Sankthansaften styrker fællesskabet

I aften vil både operasanger Jens Christian Wandt og sanger Anne Dorte Michelsen synge med på midsommervisen, mens forfatteren Knud Romer har skrevet en ny sang. Alle er enige om, at sankthansaften er værd at holde fast i

"Som barn nød jeg selv sankthansaften, hvor mine forældre i øvrigt ganske praktisk kørte deres haveaffald til stranden for at brænde det af sammen med de andre," siger sanger Anne Dorte Michelsen om midsommeraftenen.
"Som barn nød jeg selv sankthansaften, hvor mine forældre i øvrigt ganske praktisk kørte deres haveaffald til stranden for at brænde det af sammen med de andre," siger sanger Anne Dorte Michelsen om midsommeraftenen.

Jens Christian Wandt, operasanger:

”Jeg har altid holdt sankthansaften og holdt af at stå og synge sommersange sammen i bålets skær. Intet virker mere dansk end at synge danske sommersange sankthansaften, mens bålet knitrer og naturen er sprunget ud. Vi fejrer jo sankthansaften midt i den lyseste og dejligste tid på året i Danmark. 'Vi elsker vort land, men ved midsommer mest', som Holger Drachmann skriver i sin vise.

Det er sjovt at tænke på, at han faktisk skrev den i Italien, mens fædrelandsfølelsen var blusset op i ham på afstand af Danmark. Siden begyndte man at synge den i Skagen, mens man tændte bål. Og jeg har selv både sunget og holdt båltale i Skagen sankthansaften.

Det er et meget dejligt sted at holde sankthansaften med sange, taler og studenter, der smider deres gymnasienoter og eksamensopgaver på bålet for at markere, at en tid er forbi, og en anden kan komme. I mange år sang jeg også sankthansaften på Bornholm, hvor jeg plejede at deltage ved en kirkekoncert i Aakirkeby, inden vi sammen gik ned og sang ved bålet med menigheden.

De sidste fire år er det dog blevet en tradition for mig at synge på Falsled Kro på Sydfyn. Jeg kender køkkenchefen dér, og jeg nyder at komme til Sydfyn, der er indbegrebet af dansk frodig sommer med grønt græs, blomster og frugttræer, så jeg forstår godt, at man kalder det for 'Danmarks have'. Men uanset, hvor man er i landet, er det vigtigste dog at dyrke fællesskabet sankthansaften. Vi lever i en stærkt individualistisk tid, men denne aften minder os om fællesskabets betydning.”

Operasanger Jens Christian Wandt.
Operasanger Jens Christian Wandt.

Anne Dorte Michelsen, sanger:

”Jeg synes, at man skal holde fast i sankthansaften. Vi har i forvejen kun få traditioner og ritualer herhjemme, og de er alle sammen med til at kitte fællesskabet sammen. Ritualer er jo til for at minde os om det vigtige. Og uden dem ville man måske også nemmere glemme hinanden.

Engang havde jeg en kæreste, der sagde, at han ikke ville ligge under for et så småborgerligt ritual som at give mig en fødselsdagsgave. Men den ville jeg nu gerne have alligevel. For hvornår fik jeg den ellers? Sådan har jeg det også med sankthansaften. Hvis man ikke holder sankthansaften, hvornår synger man så danske sommersange sammen foran bålet med sine naboer?

Sankthansaften har bare det problem, at den ofte kommer på en mærkelig dag, især for børnefamilierne, der så skal lade deres børn være længe oppe på en hverdag for at se bålet, som man netop af hensyn til børnefamilierne alligevel har tændt for tidligt til, at det giver rigtig mening. Måske skulle man derfor flytte den til en weekend.

Som barn nød jeg selv sankthansaften, hvor mine forældre i øvrigt ganske praktisk kørte deres haveaffald til stranden for at brænde det af sammen med de andre. Nu bor jeg langt fra en strand. Og i mange år har jeg følt mig lidt sankthanshjemløs, fordi der ofte har manglet højtidelighed og tradition, der hvor jeg har været.

Alting skal helst have et ironisk tvist i Danmark, men jeg vil gerne være fri for det tvist og hengive mig til højtideligheden, som jeg både synes er smuk og lidt melankolsk, fordi det jo også er en markering af, at dagene nu bliver kortere. Jeg kunne dog godt undvære hekseafbrændingen. Det synes jeg er lidt for makabert. Men på den anden side minder det os jo om, hvordan det var engang, ligesom man jo stadig slår katten af tønden, selvom der heldigvis ikke længere ligger en levende kat i den.”

Anne Dorte Michelsen, sanger.
Anne Dorte Michelsen, sanger.

Knud Romer, forfatter:

”Vi lever i en hæsblæsende og åndløs tid, der konstant dyrker det nye i en lineær tidsforståelse, hvor vi hele tiden skal fremad, fremad, fremad, og alt gammelt derfor er noget skidt. Kun højtiderne bringer os i forbindelse med det evige, med gentagelsen og traditionen.

Dér kommer vi pludselig i kontakt med de store følelser om liv og død, helvede og himmel, alt og intet. Derfor er sankthansaften vigtig, fordi den sætter os pludselig i forbindelse med et identitetsskabende fællesskab. Vi er ikke Sydsverige eller Nordtyskland, vi er Danmark.

Og det holder midsommervisen fast i med en aggressivitet mod fremmede fjendebilleder og fjendebilleder i de enkelte sogne i form af trolde og hekse, man kan smide på bålet, mens vi synger om en dansk sommeridyl, der sjældent eksisterer i virkeligheden. For selvom solen altid skinner på guldaldermalerierne, regner det som regel på sankthansaften.

Så jeg blev glad, da jeg fik til opgave at skrive en ny sang til sankthans. Den bliver uropført i Koncerthuset af DR's pigekor i aften til Phillip Fabers melodi. Jeg var faktisk temmelig nervøs for at skrive den, fordi der var meget at leve op til, og samtidig var det en hårfin balance at gå gennem klichéen og fornyelsen i en slags moderne guldalderlyrik, der ikke var til grin.

Men jeg har forsøgt at fange det almene i en sang om fællesskab og evighed. Her har jeg blandt andet skrevet, at det altid regner til sankthans, men at 'ingen troldsom holder så fast som en åben hånd”. Og i min sang bliver bålet også et billede på noget andet end det fælles had mod alle syndebukkene. Det bliver et billede på kærlighed, hvor vi er hinandens flammer, der brænder sammen, til vi bliver til intet.”

Knud Romer, forfatter.
Knud Romer, forfatter.