I morgen bliver Danmarks første moské med kuppel og minaret indviet i København.
Det er Dansk Islamisk Råd, der har stået bag opførelsen af det 6700 kvadratmeter store kulturcenter, der fremover skal bruges til fredagsbøn og muslimske ritualer. Men selvom det ifølge formand for rådets medieudvalg Mohamed al Maimouni er en vigtig begivenhed for danske muslimer, har store dele af det officielle Danmark sagt nej til indbydelsen om at møde op til indvielsen.
Der deltager tre folkekirkepræster. Det er præst i Brorsons Kirke på Nørrebro Nicolaj Stubbe Hørlyck sammen med to andre præster fra Københavns Stift. De vil alle være i ornat til indvielsen.
Dansk Islamisk Råd har udsendt cirka 300 personlige invitationer, blandt andet til en række religiøse overhoveder, og repræsentanterne er der i biskop Peter Skov-Jakobsens fravær, da han selv er forhindret i at komme.
”De har inviteret mig, og jeg kommer, når min nabo inviterer. Jeg ved ikke, hvad man skulle have af bevæggrunde for ikke at møde op, jeg ved bare, at jeg har et sted at gå ind og holde gudstjeneste, når det regner, og det samme synes jeg er rimeligt, at muslimer har. Det er vigtigt i islam, at moskéen er islamisk arkitektur og ikke en gammel fabrikshal, så derfor er det værdigt, at de her får en moské, der ligner en moské. Jeg tager invitationen som et udtryk for, at de gerne vil have et samarbejde,” siger Nicolaj Stubbe Hørlyck.
Den katolske kirke i Danmarks biskop Czeslaw Kozon bekræfter også, at han vil være til stede ved indvielsen. Han vil dog ikke kommentere yderligere.
Bent Lexner, overrabbiner i Det Jødiske Samfund i Danmark, har også modtaget en invitation til indvielsen. Han er dog forhindret i at møde op, men ville formentlig have meldt afbud under alle omstændigheder.
”Jeg har på den ene side stor sympati for det islamiske trossamfund, og det er vigtigt, at muslimer får deres egen moské og et sted at praktisere deres religion. På den anden side er jeg ikke gået så meget ind i den politiske problematik omkring forbindelserne til Qatar, og hvad der foregår politisk. Men jeg synes grundlæggende, at det er positivt, at de får denne moské,” siger Bent Lexner. Han afslutter:
”Men selv hvis jeg havde været ledig, havde jeg nok takket nej og sagt, at jeg gerne ville komme en anden gang. Hvis jeg kommer til indvielse, kommer jeg også som repræsentant for det jødiske trossamfund. Og der er måske nogen, der vil sige, at det vil skabe noget unødvendig debat.”
En anden repræsentant for folkekirken er Leif Munks-gaard, der er pensioneret præst og sidder i Stiftsudvalget for Folkekirke og Religionsmøde i Københavns Stift.
Han har boet i Mellemøsten i 30 år og er uforstående over for den kritik, der har været af, at kulturcenteret er blevet finansieret af emiren fra Qatar med 150 millioner kroner.
”Emiren i Qatar kritiseres for at være en despot, men igennem de seneste 20 år har han sørget for, at kristne fremmedarbejdere i Qatar kan gå til gudstjeneste, selvom det har givet ham kritik fra konservative muslimer. Jeg har i mit virke i Mellemøsten forholdt mig til muslimer, og de har forholdt sig til mig. De har budt mig ind i deres hjem og givet mig plads til at være kristen og bygge kirke. Det er vanvittigt, at folk skælder ud over, at der er modtaget penge udefra. Det her handler grundlæggende om gensidighed,” siger Leif Munksgaard.