Velkommen indenfor på den fiktive adresse Normalvej 14. Her bor hr. og fru Danmark, som heller ikke findes i virkeligheden, men alligevel er et godt bud på, hvordan danskernes hverdag ser ud i dag.
Danmarks Statistik udgav i går sin nyeste version af Statistisk Årbog, der i tal og grafer fortæller en masse om, hvordan en dansk gennemsnitsfamilie ser ud.
”Familien eksisterer ikke, men man kan sige, at det er et formidlingsmæssigt trick, som gør det nemmere at forholde sig til statistikken,” siger afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik Niels Ploug.
Hvis vi altså for eksemplets skyld antager, at den fandtes, ville familieoverhovederne hedde Anne og Peter Jensen, og de ville henholdsvis være 40,0 og 41,8 år gamle.
De har ifølge statistikken 1,67 børn. Dem runder vi for nemheds skyld op til to en dreng og en pige. De hedder William og Sofia, som er de mest populære drenge- og pigenavne lige nu.
Artiklen fortsætter efter videoen
Derhjemme ser familien hver dag tre timer og otte sekunders fjernsyn, men der er forandring på vej.
”Om få år vil det ikke længere være relevant at tale om tv-forbrug. I dag kan man sagtens have fjernsynet kørende, samtidig med at flere familiemedlemmer sidder med en computer, en tablet eller en telefon og tjekker mails og Facebook samtidig. Så er spørgsmålet, om man fremover skulle tale om medieforbrug samlet set,” mener livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver Helle Lundsgaard.
STORT TEMA: Gennemsnitsdanskeren
Familien har en gennemsnitlig indkomst før skat på 879.500 kroner på trods af den økonomiske krise og bor som 59 procent af befolkningen i ejerbolig.
Skilsmisse har ikke været på tale endnu, men det kan komme. Det er nemlig typisk i alderen 40-49 år, at gennemsnitsdanskeren bliver skilt nu om dage.
Overlever ægteskabet, må Anne imidlertid alligevel forberede sig på at blive efterladt på et tidspunkt.
Kvinderne har altid levet længere end mændene, og de nyeste tal siger, at en nyfødt dreng vil leve 78 år, mens en pige vil leve 81,9 år, hvis den nuværende dødelighed holder stik i fremtiden.
Forskellen mellem kønnene er dog blevet to år mindre over de seneste 30 år, og den tendens vil fortsætte, vurderer fremtidsforsker Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning.
”Mænd er på sundhedsområdet blevet mere opmærksomme på at tage hånd om sig selv. De er blevet bedre til at holde op med at ryge og til at drikke mindre, og det vil man også se i statistikkerne fremover. Samtidig er kvinderne i højere grad ramt af nedslidning og stress, og derfor udligner tingene sig,” siger hun.