Unges mediebrug giver ADHD-symptomer

(Rettet 30/5 klokken 13:44) Internettets mange informationer hæmmer unges koncentration i en grad, som kan give ADHD-lignende problemer og hjerneskader, mener forskere

Unge zapperi mellem skoleopgaver og de sociale medier på deres computere kan føre til ADHD-lignende symptomer, fordi hjernen aldrig får en pause, viser forskning. Modelfoto.
Unge zapperi mellem skoleopgaver og de sociale medier på deres computere kan føre til ADHD-lignende symptomer, fordi hjernen aldrig får en pause, viser forskning. Modelfoto. Foto: Scanpix.

Artiklen ”Unges mediebrug giver ADHD-symptomer” er blevet rettet. Oprindelig blev det i artiklen det beskrevet, at i en ph.d.-afhandling af Dorte Ågård fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus ”… lyder en af konklusionerne, at internettets strøm og tæthed af informationer overbelaster hjernens arbejdshukommelse, hvor man tager ny viden ind.” Dette er ikke korrekt, da der i ph.d.-afhandlingen udelukkende ses på muligheden for en sammenhæng, men ikke drages en konklusion. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.

Notesblokken er stoppet langt ned i skoletaskerne blandt landets gymnasie-elever, som i stedet har fundet den bærbare computer frem til skolearbejdet.

Det er en udvikling, som er sket inden for de seneste fem år, og konsekvenserne mærkes, fastslår Dorte Ågård fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

”Der er kommet en rastløs måde at arbejde på, hvor mange kun kan holde opmærksomheden fanget i få minutter. Først arbejder de på matematikopgaven, og så zapper de ud til Facebook og så tilbage igen,” siger Dorte Ågård, som netop har færdiggjort en ph.d.-afhandling om gymnasieelevers motivation og vedholdenhed.

Afhandlingen ser på muligheden for en sammenhæng mellem internettets strøm og tæthed af informationer overbelastning af hjernens arbejdshukommelse, hvor man tager ny viden ind. Det kaldes kognitiv overstimulering. Og når man overbelastes, er det svært at udholde ro. Flere undersøgelser viser da også, at unge sover mindre end tidligere.

Det er en farlig kombination, for søvnunderskud og kognitiv overstimulering kan fremkalde ADHD-lignende symptomer hos raske mennesker, fastslår Dorte Ågård.

Udviklingen er foruroligende, mener Jesper Mogensen, hjerneforsker og professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Selvom han afviser, at de ADHD-lignende symptomer kan udvikle sig til at blive en reel ADHD-sygdom, kan især søvnmanglen medføre alvorlige symptomer på varige skader i hjernen. Leder de konstante distraktioner fra internettet til alvorlig stress, kan det udløse problemer.

”Der er jo tale om en ret konstant form for belastningstilstand for de unge, og det kan bestemt være farligt. Hvis søvnmanglen er massiv, kan det udløse psykoseagtige tilstande, og hvis man har anlæg for eksempelvis depression eller andre psykiske sygdomme, kan de blive udløst ved svær stress, når både hjernen og psyken presses på denne måde,” siger han.

Carl Åge Okkels er skole-psykolog på syv nordjyske gymnasier. Gennem de seneste 10 år har han set en markant stigning i antallet af elever med behov for psykologhjælp. Da han begyndte i sit job, hjalp han omkring 100 elever om året. Sidste år var antallet 250.

”Det kan sagtens være en faktor, at eleverne er online hele tiden og føler, at det er nødvendigt at tjekke forskellige ting hvert 10. minut,” siger skolepsykologen.

Det er dog ikke kun gymnasieeleverne, men hele vores samfund, som har et problem, mener hjerneforsker Claus Mathiesen fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Han understreger, at det ikke er direkte bevist, at søvnmangel og kognitiv overstimulering giver ADHD. Men det er tidligere vist, at forstyrret søvn og stresspåvirkning er skadeligt for kognitive funktioner, og på længere sigt vil det kunne skade hjernen, siger han:

”Vores evne til fordybelse er minimal. Vi behøver ikke huske noget, for vi kan jo altid finde informationerne på internettet. Det stresser og giver os en dårlig søvnhygiejne.”

Ifølge Claus Mathiesen er det nødvendigt at afbalancere sit stressniveau. Hvis hjernen fyldes med nye informationer konstant, begynder man at koble af fra omverdenen og kun eksistere inde i sit eget hoved.

”Man tænker på alle mulige ting hele tiden, og man er aldrig rigtig til stede i nuet. Kigger vi op, mærker os selv og tager kontakt til omverdenen, får vi et bedre liv. Men det er et valg, vi hver især skal tage. Der har altid været ting, der kan distrahere os. I dag er det måske sociale medier som Facebook. I gamle dage var det den søde pige i den anden ende af klasselokalet.”