Når vi på søndag stemmer til Europa-Parlamentsvalget, vælger vi ikke blot, hvem der skal varetage vores interesser i Europa-Parlamentet. Vi siger også ”ja” eller ”nej” til en fælles patentdomstol.
Fortalere for dansk tilslutning til en fælles europæisk patentdomstol argumenterer for, at det vil blive billigere og nemmere at tage patent på et produkt og at kunne beskytte patentet, mens modstandere frygter, at dansk deltagelse vil gå ud over innovation, stække de mindre virksomheders muligheder og åbne for en udvidelse af, hvad der kan tages patent på. Skal der kunne tages patent på liv? spørger man i Enhedslisten, som peger på, at patenter på biologiske opdagelser vil få direkte adgang til Danmark, hvis vi siger ”ja” og ikke ”nej”.
Men hvad skal patenter overhovedet til for? Hvorfor kan vi ikke bare være fælles om tingene?
Fordi patenter kan bære viden fra generation til generation, fordi patenter kan stimulere innovationen og beskytte opfinderen, og fordi brugen af patenter i bund og grund er i alles interesse, lyder et par af argumenterne.
Det første argument bliver fremført af fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen:
”Før patenterne var det sådan, at håndværkere havde forskellige hemmeligheder, der så ville blive tabt, når de døde. Senere blev det sådan, at man offentliggjorde sine hemmeligheder og fik monopol på dem for en periode. Det handlede om at belønne folk for at dele deres viden med andre.”
Ved at kunne patentere har man mulighed for at beskytte sine opfindelser og få økonomiske fordele af dem, ellers ville andre kunne profitere af ens idéer,” argumenterer Morten Dige, lektor i anvendt etik ved Aarhus Universitet.
”Det er formentlig en forudsætning for det stærke drive, der er for at udvikle nye typer af medicin,” siger han.
Er der ikke en mulighed for at patentere sin opdagelse, vil det formentlig være svært at få folk til at investere i et projekt, siger Thomas Søbirk Petersen, professor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet:
”Det kan fremme alle menneskers interesse, fordi vi kan motivere forskere, virksomheder og investorer til at opfinde nye ting, der gavner os alle. Rent principielt mener jeg, at patenter er et gode.”
Det europæiske patentkontor (Epo), godkender hvert år titusinder af patenter. Sidste år var antallet af godkendte patenter 66.700. Det højeste antal nogensinde. De fleste patenter hører man aldrig noget til i offentligheden, men historisk set er der nogle patenter, der er værd at bide mærke i, siger Thomas Søbirk Petersen. De siger nemlig noget principielt om det at tage patent.
To af disse er skandinaviske.
I 1959 blev den første Volvo med en trepunktssele udleveret til en kunde i Kristianstad i Sverige. Den var opfundet af svenskeren Niels Bohlin, og selvom sikkerhedsselen var opfundet på det tidspunkt, var Niels Bohlins opfindelse alligevel noget særligt, fordi designet gjorde, at selen blev på sin plads, når den blev belastet. I dag vurderer man, at opfindelsen har reddet mere end en million menneskeliv. Trepunktsselen blev i øvrigt patenteret i et såkaldt åbent patent, så alle, der ønskede det, kunne bruge designet.
For mere end 15 år siden blev også danske virksomheder involveret i en opsigtsvækkende sag om patenter. 40 virksomheder, heriblandt danske Novo Nordisk og Lundbeck, gik rettens vej i protest mod en sydafrikansk lov fra 1997, der gav sundhedsministeren ret til at ophæve alle patentrettigheder. Idéen var at gøre det nemmere at fremstille eller importere billig kopimedicin til eksempelvis de millioner af sydafrikanere, som var hiv- smittede.
Der var tale om en principiel sag, som førte til stor kritik af medicinalvirksomhederne. Forfatter Carsten Jensen gik så vidt, at han i dagbladet Politiken drog paralleller mellem medicinalfirmaer og nazister. Medicinalfirmaer valgte i øvrigt at frafalde anklagen mod Sydafrikas regering.
De to eksempler viser, at man i nogle tilfælde bør gøre sig nogle meget principielle overvejelser, når man tager patent på et produkt, mener Thomas Søbirk Petersen.
