Venstre frygter det værste

Knap er Lars Løkke Rasmussen blevet reddet som Venstres formand, før der varsles bøger med nye afsløringer. I partiet er der bekymring, for i Venstre er formen helt afhængig af de kommende måneder

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (tv.), og næstformand, Kristian Jensen, ses her på vej til forhandlinger med regeringen i juni om vækstpakken kort tid efter krisemødet i Venstres hovedbestyrelse.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (tv.), og næstformand, Kristian Jensen, ses her på vej til forhandlinger med regeringen i juni om vækstpakken kort tid efter krisemødet i Venstres hovedbestyrelse. . Foto: Scanpix.

Den 3. juni kunne have gjort Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, til fortid i dansk politik. Flere medier mente, allerede inden mødet gik i gang, at vide, at det ville ske, men sådan kom det ikke til at gå.

Det over syv timer lange hovedbestyrelsesmøde bliver i dag i Venstre ironisk sammenlignet med et af de store internationale G7-topmøder. Så vanvittig var interessen for mødet i den danske, politiske verdenspresse.

Løkke overlevede sent på aftenen politisk i et kompromis med næstformand Kristian Jensen, som er rykket tættere på magtens centrum.

Både tilhængere og modstandere af Lars Løkke Rasmussens fortsatte lederskab erkender i dag, at et formandsopgør mellem Kristian Jensen og tidligere forsvarsminister Søren Gade kunne have været partiødelæggende. Sporene fra De Konservatives og Socialdemokraternes fløjkrige skræmmer.

Så Lars Løkke Rasmussen er fortsat et bud på Danmarks næste statsminister i det folketingsvalg, der meget vel kan komme allerede i det tidlige efterår.

For et år siden kunne en Venstremand næppe have forestillet sig noget mere opløftende end et snarligt folketingsvalg. Sådan er det ikke nu. Den sikre valgsejr, som meningsmålingerne uden ophør har forudsagt i tre år, er blevet til gråmeleret mudder, hvor kun stor fremgang til Dansk Folkeparti peger på et lille, blåt flertal.

Den umiddelbare politiske omkostning ved Lars Løkke Rasmussens indkøb af dyrt tøj, i hvert fald delvis på sit partis regning, var tabet af en af Venstres tre pladser i Europa-Parlamentet. Meningsmålingerne viser fortsat, at vælgerne siger farvel i stort tal, omend tilbagegangen på det seneste synes bremset en smule.

Et lille lys i mørket registrerede også partisekretær Claus Richter, da omkring 500 personer meldte sig ind, umiddelbart efter at balladen blev bilagt på hovedbestyrelsesmødet den 3. juni. Andre har meldt sig ud, men netto skulle der stadig være tale om en lille medlemsfremgang, om end niveauet fortsat ligger betragteligt lavere end for 10, 20 eller 30 år siden.

Og der er bekymring i Venstre. Overalt holder man vejret, fordi man frygter, at det ikke er slut med mediehistorierne om Lars Løkke Rasmussens pengeforbrug, økonomiske rod, hang til fadøl og andre uvaner. Der er tidligere skrevet flere portrætbøger om ham, som blandt andet kortlægger hans økonomiske roderi helt tilbage fra slutfirserne.

Mere af den slags kan imidlertid være på vej. På Christiansborg kender man foreløbig til et bogprojekt, der har BT-journalisterne Andreas Karker og Thomas Nørremark Krog som forfattere. Bogen udkommer til september og indeholder ifølge forlaget Peoples Press blandt andet en detaljeret gennemgang af Løkkes rolle i det turbulente hovedbestyrelsesmøde. Angiveligt vil den indeholde nye, belastende afsløringer.

Forlaget Zetland skal have en eller flere såkaldte singler om Lars Løkke Rasmussen og partiets magtkamp i støbeskeen, og endelig menes Danmarks Radio også at arbejde på en dybdeborende udsendelse om sagen.

Alle udgivelser kan potentielt føre til nye afsløringer, som anfægter partiformandens personlige integritet. Sker det, vil det udgøre en nærmest umenneskelig fristelse for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) eller hendes eventuelle afløser til at udskrive et hurtigt folketingsvalg.

På hovedbestyrelsesmødet for en måned siden forsøgte Lars Løkke Rasmussens kritikere ihærdigt at få ham til at love, at der ikke ville komme flere sager frem om misbrug af offentlige midler, dyre rejser eller lignende. Det kunne de bare ikke få.

Med mindre der fremkommer mur- og nagelfaste beviser for direkte ulovligheder, forbliver Lars Løkke Rasmussen dog Venstres kandidat til statsministerposten. Hvis et kampvalg om formandsposten kunne skade Venstre for en måned siden, ville det være endnu værre efter sommerferien, er rationalet bag den etablerede borgfred.

Politisk står partiets ledelsesproblemer i skærende kontrast til de politiske resultater i det forløbne år. Oprindeligt var det Helle Thorning-Schmidt, der som oppositionsleder sagde, at hun ville ”arbejde regeringen ud af kontorerne”. Netop den strategi har Venstre i praksis fulgt i år, blot med modsat fortegn.

Senest er der indgået aftaler om vækstinistiativer og en aktiveringsreform. Det har givet nye gnidninger mellem Venstre og De Konservative, fordi De Konservative ikke vil acceptere, at en højere bundskat skal betale for lettelser i energiafgifterne.

Trods spliden er det dog nok så væsentligt at hæfte sig ved, at de to andre borgerlige partier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, forsøger at give Venstre ro til at komme til hægterne.

I forhandlingerne om en reform af aktiveringssystemet for ledige sonderede regeringen mulighederne for at lave en aftale alene med Dansk Folkeparti uden om Venstre. Selvom det kunne have givet Kristian Thulesen Dahl endnu en fjer i hatten, var beskeden dog klar fra Dansk Folkeparti: Venstre skulle med, hvis der skulle laves en aftale ind over midten.

Tilsvarende har Liberal Alliance for tiden langt mere travlt med at angribe De Konservative end Venstre.

Lars Løkke Rasmussens krise er blevet hele den borgerlige bloks, og en valgsejr er langt fra at være ”hjemme”. Meget afhænger af, hvordan han og partiet kommer igennem de nærmeste måneder.