Prøv avisen

Ungdommen er ikke så ens, som den har været

Billederne viser klip fra den animerede kortfilm "Voteman", hvor superhelten blandt andet tæver folk til at stemme og rider på delfiner.

Kritiseret valgvideo med den sexistiske og voldelige Voteman viser, at Folketingets reklamefolk mangler forståelse for forskelligheden i den danske ungdom, mener eksperter

Der blev slået et utraditionelt slag for valgdeltagelsen, da Folketinget mandag offentliggjorde tegnefilmen ”Voteman”, hvor den engelske titel spiller på valg og Superman.

I den 1 minut og 35 sekunder lange reklamefilm følger man den bredskuldrede Voteman, der tæver løs på unge sofavælgere, dyrker sex med et harem af kvinder, skøjter på tæmmede delfiner og løfter dyner hos elskende kærestepar. Alt sammen for at øge interessen hos unge vælgere, når valget til Europa-Parlamentet løber af stablen den 25. maj.

Men knap var videoen præsenteret, før den blev fjernet igen efter kritik fra begge sider af Folketinget. Voteman-videoen har kostet 200.000 kroner, og de penge var måske ikke den bedste investering, mener Frederik Preisler, der er direktør og stifter af reklamebureauet Mensch:

”Alle gode intentioner om at nå de unge til trods, så rammer den her film fuldstændigt forbi. Man har sat sig ned og forsøgt at tale de unges sprog, men for enhver normalbegavet ung så er det her jo dybt nedsættende. Det er svært at forestille sig, at den møder mange andre reaktioner end tror de virkelig, at jeg er så dum? Man har troet, at det er vold og sex , som de unge vil have, og det går så helt galt,” siger Frederik Preisler.

Han mener, at tiden er løbet fra reklamefolks forståelse af ”unge” som en homogen gruppe, der kan appelleres til ved hjælp af de samme virkemidler. At begå netop dén fejltagelse, er dermed grunden til at videoen i sidste ende ikke rammer rigtigt:

”Det er tydeligt, at filmen ikke kommer fra hjertet af dem, som står bag. Man har sat sig ned og tænkt, at man vil lave en kampagne, der skulle ramme de unge, men unge tænker slet ikke om sig selv som en gruppe på den måde. Hvis man skal ramme unge, så skal man i det hele taget lade være med at tænke om unge som en bestemt kategori,” siger han.

At det i dag er vanskeligt at forsøge at forstå unge som en gruppe, der nødvendigvis har noget videre til fælles, selvom de måske nok tilhører samme generation, genkender idéhistoriker Jens Erik Kristensen, der er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet og forsker i ungdommens kulturhistorie.

Han mener, at den yngre generation i dag er så kulturelt og værdimæssigt fragmenteret i forskellige kulturer og grupper, at man ikke kan pege på, at der noget bestemt, der kendetegner dem:

”Det giver ikke rigtigt mening at pege på, at der eksisterer et særligt værdifællesskab eller lignende mellem unge i dag. Idéen om en særlig ungdomskultur og forestillingen om unge som en gruppe med et klart interessefællesskab starter helt tilbage til det, man kan kalde de egentlige ungdomskulturers start i efterkrigstiden, hvor man også begyndte at tale om teenagere og den slags,” siger han.

”Det hænger også sammen med, at hvor de unge tidligere ofte havde nogle fælles fjendebilleder, noget man var fælles imod, så er den modstand fra de unge, hvis de har nogen, en modstand, som går i vidt forskellige retninger. Tidligere så man ved eksempelvis 68er-generationen, at man var fælles i et oprør mod autoriter. Et sådant kollektivt oprør, som det lyder i en strofe fra bandet The Doors: ”The old get old and the young get stronger” (De gamle bliver ældre og de unge stærkere), hvor man stod forenet mod et fælles fjendebillede, der var autoriteterne, findes ikke i dag. For på samme måde, som skellene mellem hvornår man er voksen og barn, hvornår man er ung ,og hvornår man er gammel også udviskes i disse år, så ser man også, at de skel, der eksisterer internt i den yngre generation, bliver stadigt større,” siger han.

Går man fra 68-oprøret frem til i dag og fokuserer på Voteman-videoens ærinde, er det stadig for tidligt at spå om filmens effekt om den rent faktisk får de unge til at stemme til valget. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2009 havde Danmark en valgdeltagelse på 59,5 procent. Det var det femtehøjeste i Europa, men det vides dog ikke, præcis hvor mange unge, der stemte dengang. Ud fra deltagelsen ved kommunalvalget sidste år forventer man dog, at det cirka er en tredjedel af de 18-24-årige, der kommer til at bruge deres stemme ved valget den 25. maj altså kun lidt over halvdelen af landsgennemsnittet.

Det forklarer professor ved Center for Valgdeltagelse på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

Han genkender også problematikken i at henvende sig til unge som en homogen gruppe, når man forsøger at få førstegangsvælgerne afsted til stemmeurnerne. I det her tilfælde ved hjælp af Voteman-videoen, der ikke rammer bredt nok til at have en særlig synlig effekt.

”Man vil ramme de unge direkte, og det kan være enormt svært. Når man nævner en ung, er der milevidt mellem forståelserne for, hvem det drejer sig om. Denne her video er nok målrettet den yngste del af den ungegruppe, der stadig bor hjemme, og dem rammer man bedst ved at lave en viral video som denne. Den kan godt have en indflydelse på valgdeltagelsen, men det er nede i de små procenter,” siger Kasper Møller Hansen.

Billederne viser klip fra den animerede kortfilm "Voteman", hvor superhelten blandt andet tæver folk til at stemme.