Det handler blandt andet om, hvor mange år det vil tage at finansiere omkostninger ved patentet, og om produktet, der patenteres. Er der tale om livsvigtig medicin, skal patentet måske ikke gælde i så lang en årrække, siger Thomas Søbirk Petersen.
”Man kan ikke have et patent kørende, hvis folk imens dør som fluer af hiv eller i bilulykker.”
Før der kan gives patent, skal nogle helt centrale regler overholdes. Opfindelsen skal være ny i forhold til, hvad der ellers er alment kendt, den skal kunne udnyttes industrielt, og endelig må der ikke være tale om en opdagelse.
Det at erkende eller opdage noget nyt, at få en god idé eller tanke kan altså ikke føre til patentering, medmindre det udvikles til et specifikt produkt, forklarer fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen:
”Det har været argumentet mod patenter på software. Alt software bygger på matematik, og derfor mener man ikke, at man skal have lov at patentere software, for matematik er ikke en opfindelse. Det er derfor, at Columbus ikke kunne få patent på Amerika. Han opdagede Amerika, men han opfandt det ikke.”
Endelig må en opdagelse ikke stride imod den offentlige orden og sædelighed.
Det kan dog være svært klart at definere, hvad der er i modstrid med så flyvske begreber som den offentlige orden og sædeligheden, siger Morten Dige fra Aarhus Universitet:
”Det er en udfordring, fordi det åbner for at diskutere nogle meget grundlæggende værdiforestillinger, som vi ikke nødvendigvis er fælles om. De fleste mener ikke, at man bør patentere organismer, altså skabte ting, men det er ofte ud fra en religiøs idé om, at det er noget, vi skylder højere magter end os selv. At tage afsæt i det religiøse er ikke for alle.”
Der lyder som regel nogle klassiske indvendinger, når det kommer til at tage patent på liv, fortæller Nils Holtug, professor ved Københavns Universitet, som har skrevet ph.d.-afhandling om etiske aspekter af genteknologi:
”En går på, og det er ofte en religiøs indvirkning, at man reducerer liv til en pose kemikalier, en materialitet, hvis man patenterer en livsform eller biologisk materiale. Andre har så fremført, at da det kun er denne pose kemikalier, der kan patenteres, så er det ikke liv som sådan, der patenteres.”
En anden modstand mod patenter på liv er, at man ikke giver respekt eller ærbødighed til livet, hvis man for eksempel tager patenter på dyr eller biologisk fremstillede dyr.
”Men hvis man vil tale om respekt i den henseende, burde man måske starte et andet sted. Man kan jo eje dyr og behandle dem på måder, der giver kraftig forringelse af deres livsvilkår og velfærd. Det er mindre respektfuldt end at tage patent på dyr,” siger Nils Holtug.
Grundtanken om patenter bygger i sidste instans på den kapitalistiske ideologi, siger Jakob Wolf, afdelingsleder for systematisk teologi på Københavns Universitet med speciale i etik og religionsfilosofi.
”Det handler om, at vi skal have ret til at eje noget, deraf kommer tanken om den private ejendomsret. Det har været en ret effektiv måde at skabe værdi i verden på. Intet system har som kapitalismen været med til at gøre mennesket rigere,” siger Jakob Wolf.
Tanken om en verden uden ejendomsret er paradisisk, men ikke mulig at realisere.
”Det er uvilkårligt, at vi lever i en syndig, falden verden, hvor vi må indrette os. Derfor har vi militær i Danmark til at beskytte os, fordi vi mener, at vi ejer Danmark. Hvis vi ikke ejer Danmark, så tager nogle andre vores land. Vi lever ikke i et paradis, hvor alt er givet, og ingen af os har krav på noget. Patenter er en form for nødløsninger, og så må vi forsøge at begrænse skadevirkningerne.”
Til gengæld har vi mulighed for at sætte grænser for kapitalismen og grådigheden, siger Jakob Wolf. Den grænse må være patenter på liv.
”Det er absurd, at det, der er givet til os, og som ingen har ret til, kan blive patenteret. Det er perverst.”Fem vigtige danske opfindelser
