Den danske sangskat er årtiets bogsucces

Siden Højskolesangbogens 18. udgave udkom i 2006, er der solgt 38.750 eksemplarer om året. Det er flere end nogensinde før og afspejler, at traditioner, danskhed og fællessang af de fleste betragtes som positive begreber

Højskolesangbogen er ikke kun en bestseller, men også en steadyseller, som år efter år bliver ved med at have høje salgstal.
Højskolesangbogen er ikke kun en bestseller, men også en steadyseller, som år efter år bliver ved med at have høje salgstal. Foto: Torkil Adsersen. Scanpix.

For nogle uger siden modtog Højskolernes Hus 35 paller med tilsammen omkring 48.000 sangbøger fra bogbinderen. Leverancen var syvende oplag af 18. udgave af Højskolesangbogen, som lige siden første oplag kom i 2006 har solgt overraskende godt. Med dette parti bøger nærmer den blå sangbog med de danske skjalde på omslaget sig et samlet salg på imponerende 2,8 millioner eksemplarer, siden første udgave kom i 1894. Og regner man ud, hvor mange eksemplarer hver udgave gennemsnitligt har solgt om året, slår den nyeste udgave alle tidligere rekorder med et gennemsnit over otte år på 38.750 solgte sangbøger. 310.000 sangbøger i alt.

Dermed er Højskolesangbogen ikke alene, hvad man i forlagsbranchen kalder en bestseller, men også en steadyseller altså en bog, som år efter år bliver ved med at have høje salgstal, konstaterer Bjarke Larsen, redaktør på den danske bogbranches fagblad Bogmarkedet.

”Det er meget enestående. Der er ikke ret mange bøger, som bliver ved med at sælge i så stort tal herhjemme. Det anbringer Højskolesangbogen i klasse med Bibelen og nogle få andre bøger,” siger Bjarke Larsen.

Som eksempel nævner han Benny Andersens samlede digte, der i en årrække har været brugt af mange som konfirmationsgave og lignende og har solgt ”et par hundredtusinde eksemplarer”.

Også de mest brugte skole- og undervisningsbøger ligger højt, men antallet af skønlitterære bøger, der sælger mere end 15.000 eksemplarer, kan ifølge Bjarke Larsen hvert år tælles på to hænder.

”Højskolesangbogen repræsenterer hele vores sangskat, og den har løbende formået at forny sig, så bogen ikke kun indeholder de støvede klassikere. Det er mit indtryk, at vi i Danmark har en større tradition end andre lande for at synge sammen, for eksempel at indlede et møde med en sang, og den tradition har i de seneste år bredt sig til mange arbejdspladser,” lyder hans forklaring på de høje salgstal.

Mads Rosendahl Thomsen, lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, forklarer Højskolesangbogens popularitet med, at bogen opsamler en fædrelandsdigtning, som mange danskere er stolte af og glade for, samtidig med at det er en brugsbog.

”Højskolesangbogen er en meget dansk og meget traditionsrig bog, men samtidig forholder den sig åbent til dansk kultur. Hvor Salmebogen er mere fokuseret og dogmatisk, rummer Højskolesangbogen et meget bredt og smukt spektrum af sange, der på vidt forskellig vis forsøger at give mening til livet,” siger han.

De første 10 udgaver af Højskolesangbogen solgte i årene 1894-1926 i gennemsnit 4656 eksemplarer om året, hvilket hang sammen med, at sangbogen i de år henvendte sig snævert til højskoler.

Ifølge Jens Henrik Koudal, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling og ekspert i dansk sangtradition, ændrede dette sig, da Højskolesangbogen i 1920'erne blev central i folkeskolens morgensang.

Samtidig kom mange nye melodier med, som var komponeret til formålet af musikalske sværvægtere som for eksempel Carl Nielsen.

Under Anden Verdenskrig steg brugen af sangbogen yderligere i forbindelse med de store alsang-stævner, men det årlige salg toppede i 1960'erne med 36.585 solgte sangbøger om året af 15. udgave indtil 18. udgave altså nu har slået rekorden:

”I årene efter 1968 var der mange, som vendte sig imod Højskolesangbogen, fordi de ville gøre op med traditionerne. At den er blevet så populær igen er forbløffende, men hænger vel sammen med, at mange danskere holder af at synge, og at bogen dækker et forholdsvis bredt repertoire. Samtidig har alene bogens alder gjort, at den er blevet en slags nationalsymbol,” siger Jens Henrik Koudal.