Familieplejer Signe Schou Welling fra Tappernøje har flere gange fysisk været nødt til at stoppe et af de børn, som hun har haft i familiepleje, fordi barnet gjorde skade på sig selv eller ting i huset. Men i modsætning til døgninstitutioner og andre opholdssteder har familieplejere ikke pligt til at indberette magtanvendelse til myndighederne. Det skriver fagbladet Socialpædagogen.
En undersøgelse, som Rambøll har lavet for Socialministeriet blandt 138 familieplejere, viser ellers, at ikke mindre end hver fjerde familieplejer med et plejebarn under syv år fastholder barnet månedligt eller oftere. Og stod det til Signe Schou Welling, der har været familieplejer i 15 år, skulle hun og andre familieplejere også indberette magtanvendelserne skriftligt:
”Jeg har oplevet, at jeg måtte stoppe et barn, der bed og kradsede sig selv og bankede hovedet ind i væggen. Det var forfærdeligt,” siger Signe Schou Welling.
Hun forstår ikke, hvorfor der er forskel på familieplejerne og opholdsstederne. For de har samme tilsyn, og derfor burde familieplejerne også have et officielt indberetningskema. Ellers kan det nemt ende med, at familieplejerne måske blot tager en løs samtale med anbringelseskommunen.
”Problemet er, at der ikke kommer fokus på det problem, det enkelte barn har. Og dermed kommer der ikke den supervision (vejledning, red.), plejefamilien og barnet har behov for,” siger hun.
Undersøgelsen viser, at 62 procent af familieplejerne har anvendt magt, hvis plejebarnet optrådte voldeligt over for andre i familien. 38 procent har fastholdt et barn, der gjorde skade på husinventar, og 40 procent har fastholdt et barn, der ville gøre skade på sig selv.
Ifølge Benny Andersen, forbundsformand i Socialpædagogerne, befinder familieplejerne sig i dag i en gråzone.
”Reglerne bør også gælde for familieplejeområdet, for det vil give en fundamental beskyttelse og retssikkerhed for familierne og børnene. I dag bevæger de sig i ingenmandsland, fordi de handler på et juridisk usikkert grundlag,” siger han og fortsætter:
”Hvis de bliver omfattet af magtanvendelsesreglerne, vil deres rolle som familieplejer blive styrket. For her skal man pædagogisk kunne begrunde, hvorfor man har anvendt magt. Jeg tror også, at det vil betyde, at familieplejerne vil anvende mindre magt fordi de simpelthen bliver mere bevidste om andre pædagogiske metoder.”
Et udvalg under Socialministeriet er for øjeblikket ved at kigge på reglerne for magtanvendelse. I dag gælder en 60 sider lang vejledning om magtanvendelse for daginstitutioner og opholdssteder. Her står der, at fysisk magt, som eksempelvis fastholdelse af barnet, kun må anvendes, når barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre, eller når barnet eller den unge udviser en uforsvarlig adfærd. Hvis der anvendes fysisk magt, skal det indberettes inden for 24 timer. Men når det drejer sig om anbragte børn i plejefamilier, gælder de samme regler som i alle andre familier: straffeloven.
Og sådan bør det fortsat være, mener Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, der dog erklærer sig parat til at se på den gråzone, hvor magt bliver til vold:
”Når børn anbringes i familiepleje, skal det ligne en familie så meget som muligt. En almindelig familie indberetter ikke noget, hvis de fastholder et barn, der kaster med tallerkener og kopper. Derfor skal vi heller ikke bare overdynge familieplejerne med papirarbejde. Omvendt er det klart, at glidebanen er, at magten bliver til vold. Og det vil jeg ikke afvise, at man kan kigge på,” siger hun og tilføjer:
”Der er forskel på, om et treårigt barn, der kaster om sig med mælk og havregryn, får blå mærker på armene, fordi familieplejeren fastholder barnet, og i øvrigt råber det ind i hovedet, eller om man tager kærligt fat om barnet.”