”Poul Erik Rasmussen blev jævnligt slået med knytnæver i maven og med knoerne i tindingen af overlærer Dam-Madsen.”
Sådan lyder et af anklagepunkterne, som nu får en tidligere anbragt på drengehjemmet Godhavn i Tisvilde til at stævne staten.
Det drejer sig om den i dag 65-årige Poul Erik Rasmussen, der var blandt de børn, der blev fysisk og psykisk vanrøgtet, mens de var i statens varetægt på drengehjemmet i 1960erne og 1970erne.
Det fortalte Poul Erik Rasmussens advokat, Bjørn Elmquist, ved et pressemøde i København i går.
Sammen med andre fra Landsforeningen Godhavnsdrengene, som de nu voksne drengehjemsbørn kaldes, har foreningens leder Poul Erik Rasmussen gennem 10 år kæmpet for at få en undskyldning fra staten.
Men skiftende socialministre har afvist at undskylde, blandt andet med den begrundelse, at det er svært at dømme fortidens gerninger på nutidens præmisser.
Den begrundelse godtager Bjørn Elmquist, der har haft med sagen at gøre siden 2004, dog ikke.
”Staten skal anerkende, at der er sket en overtrædelse af artikel tre i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der handler om tortur,” siger Bjørn Elmquist.
Sammen med stævningen følger et erstatningskrav på 10.001 kroner.
Men beløbet er kun symbolsk. Ifølge reglerne skal man søge om erstatning, og 10.001 kroner er minimum, hvis man vil anke sagen på et senere tidspunkt.
”Hvis jeg får de penge, vil jeg give dem til nogen, der har brug for dem. For mig og de andre drenge handler det om at få fred i sjælen. De voldsomme oplevelser, vi blev udsat for på Godhavn, har påvirket os hele livet igennem,” siger Poul Erik Rasmussen og fortsætter:
”Hvis jeg får - nej, undskyld - når jeg får den undskyldning, vil det betyde, at jeg og de andre drenge kan komme videre.”
Og den undskyldning vil være på sin plads, mener Pernille Vigsø Bagge, der er socialordfører for SF.
”Der er sket et overgreb, som samfundet burde have forhindret. Når vi ved, at de her mennesker har brug for en undskyldning for at komme videre med deres liv, så skal de have den. Og det vil jeg opfordre staten til at give dem,” siger Pernille Vigsø Bagge.
I 2011 visteen undersøgelsefra Syddansk Universitet og Forsorgsmuseet i Svendborg, at en række børnehjem, herunder Godhavn, i årene fra 1945 til 1976 udsatte børnene og de unge for overgreb og omsorgssvigt.
Det fik daværende socialminister Karen Hækkerup (S) til at udtale, at oplysningerne om ”Godhavnsdrengene” gjorde et stærkt personligt indtryk på hende.
Men undskyldningen udeblev altså.
Nu er Manu Sareen (R) socialminister, men han har indtil videre afvist at kommentere sagen med følgende mail:
”Jeg kan forstå, at en person, der har været anbragt på et børnehjem i 1960erne og 1970erne ønsker at stævne staten på grund af de oplevelser, han har haft. Jeg har dog ikke set stævningen, og derfor ønsker jeg ikke at udtale mig om sagen.”
Men staten vil blive nødt til at reagere, fastslår Bjørn Elmquist, som i store dele af sagens forløb har arbejdet vederlagsfrit.
”Vi vil have den undskyldning. Det vækker en arrigskab i mig, at staten kan være så arrogant at betragte sagen, som det har været tilfældet indtil nu,” siger Bjørn Elmquist, der er parat til at følge sagen til menneskerettighedsdomstolen, hvis det skulle blive nødvendigt.
”Om jeg så skal nå at fylde 100 år, inden det er overstået,” som den 75-årige advokat siger.