Prøv avisen

EU får sin første fælles højskole

Den tyske tænker Jürgen Habermas (født 1929) peger på manglende fælles offentlighed som EU's store identitetsmæssige problem. Foto: Scanpix

Højskolen Østersøen står bag projekt, hvor unge fra hele Europa kommer på højskole i Slovenien, Spanien, Tyskland eller Danmark. Projektet skal bane vejen for en EU-højskolelov og en fælles europæisk identitet

Danmark har haft en højskolebevægelse siden 1844, og lokale bevægelser i en lang række lande har i årenes løb kopieret idéen.

Men inden for de næste par år bliver de første konkrete skridt taget til en fælles europæisk højskolebevægelse, når fire bygninger i henholdsvis Slovenien, Spanien, Tyskland og Danmark hver lægger hus til fire måneders højskole-kursus for 75 elever, der bevidst er jævnt sammensat af unge fra hele EU.

Det er det foreløbige resultat af et arbejde, som Peter Buhrmann, forstander på Højskolen Østersøen i Aabenraa, satte i gang for et par år siden, og hvis slutmål ideelt set skal være, at EU får en egentlig højskolelov, som understøtter fælleseuropæiske højskole-initiativer økonomisk.

”Vi har i mange år arbejdet med mødet mellem danskere og tyskere, men selv efter syv-otte uger sammen sætter danskerne sig stadig ét sted i spisesalen og tyskerne et andet. Vores idé er at skabe et Europa i miniformat, hvor de unge er sammen længe nok til virkelig at komme ind på livet af hinanden,” siger han.

Peter Buhrmann tilføjer, at et af EUs store problemer er, at landene kun mødes på topniveau. Der findes ikke en fælles europæisk avis eller et andet forum på gulvniveau.

Her er tanken, at EU kan kopiere den danske højskolebevægelse, som i 170 år har givet unge lærdom og oplevelser og samtidig har bidraget til den fælles demokratiske menings- og identitetsdannelse.

I øjeblikket er der aftaler med de tre steder i udlandet, hvor EU-højskolen vil leje sig ind i bygninger til formålet. Højskolen Østersøen er også ved at være klar med en ansøgning til EUs strukturfond om tilskud.

Bliver der mod forventning givet afslag herfra, er forstanderen overbevist om, at pengene kan skaffes fra andre kanaler.

Ikke mindst fordi det indgår i projektet, at de 300 unge, som deltager, ikke alene får fire måneders dannelse de får også et job for enden af kurset.

De 150 stillinger er allerede skaffet inden for den østrigske skisports- og turistbranche, og den anden halvdel skal skaffes inden for branchen for grøn energi.

”Der er lavet masser af tiltag, hvor unge fra Europa mødes for at tale sammen i en uge. Ved at give dem fire måneders dagligdag sammen og knytte det til konkret jobformidling er jeg sikker på, at vi kan få opbakning fra både Europas unge og beslutningstagere i EU,” siger Peter Buhrmann.

Opbakningen har han allerede fra Venstres Morten Løkkegaard, som er næstformand i Europa-Parlamentets kultur- og uddannelsesudvalg og selv er en stor fortaler for en stærkere fælleseuropæisk offentlighed.

”Det er grundlæggende en fremragende idé at kombinere den fælles dannelse med jobskabelse gennem en højskolemodel. Vi har i EU en masse uddannelsessamarbejde i Erasmus-programmet, men vi mangler helt måder at koble uddannelse sammen med arbejde på,” siger han.

Marie Sandberg er ph.d. i etnologi og underviser i europæiske identitetskonstruktioner ved Københavns Universitet.

Hun peger på, at en række af Europas store tænkere, blandt andre den tyske filosof Jrgen Habermas, netop har udpeget den manglende fælles offentlighed som EUs store identitetsmæssige problem:

”Lige nu gør finanskrise og arbejdsløshed, at de sydeuropæiske lande er i fare for at tabe en hel ungdoms-generation. Derfor er behovet for et fælles samtaleforum større end nogensinde. Men virkeliggørelsen af projektet er naturligvis samtidig udfordret af, at når krybben er tom, bides hestene.”