Tvivl om muslimsk broderskabs rolle i ny dansk stormoské

Oprettelsen af en ny moské i København er typisk for Det Muslimske Broderskabs måde at arbejde på, lyder vurdering fra schweizisk islamekspert. Danske eksperter er forsigtige med at sammenkæde moské og broderskabet

Den danske stormoské på Rovsingsgade i Københavns nordvestkvarter indvies i morgen, men eksperter stiller spørgsmål forbindelserne til den islamiske organisation Det Muslimske Broderskab.
Den danske stormoské på Rovsingsgade i Københavns nordvestkvarter indvies i morgen, men eksperter stiller spørgsmål forbindelserne til den islamiske organisation Det Muslimske Broderskab. Foto: Tor Birk Trads.

Når Danmarks nye store moské med minaret og kuppel indvies i morgen i Rovsingsgade i København, er det første gang, at muslimer her i landet får mulighed for at praktisere deres religion i en præsentabel bygning fjernt fra de kældre eller baggårde, der ellers huser en stor del af landets moskéer. Den 6700 kvadratmeter store bygning, der rummer moské og kulturcenter, er støttet med 150 millioner kroner fra Qatar. Den kontroversielle donation har betydet, at den relativt ukendte organisation Dansk Islamisk Råd som første muslimske forening herhjemme kan realisere mange muslimers drøm.

Kritikere af mosképrojektet fra blandt andet Dansk Folkeparti mener, at Dansk Islamisk Råd er en aflægger af den konservative, islamistiske organisation Det Muslimske Broderskab.

Dansk Islamisk Råd er formelt en uafhængig organisation, men en af moskéens midlertidige imamer, lægen Jehad Al-Farra, har i et tidligere interview med Kristeligt Dagblad fortalt om sit tilhørshorhold til Det Muslimske Broderskab i Syrien. I samme interview understreger han, at moskéen er uafhængig og åben for alle muslimer, og at støtten fra Qatar gives uden betingelser.

Samme melding kommer fra formanden for medieudvalget i Dansk Islamisk Råd, Mohamed Al Maimouni:

”Organisatorisk er vi uafhængige, men teologisk er vi på nogle punkter enige med Det Muslimske Broderskab. Der er dog også synspunkter, vi er uenige i. Vi bor i Danmark og arbejder for, at muslimer skal være en del af det danske samfund,” forklarer Mohamed Al Maimouni.

Herhjemme er islameksperter da også forsigtige med at kæde mosképrojektet sammen med broderskabet:

”Jeg har meget svært ved at se, at det, Dansk Islamisk Råd siger og gør, skulle have noget med Det Muslimske Broderskab at gøre. Dansk Islamisk Råd er en religiøs forening, der på nogle områder er konservativ på andre ikke. De erklærer, at muslimer skal deltage i det danske samfund. De går ind for kønsadskillelse i offentlige forsamlinger, men det er der også andre religioner, der gør. Det giver mening at sammenligne med den katolske kirke i Danmark. Den katolske kirke har også nogle synspunkter omkring kvinder og prævention, som ligger langt fra de gængse holdninger i det danske samfund,” siger religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Thomas Hoffmann, der er professor i koranstudier ved Københavns Universitet, vurderer, at en del af de besøgende i den nye moské sympatiserer med Det Muslimske Broderskab.

”Det Muslimske Broderskab er en lovlig organisation, og de har opnået meget velvilje på grund af deres kamp mod autokratiske regimer i Mellemøsten. Der er sikkert også en del danske muslimer, der deler broderskabets konservative holdning til samfundsmoral, køn og seksualitet,” lyder det fra Thomas Hoffmann.

Terroranalytikeren Lorenzo Vidino, der arbejder for den schweiziske tænketank Center for Sikkerhedsstudier i Zrich og 2010 udgav en bog om Det Muslimske Broderskab i Vesten, ser til gengæld mosképrojektet i Rovsings-gade som typisk for broderskabets måde at arbejde på i Europa. Der er ikke noget samlet overblik over, hvor stærkt broderskabet står i Europa, men ifølge Vidino nyder bevægelsen en vis opbakning i Frankrig, ligesom der er eksempler på, at brødrene er gået ind i lokalpolitik i Storbritannien.

