Kritik af retssikkerhed for skilsmisseforældre

Muligheden for at klage over Statsforvaltningens afgørelser i samværssager om børn er begrænset. Flere politikere og eksperter peger på, at retssikkerheden på området er for dårlig og efterlyser en børnedomstol

Den begrænsede klagemulighed i samværssager er en af de mere alvorlige knaster i systemet, som direkte truer forældrenes retssikkerhed, mener formanden for Danske Familieadvokater, Helle Larsen.
Den begrænsede klagemulighed i samværssager er en af de mere alvorlige knaster i systemet, som direkte truer forældrenes retssikkerhed, mener formanden for Danske Familieadvokater, Helle Larsen.

Forestil dig, at du som borger har været part i en retssag, hvor udfaldet i din optik er helt uretfærdigt. Du har mulighed for at anke afgørelsen, og beslutter dig for gøre det. Men du får ikke lov at møde op i retten og forklare og forsvare dig med en advokat ved din side, da din anke udelukkende behandles ud fra skriftligt materiale.

Sådan er situationen for de forældre, der klager over Statsforvaltningens afgørelser om samvær med deres børn. Klagerne behandles nemlig i Ankestyrelsen, hvor man ikke som i det almindelige domstolssystem har mulighed for at møde personligt op og tale sin sag for en dommer. Når Ankestyrelsen behandler en klage, sker det udelukkende ud fra skriftligt materiale, og når først der er truffet en afgørelse her, har man som samværsforælder som udgangspunkt udtømt mulighederne for at få genbehandlet sin sag.

Som Kristeligt Dagblad skrev i lørdags, oplever skilsmisseforældre at blive fanget i et kafkask sagsbehandlingssystem, når de kæmper om retten til deres børn. Netop den begrænsede klagemulighed i samværssager er en af de mere alvorlige knaster i sy-stemet, som direkte truer forældrenes retssikkerhed, mener formanden for Danske Familieadvokater, Helle Larsen.

”Problemet er, at man, som systemet er skruet sammen lige nu, ikke kan få sin sag bedømt af en uvildig instans. I forbindelse med en klage er der ingen mulighed for et personligt fremmøde, alt foregår skriftligt, og jeg mener faktisk, at det er på kant med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” siger hun og foreslår oprettelse af en særlig børne- og familiedomstol, som man har det i Norge.

Familieadvokat Anja Cordes tror også, at en børne- eller familiedomstol kan være en god løsning blandt andet på grund af den manglende retssikkerhed, som forældre kan opleve i mødet med Statsforvaltningen og Ankestyrelsen.

”Her kunne man forene de elementer, der ville give en bedre proces retssikkerhedsgaranti, tid, respekt for de involverede og en form, der passer til disse konflikter. Det ville være en sikkerhed for parterne, at deres sager blev behandlet et sted, hvor man havde en egentlig ekspertise samlet,” siger hun.

Fra politisk hold er menin-gerne delte.

”Det er dybt problematisk, at man kan klage til Ankestyrelsen, men ikke har mulighed for at tale sin egen sag. Som udgangspunkt bruger Ankestyrelsen kun de papirer, som Statsforvaltningen har taget sin beslutning ud fra, og herved lukker systemet sig om sig selv. Jeg er af den opfattelse, at det i øjeblikket er embedsmænd, der klarer en opgave, som det burde være retsvæsenet, der tog sig af,” siger Eyvind Vesselbo, socialordfører for Ventre.

Også Karin Nødgaard, der er socialordfører hos Dansk Folkeparti, mener, at det er problematisk, at man ikke har personligt fremmøde i Ankestyrelsen, og hos De Konservative påpeger socialordfører Mai Mercado, at hun vil se nærmere på mulighederne for at kunne afgive sin egen forklaring i klager om samvær.

Hos Det Radikale Venstre er socialordfører Zenia Stampe bekendt med kritikken og vil gerne undersøge området nærmere, inden hun kommer med konkrete ændringsforslag, mens Socialdemokraternes børne- og familieordfører, Julie Skovsby, ikke mener, at retssikkerheden er truet.

”Efter forvaltningsloven kan man altid bede om et personligt møde med Ankestyrelsen, og her er der notatpligt,” skriver hun i en sms til Kristeligt Dagblad.