Prøv avisen

Jehovas Vidner har banet vej for blodløs kirurgi

I Danmark er vi begyndt at operere i situationer, hvor lægerne ellers normalt ville finde posen med blod frem. Brugen af donorblod er derfor raslet ned. Foto: fivepointsix

Jehovas Vidners religiøse modstand mod bloddonation har inspireret lægerne til at mindske brugen af donorblod ved flere former for operationer

Simon Skovgaard er en af de mange danskere, der de seneste år har gennemgået en operation uden donorblod. I Danmark er vi nemlig begyndt at operere i situationer, hvor lægerne ellers normalt ville finde posen med blod frem. Brugen af donorblod er derfor raslet ned.

Men selvom Danmark har reduceret forbruget, halter vi stadig efter mange af de europæiske lande. Herhjemme foretager vi eksempelvis endnu ikke blodfri operationer inden for de medicinske sygdomme som ved større kræftoperationer, og det samme gælder for transplantationer af eksempelvis hjerte og lever. Derfor havde Simon Skovgaard også opgivet håbet om at leve videre, da hans lever for tre år siden satte så meget ud, at lægerne i Danmark fortalte ham, at der nu ikke var mere, de kunne gøre. For han er Jehovas Vidne og ønskede derfor af religiøse årsager ikke at modtage donorblod ved en levertransplantation. Men i sidste øjeblik fik lægerne arrangeret, at Simon Skovgaard kunne komme til Sverige, hvor lægerne kunne give ham en ny lever uden brug af blod.

”Jeg begyndte at græde helt vildt, da telefonen ringede, og jeg hørte, at der var en svensk stemme i den anden ende af røret. For dér vidste jeg, at nu var det nu. Nu skulle jeg have en ny lever,” fortæller Simon Skovgaard.

Ifølge overlæge ved Rigshospitalet Astrid Nørgaard, der siden 2009 har ledet projektet ”Blod Management”, har Danmark haft verdensrekord i forbrug af donorblod. Men de seneste år har en massiv indsats ført til, at det er raslet ned inden for eksempelvis ortopædkirurgi og hjerte-kirurgi, hvor forskning har vist, at donorblod kan føre til større dødelighed og give flere komplikationer. For selvom blodet kommer fra raske donorer, er det stadig et fremmedlegeme, som kan påvirke immunforsvaret så meget, at det kan føre til lungebetændelse eller sårbetændelse.

Astrid Nørgaard mener, at Danmark skal blive endnu bedre til at bruge alternative metoder:

”Vi har haft et alt for højt forbrug. Nu er vi på vej i den rigtige retning, men vi er stadig ikke i mål. Vi er først lige kommet i gang. I princippet kan man lave alle planlagte operationer uden donorblod,” siger hun og understreger, at der dog altid vil være brug for donorblod i akutte situationer.

Som alternativ til donorblod bruger man forskellige metoder alt afhængig af patienten. Det kan være alt lige fra at genbruge eget tabt blod under operationen, udvikle operationsmetoderne, styre blødningen med medicin og behandling med jern og Epo. Og man har fundet ud af, at mange flere kan undvære donorblod. Derfor er Sundhedsstyrelsen også på vej med nye retningslinje, der lægger op til at begrænse forbruget.

Som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet, har Jehovas Vidner været årsag til, at man har foretaget de første blodfri operationer. Astrid Nørgaard peger da også på, at den blodløse kirurgi ikke havde været, hvor den er i dag, hvis det ikke havde været for Jehovas Vidner:

”Det er Jehovas Vidner, der har insisteret på ikke at få blod, til trods for at læger har syntes, at det var uforsvarligt. Lægerne har simpelthen været bange for, at de ville dø. Den holdning har ændret sig en hel del.”

Lægerne har dog ret til at sige nej til at operere uden brug af donorblod, hvis de mener, at operationen er uforsvarlig.

Og netop derfor har man endnu ikke foretaget danske blodfri transplantationer af for eksempel lever og hjerte. Ifølge Kåre Sander, dr.med. og transplantationsansvarlig ved Rigshospitalets hjerteafdeling, er der for stor risiko ved en blodfri hjertetransplantation:

”Vi har talt meget om det. Man skal tænke på, at der er et menneske, der har doneret sit hjerte, og her er vi som læger ansvarlige for, at det hjerte ender med at banke videre i et andet menneske. Derfor har vi sagt, at de få donorhjerter, vi har, de skal gå til de patienter, der vil passe rigtig godt på det. Det er en beslutning, vi har taget i respekt for det afdøde menneske, der har givet sit hjerte væk.”

Grafik: Ritzau