Skilsmisse rammer børns skolegang

I tre kommuner forsøger man at gøre en særlig indsats for at hjælpe skilsmissebørnene bedre

Forskning viser, at det ikke kun er på uddannelsesområdet, at skilsmissebørn skiller sig negativt ud. De bliver også hyppigere indlagt på hospitalet og bliver mere kriminelle. Modelfoto.
Forskning viser, at det ikke kun er på uddannelsesområdet, at skilsmissebørn skiller sig negativt ud. De bliver også hyppigere indlagt på hospitalet og bliver mere kriminelle. Modelfoto.

For 27.000 børn, der blev skilsmissebørn sidste år, er risikoen for ikke at få en anden uddannelse end 9. eller 10. klasse fordoblet. For forældrenes skilsmisse øger risikoen for, at barnet ikke får en uddannelse, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det viser tal fra Danmarks Statistik med udgangspunkt i de 52.366 børn, der blev født i 1980. Knap 12 procent af børn med samboende forældre, da de fyldte 18 år, har 9. eller 10. klasse som højeste afsluttede eksamen. Men 23 procent af de unge ender som ufaglærte, hvis forældrene flytter fra hinanden.

”Der er tydeligvis sammenhæng, og det er formentligt ikke ligegyldigt, hvornår i barndommen forældrene går fra hinanden. Det skal vi undersøge nærmere,” siger seniorforsker Jens Bonke, Rockwool Fonden, til avisen.

Forskellen i børnenes uddannelse skyldes ifølge seniorforsker Mai Heide Ottosen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd blandt andet, at skilsmisseforældre har mindre tid til at hjælpe deres børn med lektier og andet skolearbejde.

”Et brud trækker ressourcer ud af familien. Der er kun to hænder og ikke fire til at hjælpe med lektierne. Andre vil sige, at skilsmissen rammer børnene følelsesmæssigt, så de ikke kan koncentrere sig om skolearbejdet,” siger hun til Jyllands-Posten.

Forskning viser, at det ikke kun er på uddannelsesområdet, at skilsmissebørnene skiller sig negativt ud. En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at skilsmissebørn hyppigere bliver indlagt på hospitalet og bliver mere kriminelle.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er enig i, at skolerne bedst muligt skal støtte skilsmissebørnene. Men han mener også, at der er områder, hvor skolen må melde hus forbi:

”Vi skal hjælpe børnene, så godt vi kan, og arbejde med at få dem til at forstå, at mange oplever det samme, og at deres svære følelser ikke er farlige eller sjældne,” siger han.

”Men det handler jo ikke bare om, at de er kede af det. Der kan også være en masse tumult i hjemmet, hvis mor eller far går i sort i forbindelse med en skilsmisse. Og det kan vi som skole jo ikke gøre så frygteligt meget ved. Med mindre det bliver så slemt, at vi ligefrem må melde sagen til de sociale myndigheder,” siger Claus Hjortdal.

Han peger på, at skoler i blandt andet København har eksperimenteret med skole-socialrådgivere, som har en anden kompetence og myndighed, end lærerne har.

”De har dermed en mulighed for at gå tættere på familien, end vi har på skolerne,” siger han.

CenterforFamilieudviklingstårispidsenforetnytprojekt,hvor30skoleritrekommunerHorsens,EgedalogRandersomfåmånederstartersamtalegrupperforskilsmissebørn.Samtidigskallærerneuddannesiathåndtereskilsmissebørnbedre.

”Hovedformålet er at nå de almindelige børn, der oplever en skilsmisse og støtte dem. Men samtidig vil man selvfølgelig også i højere grad få registeret omfanget af højproblematiske skilsmisser,” siger uddannelsesleder Søren Marcussen fra CenterforFamilieudvikling.