Prøv avisen

Ny moské vil fremme religiøs tolerance

Formanden for Dansk Islamisk Råd, Abdelhamdi Hamdi (i blåt jakkesæt), overrækker en gave til Qatars minister for religiøse anliggender, Ghaith bin Mubarak al Kuwari (i midten). Gaven skal bringes videre til den tidligere emir af Qatar. Ved siden af Abdelhamdi Hamdi står hans datter Kodes Hamdi. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

”Verden er som en lille landsby, og religioner skal udøves side om side,” var budskabet fra Qatars minister for religiøse anliggender, da Danmarks første store moské åbnede i går

Journalist Yosef Alsayed fra Qatars nyhedsbureau står trippende og småfrysende foran den røde løber, der er lagt ud foran den nye moské i Rovsingsgade i Københavns nordvestkvarter. Den lille spinkle mand, der er klædt som en golfaraber i tynd hvid bomuldskjortel og med tørklædet bundet i en turban, er en af de omkring 10 journalister fra Qatar, der er kommet til København for at dække åbningen af Hamad Bin Khalifa Civilisation Center, som moskékomplekset kaldes.

Indvielsen af Danmarks første store moské med kuppel og minaret er en stor historie i Qatar og et af de vigtigste indslag i aftenens tv-nyheder i den lille ørkenstat, forklarer Yosef Alsayed og henviser til, at Qatar finansierer moskéer og kulturcentre mange steder i verden. Det er den tidligere emir Hamad Bin Khalifa Al-Thani, der har doneret godt 150 millioner kroner til det danske mosképrojekt, som styres af foreningen Dansk Islamisk Råd.

Kort efter ankommer den hovedperson, journalisterne har ventet på. Qatars minister for religiøse anliggender, Ghaith bin Mubarak al Kuwari, stiger ud af en sølvgrå Mercedes. Han er en kraftig mand iført en lys kappe over de tynde bomuldsgevandter. Ministeren, der passes op af et følge af mænd i hvide kjortler, passerer de to store blomsterdekorationer, der er udformet som henholdsvis Dannebrog og Qatars flag, og skrider op ad en trappe med rød løber ved hovedindgangen.

Gennem det seneste halve år har danske politikere diskuteret, hvad det betyder, at den konservative oliestat Qatar har betalt Danmarks første store moské, men nu er det 6700 kvadratmeter store bygningsværk, der ud over en moské blandt andet indeholder restaurant, biograf, legeland, træningscenter og ældrecenter, en realitet. Debatten om projektet har betydet, at kongehuset og en række prominente politikere har meldt afbud til åbningsceremonien.

Ved indvielsen den lidt råkolde sommerdag er gæsterne først og fremmest nydanskere og besøgende fra Mellemøsten.

De danske gæster tæller blandt andre folketingsmedlem zlem Cekic (SF), det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation Yildiz Akdogan, Københavns socialborgmester Jesper Christensen (S) og børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) samt tidligere socialborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen (SF).

Fra folkekirken deltager fire præster fra Københavns Stift samt Leif Munksgaard, tidligere missionær i Den Arabiske Golf, der holder talen på vegne af Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, fordi biskoppen er forhindret i at deltage.

Det er ærgerligt, at så få danske politikere er dukket på, mener den 22-årige Osama Salame, der er en af flere hundrede frivillige.

”For mig er det virkelig en stor dag, fordi muslimer nu kan praktisere deres religion i en stor og smuk bygning. Det gør mig stolt og styrker også min danske identitet,” fortæller Osama Salame.

Medietalsmand for Dansk Islamisk Råd, Mohamed Al Maimouni, er mere skarp i sin kritik af danske politikeres afbud.

”Mange unge muslimer vil se det som et signal om, at muslimer ikke bliver respekteret af det danske samfund. På den måde jager man dem i armene på mere radikale kræfter,” konkluderer Maimouni.

De et par hundrede gæster har efterhånden sat sig i de hvide plasticstole i centerets konferencesal, altimens en gruppe frivillige kvinder i ens lange sorte nederdele og bordeaux tørklæder samme farve som Qatars flag står til rådighed for gæsterne.

”Det er en stor dag. I mange år har muslimer haft moskéer i nedslidte baglokaler og usunde kældre med svamp,” siger den unge seminariestuderende Kodes Hamdi.

Hun er en lille kvinde med en selvsikker udstråling , der fungerer som en slags toastmaster ved ceremonien.

Derefter tager hendes far, formanden for Dansk Islamisk Råd, Abdelhamdi Hamdi, i en tale, hvor han hylder både Qatar, Danmark og det danske kongehus og understreger, at muslimer er en del af det danske samfund.

”Vi skal leve sammen, selvom vi har forskellige kulturer. Dialog er fokusordet i vores projekt,” sagde Abdelhamdi Hamdi blandt andet.

Det var Abdelhamdi Hamdi, der efter Muhammed-krisen fik den idé at rejse til Qatar for at søge penge til en moské. Dansk-tuneseren, der til daglig bor i Vig i Odsherred, er kendt for sit store kontaktnet i Mellemøsten. Den afgåede emir Hamad Bin Khalifa Al-Thani bevilgede angiveligt pengene, fordi han under karikaturkrisen hørte, at det ikke var muligt at finde finansiering til en stormoské i Danmark.

Også Qatars minister for religiøse anliggender, Ghaith bin Mubarak al Kuwari, går på talerstolen:

”Fundamentalisme er problemskabende rundt om i verden,” erklærer ministeren og forklarer, at han håber, at centret vil arbejde for dialog mellem religioner.

Desuden fremhæver han, at Qatar gerne ser verden ”som en stor landsby, hvor menneskers forskellige religioner og kultur respekteres”.

Leif Munksgaard, tidligere missionær i Den Arabiske Golf, medbringer lykønskningstalen fra Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen. Leif Munksgaard tilføjer, at Qatar er et af de Golflande, der har givet kristne mulighed for at udøve deres tro i et stort religiøst kompleks med adskillige kirker uden for hovedstaden, Doha.

Ceremonien afsluttes med film, der med en underliggende lyd af dansk folkemusik viser Danmark som et idyllisk land med Amalienborg, cyklende danskere og søerne i København.

I filmen, der er målrettet et arabisk publikum, forklarer Asmaa Abdol Hamid, tidligere folketingskandidat for Enhedslisten, på arabisk, at moskéen er vigtig, fordi den understreger, at muslimer i Danmark er danske borgere, der kan udøve deres religion på lige fod med andre.

Derefter gelejdes de omkring 700 mennesker op i selve moskéen på første sal. Siddende i skrædderstilling overværer de et gigantisk lysshow i moskéens kuppel.

For 17-årige Skakni Hassan, der er frivillig i moskéen og går på teknisk gymnasium, har det været en fantastisk dag.

”Jeg tror, at stedet her kan bygge bro mellem forskellige kulturer i Danmark. For mig er det et sted, jeg kan slappe af og møde andre unge mennesker ved kulturelle arrangementer,” siger den 17-årige dansk-somaliske pige.

De smukke ord om dialog og brobygning kommer dog ikke til udfoldelse, da digteren Yahya Hassan ønsker at besøge moskéen torsdag eftermiddag.

Den kontroversielle digter får at vide, at han ikke er velkommen og må eskorteres væk af politiet.