Børn bliver overset i dansk familiepolitik

Engang var debatten om, hvordan man sikrer børn et godt børneliv helt central, når politikere tilrettelagde dansk familiepolitik. Men den diskussion er i dag fraværende, viser ny forskning. I stedet er forældrenes frie valg kommet i fokus

Børne- og familieordfører Julie Skovsby (S), erkender, at børnenes perspektiv ikke fylder meget, når politikerne i dag diskuterer familiepolitik.
Børne- og familieordfører Julie Skovsby (S), erkender, at børnenes perspektiv ikke fylder meget, når politikerne i dag diskuterer familiepolitik.

Hvordan har børn det med at tilbringe gennemsnitligt 7,5 time i daginstitution? Er det godt for deres udvikling? Eller har de bedre af at være sammen med deres forældre?

Disse spørgsmål stiller politikerne kun i begrænset omfang, når de tilrettelægger dansk familiepolitik. Det fremgår af en ph.d.-afhand-ling om dansk familiepolitik og forståelsen af småbarnets gode liv, som ph.d. Sine Penthin Grumløse fra Roskilde Universitet står bag. Hun har undersøgt, hvordan man har talt om børn i familiepolitikken fra 1960 til i dag.

”Diskussionen om, hvad der er bedst for barnet, fylder næsten ikke noget i dag. I stedet er der fokus på forældres frie valg, og det er i sig selv bedst for det enkelte barn, at forældrene har dette valg. Børns dagtilbud er spundet ind i en konkurrencestatslig logik, hvor vi lovgiver, som om vi ved, hvordan børn kommer bedst på vej og i fremtiden bliver de bedste borgere. Læreplaner i børns dagtilbud er et eksempel på, hvordan man mener at hjælpe alle børn bedre på vej,” siger Sine Penthin Grumløse.

Hun mener, at fraværet af denne diskussion er et problem:

”Når politikerne på Christiansborg diskuterede børne- og familiepolitik i 1960'erne og frem, talte de om, hvordan man kan sikre det gode børneliv. Man debatterede muligheden for at sikre mødre deltidsarbejde og muligheden for at etablere en moderskabsydelse, der kunne sikre, at de yngste børn blev passet i hjemmet, og de lidt ældre kunne have det rette forhold mellem ude, fire-fem timer, og hjemme. Halvdagsbørnehaver blev betragtet som et gode for barnet. Heldagstilbud blev i høj grad italesat som nødløsninger. Men i 1990'erne opstod en nyliberal tanke om, at forældrenes frie valg var bedst for børnene. Den bredte sig fra Venstre til Konservative og videre til Socialdemokraterne, som alle i dag er enige om at forstå forældreskabet og den tidlige barndom på den måde.”

Bente Boserup, souschef i Børns Vilkår, peger på, at det er vanskeligt at diskutere, hvad et godt børneliv er uden at tage hensyn til de voksne:

”Hvis nogen vover at sige, at små børn ikke har godt af at være mange timer i institution, bliver man nemt beskyldt for at ville skrue tiden tilbage til, da mor gik hjemme. Men vi bør kunne tale om, hvad det er for et samfund, vi ønsker for vores børn. Vi ser hele tiden verden ud fra et voksenperspektiv. Og det er et stort problem for børnene,” siger hun og fortsætter:

”Vi har i virkeligheden lavet et stort socialt eksperiment. For vi sender vores børn afsted i institution eller dagpleje uden at vide, hvad det gør ved dem på længere sigt. Børnenes tarv er derfor den allervigtigste diskussion. Når det handler om vuggestuen, burde vi rent faktisk have et personale, der havde verdens bedste uddannelse, og der burde være den bedste normering. For det er her, de store skridt bliver taget, og børnene udvikler sig mest. Det tager vi ikke alvorligt som samfund for så havde vi ikke skruet det sammen, som vi gør.”

Børne- og familieordfører Julie Skovsby (S), erkender, at børnenes perspektiv ikke fylder meget, når politikerne i dag diskuterer familiepolitik. Hun mener, at der er store fordele ved, at børnene udvikler sig ved at være sammen med jævnaldrende.

”Men det er bestemt en diskussion værd, også at tage børnenes perspektiv med, når vi fremover diskuterer familiepolitik. Nogle gange er det godt at gøre sig tanker om, hvad meningen med det hele egentlig er.”