Fra midten af 2012 er 30 unge islamister rejst fra Aarhus til Syrien for at føre hellig krig. 10 af dem er i dag vendt hjem, og siden januar i år er det ifølge Østjyllands Politi lykkedes at standse strømmen af aarhusianere, der er rejst til Syrien for at kæmpe.
Årsagen er ifølge politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi den sociale indsats, som politiet har gennemført sammen med Aarhus Kommune, Politiets Efterretningstjeneste (Pet) og Socialstyrelsen.
Ifølge Pet er mindst 100 unge danskere rejst til Syrien, men eksemplet fra Aarhus viser også, at det kan lade sig gøre at dæmme op for de unges livsfarlige projekt. Sådan lød et af budskaberne, da Pet forleden inviterede til konference om de danske syrien-krigere.
”Danmark er langt foran resten af Europa, når det gælder forebyggelse,” erklærede den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp, der roste Aarhus-initiativet i høje toner.
Allan Aarslev kunne fortælle om det særlige forældrenetværk, der samler fædre og mødre, hvis børn enten er i Syrien eller over-vejer at tage dertil. Et par af forældrene har allerede mistet deres børn på slag-marken.
Samtidig er det lykkedes politiet og kommunen at komme i dialog med Grimhøjmoskéen, hvor 22 af de unge kommer fra. Og endelig har politiet i øjeblikket kontakt til 10 hjemvendte syrienkrigere.
”Vi er nået så langt, at moskéens bestyrelse nu også mener, at man ikke skal tage til Syrien,” fortalte Allan Aarslev, der også henviste til, at en del af de hjemvendte faktisk er glade for at blive kontaktet af politiet.
”Nogle af dem er glade for, at det danske samfund faktisk gider at have med dem at gøre. Ifølge det, de fortæller, har ikke alle været i kamp,” siger Allan Aarslev, der understreger, at forældrene i netværket er fortvivlede over deres børns beslutning.
Initiativet i Aarhus var et lille lyspunkt i en situation, der ifølge Pet ser alarmerende ud. For ifølge efterretningstjenesten tyder meget på, at antallet af danskere, der hverves til at føre hellig krig, vil vokse.
Det skønnes, at der findesi alt 1500 vesterlandske krigere i Syrien, og selvom tallene er usikre, så tyder meget på, at andelen af danske krigere er høj sammenlignet med befolkningstallet.
En forklaring kan være, at Muhammed-krisen har betydet en tidlig organisering af yderligtgående kræfter i muslimske miljøer. Men årsagen kan også være, at et lille land som Danmark har er et bedre overblik over antallet af syrienkæmpere, og at der i udlandet måske er et mørketal, som myndighederne ikke opdager.
Hovedparten af de unge kombattanter fra Danmark er sunni-muslimske mænd fra en række forskellige etniske grupper og enkelte danske konvertitter, men der er også enkelte kvinder blandt de udrejste.
Under alle omstændigheder er det ifølge Pet sandsynligt, at antallet af konflikter, der kan tiltrække danske kombattanter, vil vokse i fremtiden.
For eksempel vil den yderligtgående sunni-muslimske gruppe Isils fremmarch i Irak formentlig betyde, at der bliver rekrutteret flere kampberedte udlændinge.
I det hele taget er vurderingen, at al-Qaeda i løbet af få år får følgeskab af flere organisationer, der vil kalde til hellig krig fra et større område i Mellemøsten og Afrika.
Mange af de unge rekrutteres i dag via Facebook, hvor de danner netværk med ligesindede og i nogle tilfælde taler hinanden op til at deltage i egentlige krigshandlinger. I fremtiden vil hverningsmetoderne blive mere avancerede, lyder prognosen fra Pet.
Den nye generation af hellige krigere vil være farligere end tidligere terrorister, fordi mange af dem har fået våbentræning og kamperfaring og derfor er mere volds-parate og psykisk hærdede, når de vender hjem. Desuden vil mange være organiseret i transnationale netværk. Skrækscenariet er ifølge en oplægsholder, at syrienkrigere kommer hjem med ”en instruks i lommen om at angribe danske mål”. For Danmark er på grund af sagen om Muhammedtegningerne stadig et mål for yderligtgående islamister og vil formentlig være det mange år frem.
Det store spørgsmål er naturligvis, hvad der får muslimske unge i et trygt samfund som det danske til at risikere liv og lemmer i Syrien.
En kommunal medarbejder, der deltog i konferencen, vurderer, at de unge syrien-krigere bliver indfanget i et sekterisk sammenhold ikke ulig den dogmatisme, der kendetegnede flere af 70'ernes ekstreme venstreorienterede som for eksempel Blekingegadebanden.
”Syrien-krigerne er som oftest meget unge, med meget begrænset livserfaring og med meget begrænset viden om islam. De lever samtidig under et enormt pres for at handle,” lyder analysen.
I den sektlignende gruppe, der ofte ledes af en ideologisk taler, som ikke selv drager i kamp, overbevises de om nødvendigheden af at handle for islams sag.
Nogle af syrien-krigerne er kriminelle med rødder i forskellige bander, og for den gruppe er grænsen mellem kriminalitet og radikal islamisme ofte udflydende. Der er også eksempler på psykiatriske patienter, der tiltrækkes af det radikale muslimske miljø. I andre tilfælde er der tale om relativt veluddannede unge, som finder en identitet i det yderligtgående muslimske miljø.
Spørgsmålet er så, om de aarhusianske myndigheders dialogbaserede model er tilstrækkelig. Eller om danske myndigheder også skal tage hårdere metoder i brug.
Den tidligere folketingspolitiker, Naser Khader, der i dag er tilknyttet Hudson Institute i USA, efterlyser, at Danmark i højere grad forsøger at retsforfølge de hjemvendte.
”Det må være muligt at køre en prøvesag, når folk poserer i Syrien med en Kalashnikov og Isil's flag i baggrunden,” lød det fra Naser Khader.
Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp understregede, at det er vigtigt at at ramme den rette balance mellem retsforfølgelse og forebyggelse.
”Ellers tror de, der rekrutterer bare, at de har frit spil,” mener Magnus Ranstorp.
Chefen for Pet's forebyggelsesafdeling, Anja Dal-gaard-Nielsen, pegede på, at det kan være vanskeligt at løfte bevisbyrden mod de hjemvendte:
” Det er forbundet med en række udfordringer at retsforfølge de rejsende og de personer, der rekrutterer. Mange er dygtige til at holde sig på den rigtige side af loven. Men hvis det er muligt at retsforfølge folk, vil det til enhver tid have prioritet,” siger Pet-chefen.