”Ulækkert”, ”sindssygt” og ”helt og aldeles langt ude”. Fordømmelsen har været massiv, siden det kom frem, at det danske rejsebureau KirurgiRejser markedsfører kønsselektion til danske par på en fertilitetsklinik i Cypern. Politikere og fagpersoner har været hurtige til at tage afstand til både bureauet og praksissen med at vælge et køn fremfor et andet. Men fordømmelse er ikke nok. Sundhedsteknologien rykker nemlig hele tiden vores normer, påpeger iagttagere.
”Vi bliver nødt til at tage alvorligt, at ønsket om et bestemt køn er til stede og måske er voksende. Vi har en formodning om, at det er et absolut fåtal af danskere, der rent faktisk vil benytte kønssortering. Men vi aner det reelt ikke. Når vi reagerer med umiddelbar afsky, lukker vi debatten allerede, inden den er gået i gang. Og det er trist, for vi har netop brug for at gøre klart, hvorfor vi i Danmark har valgt at hjælpe mennesker til at få børn og ikke til at få bestemte børn, og at vi tillægger begge køn lige stor værdi,” siger Jacob Birkler, der er formand for Det Etiske Råd.
Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal peger på, at de seneste årtiers brug af for eksempel sundhedsteknologi og genmodificering i landbruget viser, at danskerne i udgangspunktet er skeptiske over for teknologiske landvindinger, der udfordrer etikken, men alligevel lader sig rykke eller forføre af de ny muligheder.
”Blandt mange, også moderne mennesker, hersker der en stærkt ideal om, at naturen er hellig, og vi kun nødtvungent må pille ved skaberværket. Det ideal lever i bedste velgående. Alligevel ser vi gang på gang, at når først teknologien giver folk muligheden, så benytter de sig af den og når først man har vænnet os til den, bliver det nærmest ”naturligt” . Det er en stærk drift i mennesket at arbejde for at optimere situationen og gøre sine drømme til virkelighed,” siger Birthe Linddal og fortsætter:
”Og ja, for nogen kan ønsket om et barn af et bestemt køn være meget stærkt. Men i vores kultur er det jo primært der, hvor man i forvejen har fire drenge og brændende ønsker sig en pige, at behovet synes presserende. Men det er selvfølgelige også et behov der kan ændre sig, hvis muligheden pludselig er der.”
Spørgsmålet om kønssortering drøftes allerede flittigt på danske netsider for gravide. Og på det internationale site ”Gender Dreaming” (”Køns-drømmeri”) deler de godt 140.000 medlemmer ud af gode råd herunder anvisning til de over 100 klinikker, der tilbyder kønssortering i lande som USA, Thailand, Israel, Tjekkiet og Jordan.
”Nogle normer er så grundfæstede og afklarede, at de ikke er til at rykke - for eksempel at man ikke må stjæle. Men det gælder bestemt ikke alle normer og værdier. Nogle sættes under pres af udviklingen, og her bliver det samfundetsfælleskabets opgave af afklare, hvor grænserne skal gå. Det kan virke både rigtigt, fornuftigt og fristende at sortere sig til det køn man drømmer om. Det imødekommer et ønske og hjælper den enkelte til at planlægge sin familie. Men hvor skal grænsen så trækkes - ved hårfarve, øjenfarve eller kropsform?,” spørger Thomas Ploug, professor i etik ved Aarhus Universitet.
I dag er efterspørgslen på kønssortering blandt danske par yderst beskeden. Landets private fertilitetsklinikker modtager årligt en eller to henvendelser fra personer, der ønsker et barn af et bestemt køn. Og på Rigshospitalets fertilitetsklinik har klinikchefen aldrig hørt om én eneste henvendelse.
”Men jeg kan ikke sige noget om det reelle omfang. De patienter, der kommer til os, er jo kommet, fordi de har svært ved overhovedet at få et barn og ikke fordi de ønsker sig et barn af det ene eller det andet køn. Uanset hvad er det en væsentlig diskussion, der ikke bare rejser etiske spørgsmål, men også sundhedsfaglige, da vi reelt ikke aner, om de procedurer og teknikker, de udenlandske klinikker udbyder, er dokumenterede eller ansvarlige,” siger Søren Ziebe, klinikchef på Rigshospitalet og formand for Dansk Fertilitetsselskab.