Samfundet har fået mere brug for højskolerne

Ifølge højskolernes nye formand Lisbeth Trinskjær er der brug for at gå mere i offensiven med at vise, hvad højskolerne kan udrette pædagogisk

Højskolernes nye formand, Lisbeth Trinskjær, mener at det er vigtigt, at højskolerne tør definere sig selv. Arkivfoto fra et foredrag med Karl Ove Knausgård på Testrup Højskole.
Højskolernes nye formand, Lisbeth Trinskjær, mener at det er vigtigt, at højskolerne tør definere sig selv. Arkivfoto fra et foredrag med Karl Ove Knausgård på Testrup Højskole. Foto: Martin Dam Kristensen.

I forbindelse med folkemødet på Bornholm om et par uger udkommer der en bog med titlen ”Vendepunkt sundhedspædagogik på Ubberup Højskole”. Bogen er udarbejdet af den vestsjællandske livsstilshøjskole i samarbejde med pædagogikforskere fra DPU Aarhus Universitet og er bemærkelsesværdig, fordi den beskriver metoder og erfaringer, som de formelle sundhedsuddannelser kan lære meget af.

En af hovedkræfterne bag bogen er Ubberup Højskoles forstander, den 45-årige Lisbeth Trinskjær, som netop er blevet valgt som formand for Folkehøjskolernes Forening ved foreningens årsmøde på Ollerup Idrætshøjskole. Og bogudgivelsen harmonerer perfekt med det, som er hendes hovedbudskab som ny formand: at de danske højskoler har en masse at byde på, som det omkringliggende samfund efterspørger og har brug for. Men de skal være meget bedre til at byde sig til og præsentere alle deres kvaliteter for omverdenen.

”Højskolerne har et enormt potentiale. Vi har en masse konkrete bud, vi kan spille ind med i forhold til de udfordringer, samfundet står overfor. Og det er mit klare indtryk, at samfundet er blevet mere åbent over for, at løsninger også kan komme fra os, efter at vi har fået mere dokumentation for, at vi kan udrette en masse,” siger Lisbeth Trinskjær med henvisning til blandt andet analyser, der viser, at et højskoleophold kan være med til at forebygge, at unge efterfølgende falder fra deres videregående uddannelse.

”Højskolerne kan være gode til at hjælpe unge, der har brug for inspiration til at kunne finde vej til den rette udannelse, gennemføre den og få et job. Men vi er også gode til at arbejde med en lang række ekspressive, kreative, kropslige ting, som samfundet også har brug for. Men vi kunne godt være endnu mere ihærdige til at melde os med de løsninger, vi faktisk har, og blande os i fagfeltet på en række områder,” tilføjer Lisbeth Trinskjær.

Det sidste refererer akkurat til det, hendes egen højskole har gjort med den nye bog om sundhedspædagogik. Og andre højskoler kunne gøre det samme med for eksempel idrætspædagogik, eller hvad de nu har ekspertise i.

I gamle dage var der blandt højskolefolket en opfattelse af, at ægte højskole ikke var noget, man kunne formidle på skrift, det skulle opleves i form af det levende ord. Men denne tankegang holder ikke i 2014, erklærer den kommunikationsuddannede formand.

”Jeg er enig med dem, der siger, at man ikke på skrift kan indfange alt det, en højskole er. Men det er vigtigt, at vi tør definere os i en grad, så andre kan bruge os og lære af os. Vi skal kunne beskrive vores praksis. Vi højskoler har nogle værdier, som er grundfæstede, men vores metoder udvikler sig hele tiden. Og det er netop en styrke i forhold til de formelle uddannelser, at vi er ret frie til hele tiden at eksperimentere os frem til, hvad der virker,” forklarer hun.

En af de seneste mange års tilbagevendende diskussioner inden for højskoleverdenen har været, i hvor høj grad højskolerne skal indgå i det formelle uddannelsessystem. Siden højskolerne for 14 år siden flirtede med tanken om at blive eksamensskoler, har der dannet sig en vis enighed om, at det skal man ikke være, men derimod gøre nytte, men på højskolernes egne præmisser. I denne sammenhæng tager Lisbeth Trinskjær direkte over fra sin forgænger som formand, Silkeborg Højskoles forstander Helga Kolby Kristiansen.

”Det konkurrencesamfund, vi lever i i dag, er vi mange højskolefolk, som finder stærkt udfordrende. Men det, vi må gøre, er gennem prak-siseksempler at vise, at de mål, som er sat i samfundet, kan nås ad andre veje end dem, det formelle uddannelsessystem går ad. I den sammenhæng er det en styrke, at vi faktisk har en meget høj troværdighed i befolkningen,” siger hun.

Ved formandsvalget var der kampvalg mellem Lisbeth Trinskjær og Arhus Idrætshøjskoles forstander Henrik Løvschall. I sit valgoplæg slog Løvschall på, at højskolerne skal være meget mere internationale og tiltrække elever fra udlandet. Men det er i højere grad inden for landets grænser, at valgets vinder ser et potentiale:

”For mig at se er det højskolens rolle i det danske samfund, der er det centrale”.