-årige Khaled Kassim sidder på en bænk foran de store glasruder og kigger ind på de hvidklædte børn, der træner spark og slag på parketgulvet, der er dækket med blå og røde måtter. Det er mandag eftermiddag, og hans søn Yaseen på otte år er i gang med træningen. Aftenen forinden er far og søn kommet hjem fra Berlin. Sammen med 70 andre børn og forældre fra klubben har de deltaget i det store Berlin Open stævne.
”Da jeg var barn, spillede jeg fodbold, og dengang blandede mine forældre sig ikke i, hvad jeg lavede. I dag forsøger jeg at støtte mine børn i deres fritidsaktiviteter, for det er vigtigt, at de bliver motiveret til at have sunde interesser,” forklarer Khaled Kassim, hvis forældre er indvandrere og stammer fra Egypten og Yemen.
Ifølge Khaled Kassim, der arbejder som projekteringsleder, er netop taekwondo med til at styrke Yaseens udholdenhed og disciplin. Egenskaber som han mener, at sønnen, der går på den franske skole på Frederiksberg, har brug for i sin videre uddannelse.
For nylig viste en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, at færre indvandrere end danskere udfører frivilligt arbejde.
Men der også lyspunkter i de udsatte boligområder. En ny undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund foretaget i belastede boligområder viser, at antallet af frivillige idrætsledere med anden etnisk minoritetsbaggrund er vokset fra 268 nydanskere i 2012 til 449 i 2013.
Taekwondoklubben på Nørrebro har haft held med at mobilisere nydanske børn og unge samt deres forældre. 90 procent af klubbens 450 medlemmer har anden etnisk baggrund, og en stor del af forældrene deltager, når der skal arrangeres stævner. Og selvom religion ifølge en af klubbens ledere har stor betydning for mange af medlemmerne, så er det ikke et spørgsmål, der giver anledning til gnidninger i hverdagen.
”Det vigtigste her er at blive god til taekwondo. Vi er ligeglade med medlemmernes kulturelle eller religiøse baggrund. Vi har meget dygtige trænere og ledere,” forklarer Kaj Nielsen, der selv har trænet og undervist i taekwondo igennem mange år.
Desuden har han siden 2009 været ansat som fuldtidskonsulent i Nørrebro Taekwondoklub med støtte fra Danmarks Idrætsforbunds særlige integrationspulje, Get2sport.
Den 1500 kvadratmeter store klub holder til i en baggård på Nørrebro. I det firkantede indgangslokale står masser af sko, og både forældre og børn bevæger sig rundt på strømpesokker i de meget rene lokaler for at skåne linoleumsgulvene.
Kaj Nielsen viser en af de fem træningssale frem. Her kæmper piger og drenge side om side.
”Vi oplever ikke, at piger afskæres fra at deltage i lejrture eller træning sammen med drengene. Det drejer sig om tillid. Forældrene kender klubben og er trygge ved, at børnene træner her,” fortæller Kaj Nielsen, der understreger, at klubbens alkoholforbud ikke er religiøst betinget, men hænger sammen med en prioritering af det sunde liv.
”Vi udskænker ikke alkohol eller sælger slik. Men derfor kan vi godt acceptere, at en gruppe af voksne vil drikke alkohol til en julefrokost i klubbens regi. I forhold til maden har vi ingen regler,” forklarer Kaj Nielsen og henviser til, at forældrene, der har lyst til at spise halal, gør det, mens andre spiser svinekød.
Kaj Nielsen har inden for de sidste fire til fem år mærket en stigende opbakning fra klubbens nydanske forældre.
”Min oplevelse er, at forældre, der er født og opvokset i Danmark, i stigende grad er opmærksomme på, at de skal bakke op om deres børns fritidsinteresser. De er i højere grad end tidligere generationer engageret i deres børns sport og følger med,” siger Kaj Nielsen.
Bag ham introducerer en af klubbens trænere en etnisk dansk kvinde i fuld hijab til klubben og dens aktiviteter.
Iram Khawaja, postdoc fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, der har interviewet forældre og børn med muslimsk baggrund om deres skole- og fritidsliv, ser også en tendens til, at andengenerationsindvandrere i højere grad er bevidste om, at de skal tage ansvar for deres børns skolegang og fritidsliv.
”Flere forklarer, at de bygger deres identitet på, at de godt kan være danske, samtidig med at de er muslimer. Der er ikke nogen modsætning for dem. De finder det vigtigt, at deres børn lærer om Koranen, og samtidig skal forældrene også deltage i børnenes skolegang og fritidsliv og på den måde være aktive i det danske samfund,” siger Iram Khawaja.
Integrationskonsulent i Danmarks Idrætsforbund Preben Astrup fremhæver, at Nørrebro Taekwondoklub er en solstrålehistorie, og at klubben profiterer af at have nogle af Danmarks bedste trænere samt en gruppe relativt ressourcestærke forældre.
”Ud af vores 9000 foreninger har vi i øjeblikket 30 idrætsforeninger i 19 af landets mest udsatte boligområder, der fungerer lige så godt som Nørrebro Taekwondoklub. Men det er stadig alt for få, når vi sætter det i forhold til de mange børn og unge, der vokser op i disse områder,” siger Preben Astrup og fortsætter:
”Jeg ville da ønske, at det var sådan, at næste generation havde flere ressourcer til at gå ind i børnenes sportsliv end forældrene. Desværre oplever vi i disse år, at der er områder, der bliver ringere og ringere stillet rent socioøkonomisk. I 2005 havde vi 18 udsatte boligområder i Danmark. I dag har vi 40, og det er en udfordring at få de dårligst stillede unge engageret i sport.”
Tilbage på bænken foran træningslokalet, sidder 13-årige Bilal Shareef, en spinkel sorthåret dreng med kuwaitisk-dansk baggrund. Trods sin unge alder skal han snart i gang med at tage det sorte bælte. Hjemme i teenageværelset i Brønshøj har han allerede 20 pokaler. Han er ikke i tvivl om, hvorfor han tager til træning syv gange om ugen.
”Nørrebro Taekwondoklub er Danmarks bedste klub. Træningen er virkelig god, og jeg elsker sporten. Og så har vi det sjovt sammen. Det er ligesom en stor familie,” forklarer Bilal Shareef.