Danmark vil få lettere ved at indføre et forbud mod at tildække ansigtet, så muslimske kvinder ikke længere kan bære burka og niqab, hvis et politisk flertal på et tidspunkt skulle ønske det. Det er konsekvensen af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der blev afsagt i denne uge.
Det vurderer professor ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, Sten Schaumburg-Müller.
Dommen fastslog, at det ikke er i strid med en 23-årig fransk kvindes grundlæggende rettigheder, at hun ifølge fransk lov har forbud mod at tildække sit ansigt i det offentlige rum.
”Dommen vil gøre det lettere at indføre et forbud mod tildækning af ansigtet. Men det skal være et neutralt forbud, der ikke er rettet mod en bestemt religion,” siger Sten Schaumburg-Müller.
Han understreger samtidig, at dommen på ingen måde giver carte blanche til at forbyde tørklæder og andre religiøse symboler.
”Domstolen har sagt, at det i det franske tilfælde er i orden at indføre et forbud. Men omvendt er domstolen ikke helt vild med forbuddet, og den udtrykker bekymring over muligheden for islamofobi. Det lægges også til grund for dommen, at sanktionen ved overtrædelse af burkaforbuddet er en beskeden bøde på 150 euro omkring 1100 kroner eller et kursus i samfundsforhold. Samtidig lægges vægt på, at de enkelte stater har et vist råderum, når det gælder religion,” siger Sten Schaumburg-Müller og henviser til, at Frankrig har tradition for ikke at tillade religiøse symboler på skoler og andre offentlige institutioner.
Professoren understreger samtidig, at dommen ikke får generel betydning for accepten af religiøse symboler.
”I en anden dom har menneskerettighedsdomstolen tidligere slået fast, at samfundet må acceptere religiøs beklædning i det offentlige rum. På den måde er accepten af maskeringsforbuddet en undtagelse. Domstolen har lagt vægt på, at Frankrig oplever det som vigtigt for menneskers interaktion, at man kan se ansigtet,” siger Sten Schaumburg-Müller.
Seniorforsker Eva Maria Lassen fra Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at selvom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har anerkendt Frankrigs ret til at forbyde tildækning af ansigtet, så har domstolen også betænkeligheder.
”Man kan ikke umiddelbart overføre dommen og sige, at nu kan Danmark indføre et forbud. Det vil afhænge af den konkrete situation. Men alt andet lige vil det nok være lettere at åbne op for et forbud mod maskering i Danmark, når domstolen siger god for et fransk forbud,” siger Eva Maria Lassen.
Seniorforskeren mener ikke umiddelbart, at dommen har konsekvenser for andre religiøse minoriteter:
”Dommen handler ikke om tørklæder eller andre religiøse symboler, men kun om tildækning af ansigtet. Spørgsmålet er så, hvor stor en signalværdi afgørelsen vil få i den europæiske debat om religiøse minoriteters rettigheder,” lyder det fra Eva Maria Lassen.
Den daværende konservative politiker Naser Khader foreslog et forbud mod burka, men De Konservative måtte afblæse forslaget, da en undersøgelse fra 2010 viste, at kun tre kvinder i Danmark på det tidspunkt bar burka, mens 150-200 kvinder jævnligt benyttede sig af niqab. Dansk Folkeparti overvejer på baggrund af den nye dom at foreslå et bredt forbud mod maskering, mens De Konservative og Socialdemokraterne ikke ser noget behov, fordi brugen af burka og niqab er så relativt begrænset.
