Tilbage i januar gik håndværkere i gang med at renovere gulvet i Søby Kirke i udkanten af den østjyske landsby Svenstrup.
Gulvet i koret var sunket, så menighedsrådet havde tilkaldt både murer og fagfolk fra Nationalmuseet.
”Mange middelalderkirker har problemer med nedsunkne gulve på grund af hulrum og grave anlagt under kirkegulvet. I Søby Kirke blev der i en tidlig periode opført en muret krypt under gulvet i kirkekoret. Men træloftet på denne krypt er for længst rådnet væk, og gulvet har derfor givet sig. I den forbindelse kom vi fra museet for at deltage i udgravningsarbejdet sammen med håndværkerne,” forklarer museumsinspektør Hans Mikkelsen fra Nationalmuseet.
Jord og andet fyld blev gravet op og blotlagde den murede krypt. I den opgravede jord lige ved alteret dukkede tre små metalgenstande op, blandt andet en lille figur.
”Efter de første undersøgelser fortsatte håndværkerne på egen hånd, og de fandt figuren. Den lokale kirkeværge sendte os billeder af den, og de så interessante ud. Så jeg hentede figuren til nærmere undersøgelse og konservering,” fortsætter Hans Mikkelsen.
Figuren måler cirka seks centimeter og er støbt i bronze dekoreret med emalje. Efter konservering står både farver og figur flot frem og viser en kvinde med fine ansigtstræk, hovedlin og hænderne foldede foran brystet.
”Det stod ret hurtigt klart for os, at der var tale om en såkaldt Limoges-figur fremstillet i den franske by af samme navn. Vi har fundet den slags emaljer heroppe før, men denne figur skiller sig ud på flere måder,” fortæller museumsinspektør Sissel F. Plathe fra Nationalmuseet, der har indgående kendskab til Limoges-emaljerne.
Figuren fra Søby adskiller sig fra mange andre Limoges-figurer, da det er en genkendelig person; Jomfru Maria. Modsat andre figurer har hun en glorie støbt sammen med figuren og dekoreret med flerfarvet emalje. Endelig er hendes hvide hovedlin byzantinsk inspireret.
”Jomfru Maria-figuren fra Søby er fremstillet omkring 1200-1225. Det er et fantastisk fund, da den dels viser os, at de tidlige Limoges-figurer faktisk nåede så langt nordpå som Danmark. Dernæst er den kunsthistorisk set en vigtig brik i vores forståelse af disse emaljer og deres rolle og udbredelse i Skandinavien. De nærmeste paralleller til figuren fra Søby finder vi i Sverige og i den franske by Nantés, så på den måde er den også et enestående fund og anderledes end dem, vi har set tidligere,” siger Sissel F. Plathe.
Nationalmuseet har godt 30 Limoges-emaljer fra perioden 1170-1300 i sine samlinger. De omfatter relikvieskrin, processionskors, lysestager, bogbind, beholdere til alterbrød, vaskefade, bæltespænder samt løse plader og figurer.
Jomfru Maria-figuren har siddet på et processions-krucifiks, der formodentlig har stået på kirkens alter. Det kan måske forklare, hvordan den er havnet under korgulvet:
”Man kan godt forestille sig, at processionskrucifikset på et tidspunkt efter Reformationen er røget i det hårde stengulv. Derved er Jomfru Maria-figuren knækket af og trillet væk. Men det gjorde man ikke så meget ved, da den slags figurer og kirkeudsmykninger ikke havde den store betydning på det tidspunkt det blev så vores held,” siger Hans Mikkelsen.
Hvordan Jomfru Maria-figuren endte i Søby, vides ikke med sikkerhed, da kirkebøgerne ikke går så langt tilbage.
Men i tiden op til 1200 var der stærke bånd mellem Danmark og Frankrig.
Valdemar Sejrs søster Ingeborg blev i 1193 gift med den franske konge Filip II August, og kirkefolk deriblandt ærkebiskop Eskil og Absalon drog til Paris for at studere ved universitetet eller i de berømte klostre.
Så måske kom en del finere Limoges-emaljer hertil ad den vej.