Det private er rykket ud på internettet

Engang skrev man de mest private ting i dagbogen. I dag er det personlige og intime rykket ud på de sociale medier

Når man skriver om sig selv på internettet, kan man styre folks opfattelse af en selv, og det er en af forklaringerne på opblomstringen af disse virtuelle personberetninger.

At få konstateret kræft, at leve med psykisk sygdom eller at blive droppet af kæresten er ikke længere privat. Det er nu rykket ud på internettet.

Hvor man tidligere kun delte sine tanker med de nærmeste eller skrev om det i dagbogen, skaber personlige blogs, internetdagbøger og øvrige sociale medier nu scenen for flere danskeres privatliv.

På hjemmesiderne Fyldepennen og Kære Dagbog, der tilsammen har flere tusinde brugere, skriver danskere dagbog, offentliggør den og får den kommenteret af andre brugere, og samtidig fortæller privatpersoner på personlige blogs om en svær barndom, om kampen med en kræftsygdom eller noget helt tredje.

Når man skriver om sig selv på internettet, kan man styre folks opfattelse af en selv, og det er en af forklaringerne på opblomstringen af disse virtuelle personberetninger.

Det siger Dorthe Kirkegaard Thomsen, der er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, hvor hun har forsket i livshistorier.

”Det er en strategisk måde at vise sig selv frem på, og det er et sted, hvor man kan søge accept af den, man er.”

Der kan også være tale om et mere altruistisk foretagende, forklarer Dorthe Kirke-gaard Thomsen.

”Man kan udbrede sig om de erfaringer, man har gjort sig. For nogle kan måske finde inspiration i det, som et andet menneske har oplevet. Det kunne være at leve med en kræftsygdom,” siger hun.

Selvom de private fortællinger på internettet kan fremstå hudløst ærlige, er de det ikke nødvendigvis, siger Jakob Rachmanski, der er cand. mag. i filosofi og specialist i forbrugeradfærd i reklamebureauet Relevans.

”Uden at karakterisere skribenterne bag, så handler selvfremstillingen om at bekræftet billedet af en selv. Om det er så et selvbillede, der skal vække sympati, medynk, respekt eller anerkendelse, så er motivet at få bekræftet forestillingen om ens egen identitet. Ser man på det med Søren Kierkegaards øjne er det ikke at realisere sig selv. Han ville sige, at man skulle vise hele sig selv, men det har jeg ikke indtryk af, at folk gør på internettet,” siger Jakob Rachmanski.

Ønsket om at iscenesætte sig selv findes dog også andre steder end på internettet, siger han.

”Det gør vi også til et middagsselskab, eller når vi spiller fodbold med vennerne.”

Bitten Tordrup er sociolog og har skrevet speciale om ”bloggen som ny scene for identitetsdannelsen.” Ifølge hendes research lægger de skriveglade danskere på internettet kun et udsnit af deres liv frem, og det er der en god grund til, siger hun.

”Mange skriver ikke om deres familier eller andre mennesker i deres omgangskreds. Det er deres eget liv, de har valgt at lægge frem. Familien har ikke valgt, at deres liv skal offentliggøres.”

Bitten Tordrup har selv en personlig blog, så hun kender godt til overvejelserne om at udlevere sig selv.

”Jeg kan da godt se, at der er nogle særlige emner, som jeg ikke skriver om, men jeg aner jo heller ikke, hvem der læser min blog. Jeg kan for eksempel ikke se, om min kommende arbejdsgiver læser med, og derfor holder jeg mig nok tilbage på nogle områder.”

For læserne af de personlige blogs, internetdagbøgerne og opdateringerne på de sociale medierne kan der også være en værdi forbundet med at følge med i en andens persons liv, siger professor Dorthe Kierkegaard Thomsen.

”Vi har en interesse i livshistorier, fordi det er en vigtig måde at forstå os selv og vores eget liv på. Folk læser med på grund af en nysgerrig omkring, hvordan man kan forstå sit eget liv. Det kan være et redskab til at danne mening med tilværelsen.”