”Jeg kender ikke detaljerne i det danske mosképrojekt. Formelt er det formentlig rigtigt, at moskéen er uafhængig. Men ikke desto mindre findes der et uformelt, globalt netværk af muslimske brødre, der har personlige og økonomiske forbindelser. Det er ikke sådan, at de styres et bestemt sted fra, men de mødes og udveksler synspunker, og deres åndelige vejleder er den egyptiske prædikant Yusuf Al-Qaradawi (populær og meget indflydelsesrig tv-prædikant på den Qatar-ejede tv-station Al Jazeera, red.),” siger Lorenzo Vidino.

Han henviser til, at Det Muslimske Broderskab i Europa er samlet under paraplyorganisationen FIOE, The Federation of Islamic Organisations in Europe. Dansk Islamisk Råds hjemmeside, der i øjeblikket er ude af drift, har tidligere oplyst, at rådet samarbejdede med FIOE.

Lorenzo Vidino understreger, at hvor broderskabet i Mellemøsten er en voldelig organisation, så prædiker brødrene integration og uddannelse i Europa.

”I broderskabet ser man kvindelige akademikere, der taler fire sprog. Men at de får en flot universitetsgrad i Vesten betyder ikke, at de tilpasser sig vestlige værdier,” lyder det fra Lorenzo Vidino, der fortsætter:

”Broderskabet har forstået, at hvis de skal påvirke samfundet og gøre det mere islamisk, så opnår de ikke meget, hvis de står ude i periferien som de mere yderligtgående salafister. De taler ikke for vold i Europa. De forsvarer vold, hvis muslimer er under angreb i Syrien, men de rekrutterer ikke danskere eller andre europæere til krigen i Syrien.”

Brigitte Maréchal, der er professor i social-antropologi ved Louvain Universitetet i Belgien, udgav i 2008 en bog om Det Muslimske Broderskab i Europa. Hun vil ikke placere Dansk Islamisk Råd, men forklarer, at broderskabet overalt i Europa har arbejdet på at minimere Tyrkiets og andre mellemøstlige landes indflydelse og i stedet skabe en identitet som for eksempel dansk eller fransk muslim.

”Broderskabet er troende muslimer, der mener, at de har fundet den rette vej. Hvor salafisterne (mere yderligtgående muslimer, red.) især laver socialt græsrodsarbejde, så forsøger broderskabet at få unge til at tage en uddannelse og samtidig opnå indflydelse på det politiske niveau,” siger Brigitte Maréchal.

Hun forklarer, at broderskabet i Europa ikke udgør en fast sammentømret organisation.

”Der er et internationalt netværk i Europa af mennesker, der kender hinanden og mødes, og da Belgien og Frankrig indførte forbud mod muslimske tørklæder i det offentlige rum i 2004, kom der tilrejsende muslimske brødre fra Storbritannien for at deltage i protesterne. Men ellers bestemmes aktiviteterne i høj grad i det enkelte land,” lyder det fra Brigitte Maréchal.

Lorenzo Vidino mener, at opbygningen af en moské i København med forbindelser til broderskabet kan have negative konsekvenser:

”I Frankrig siger flere socialarbejdere, at 20 år med Det Muslimske Broderskab har påvirket integrationen negativt. Omvendt har broderskabet flere positive budskaber end for eksempel Hizb ut-Tahrir. Men i forhold til emner som religionsfrihed og homoseksuelles rettigheder har brødrene synspunkter, der er i modstrid med vestlige værdier om personlig frihed. Udadtil vil de måske tale relativ tolerant om homoseksuelle, men indadtil i deres pjecer fordømmes homoseksualitet,” lyder det fra Lorenzo Vidino.

Mellemøsten-kenderen Naser Khader har besøgt moskéen i Rovsingsgade i forbindelse med en udsendelse på DR 2. Han mener, at tvivlen må komme moskéen til gode.

”Jeg talte med en imam og en bestyrelsesformand, som afviste, at de havde noget med broderskabet at gøre. En anden besøgende, vi mødte, var tilknyttet broderskabet. Det er svært at blive klog på, hvad forbindelsen er. Min holdning er den, at nu er moskéen her. Så må det komme an på en prøve. Vi må se, hvad der bliver prædiket,” lyder det fra Naser Khader.