vi har kun lige akkurat fået svarene fra brugeranalysen tilbage, men hovedkonklusionen må være, at vi har et kæmpestort potentiale for at få flere besøgende ved dels at holde fast i det hidtidige fokus på modstandskampen, dels fortælle historien på nye, moderne måder, siger Lene Floris.
Netop spørgsmålet om, hvordan det gamle museums hovedbudskab skal afbalanceres i forhold til historikeres ønsker om at formidle bredere og på nye måder har været et stridsspørgsmål lige siden branden. I de overlevende frihedskæmperes foreninger og hos Dansk Folkeparti er holdningen overvejende, at et nyt museum bør være så lig det gamle som overhovedet muligt. De fleste historikere og de øvrige politiske partier ser derimod en mulighed for at udvide museets fokus og måder at formidle på. Men ifølge Lene Floris ser Nationalmuseet ikke den store konflikt i praksis.
Vi skal først og fremmest fortælle historien om de danske frihedskæmpere, danske krigssejlere og danskere, der gjorde allieret krigstjeneste. Men samtidig vil vi formidle den historiske ramme, modstanden fandt sted i, inklusive hvad der skete i årene op til Anden Verdenskrig og årene efter befrielsen. Vi ser det ikke som et enten-eller, men et både-og, forklarer vicedirektøren.
Hun tilføjer, at et nøgleord for den kommende udstilling formentlig vil være, at den skal gøre klart for publikum, hvor grænseoverskridende det var, da bestemte danske borgere valgte at trodse politikernes anbefalinger og gå til aktiv modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Det var et valg, de traf under vanskelige vilkår, både personligt og politisk, og det vil vi gerne vise med udstillingen. Blandt andet ved at vi i udstillingen følger nogle bestemte personer. For os er den store opgave at finde en balance. På den ene side vil vi være lydhøre over for de frihedskæmpere, der er tilbage, og deres efterkommere, på den anden side har vi brug for at lave et forskningsbaseret museum, som tager den sidste nye viden med, og som formidler, så også nutidens og fremtidens unge kan være med, siger hun.
For mange kan det måske virke ret sendrægtigt, at det nye museum ligger tre-fire år ude i fremtiden. I efteråret rejste Dansk Folkepartis værdiordfører og tidligere formand Pia Kjærsgaard således kritik af, at penge til bygningen af museet ikke allerede er sat på næste års finanslov. Kjærs-gaard argumenterede blandt andet med, at de tilbageværende frihedskæmpere fra for 69 år siden af indlysende grunde alle er godt oppe i årene og gerne skulle leve til at se et færdigt nyt museum.
Men kulturminister Marianne Jelved (R) har holdt fast i, at der både skal holdes en workshop om museets historiefaglige indhold og en arkitektkonkurrence. I løbet af i år skal der gennemføres en forundersøgelse og selve konkurrencematerialet skal udarbejdes. Dertil kommer, at Nationalmuseet ifølge Lene Floris i næste måned holder et møde med frihedskæmpernes og krigssejlernes foreninger for at sikre, at deres ønsker også bliver hørt og respekteret.
Vi gør, hvad vi kan, for at fremskynde processen, siger hun.
Det er fortsat politiets formodning, at sidste års brand på Frihedsmuseet var påsat, men på trods af en høj dusør på 100.000 kroner for afgørende oplysninger i sagen og på trods af et stort antal henvendelser fra borgerne må kriminalassistent Kurt Erik Andersen fra Københavns Politi stadig erkende, at men er uden afgørende materiale at gå videre med.
Vi får stadig en del tip, men vi har desværre endnu ikke modtaget nogen oplysninger, der førte til noget seriøst. Men selv de mest tåbelige forslag bliver efterprøvet. Der er nogle, der har ret vilde teorier om årsagerne til branden, siger han.
Alle genstande fra museet blev reddet fra branden, og intet har lidt uoprettelig skade. Det gælder også billedkunstneren Carl-Henning Pedersens glasmosaik Frihedens lys samt et stort antal mursten med navne på danske frihedskæmpere. Ifølge Lene Floris er mursten svarende til 10 meter mur blevet kørt til Brede. Disse materialer kan altså indgå i det nye museum, men det er ikke på nuværende et tidspunkt et krav, som en kommende arkitekt med sikkerhed vil være underlagt.
Brugeranalysen viser, at interessen for det nye Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45 er stor. Utålmodigheden er svær at tøjle. Men Lene Floris håber, at det blandt andet kan lade sig gøre ved, at museet fortsat lægger grund til markeringen af de væsentligste mærkedage. Det skete den 9. april, og det sker igen i morgen aften. Også selvom grunden er tom.
