Embedsfolk frifundet i Christiania-sag

Kommission har frifundet to embedsmænd i Christiania-sagen, hvor de stak en nødløgn, som de senere glemte

Jusitisminister Morten Bødskov i pausen under det åbne samråd på Christiansborg tirsdag d.10.december 2013 angående PET's planer for Pia Kjærsgaards besøg i fristaden. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2013)
Jusitisminister Morten Bødskov i pausen under det åbne samråd på Christiansborg tirsdag d.10.december 2013 angående PET's planer for Pia Kjærsgaards besøg i fristaden. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2013). Foto: Keld Navntoft/.

En forklarlig nødløgn og en troværdig forglemmelse.

Det er hovedbegrundelserne for frifindelsen af to top-embedsmænd i Justitsministeriet på de to helt afgørende anklager i den såkaldte Christiania-sag.

En undersøgelseskommissionen med tidligere højesteretsdommer Per Sørensen i spidsen frikendte i går departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow, som i mere end fire måneder har været fritaget for tjeneste og været mistænkt for pligtforsømmelse i forbindelse med sagen om Folketingets Retsudvalgs besøg på Christiania i 2012.

Sagen var medvirkende til, at Enhedslisten i december 2013 mistede tilliden til den daværende justitsminister, Morten Bødskov (S), som derfor valgte at træde tilbage.

Dommerne har sagt god for de vanskelige valg, vi traf i forbindelse med udskydelsen af retsudvalgets besøg på Christiania i 2012. Vi stod i en helt ekstraordinær situation, hvor der var en skærpet trussel mod retsudvalget. For mig handlede det ene og alene om sikkerheden, erklærede Bødskov i går i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ:
Ingen er over eller ved siden af DJØF

Kommissionen konkluderer, at det var i orden, at de to embedsmænd var med til at give Folketinget en usand forklaring om, at det var på grund af et afbud fra daværende politidirektør i København, Johan Reimann, at Folketingets Retsudvalgs besøg på Christiania måtte aflyses i februar 2012.

Både embedsmændene og daværende justitsminister Morten Bødskov (S) stod således i et svært dilemma, hvor de ikke kunne videregive de fortrolige oplysninger om sikkerhedsrisikoen ved besøget, samtidig med at retsudvalget forventede en begrundelse for, hvorfor Christiania-besøget måtte aflyses.

Derfor havde de ikke andet valg end at komme med en konstrueret begrundelse, lyder vurderingen fra undersøgelseskommissionen, som derefter konkluderer:

Den usandhed, der lå i Johan Reimann-begrundelsen, kan således bedst betegnes som en forklarlig og undskyldelig nødløgn.

Kommissionen tror desuden på embedsmændenes forklaring om, at det skyldtes en forglemmelse, at nødløgnen blev gentaget to gange, efter at sagen kom op i medierne i slutningen af 2013.

Den konklusion udløser utilfredshed flere steder i folketingssalen.

Det er jo mildest talt mystisk, hvis de efter medvirken til en løgn til Folketinget ikke kan klandres for noget som helst, erklærer Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, i en pressemeddelelse.

Hun er parat til at ændre lovgivningen, så intet kan retfærdiggøre, at Folketinget føres bag lyset. Dette ønske fik i går støtte fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale.

Også Morten Bødskovs efterfølger, nuværende justitsminister Karen Hækkerup (S), er klar til handling.

Nødløgn er fuldstændig uhåndterligt og uacceptabelt. Det må ikke være sådan, at man kan opfinde forklaringer for Folketinget, erklærer hun.

Folketinget skal have sandheden og ikke andet end sandheden, tilføjer ministeren.