Studievalg præges af frygt for at fejle

Forsigtighed, fornuft og jobudsigterpræger i stadig højere grad unges uddannelsesvalg. Selvom flere end nogensinde har udsigt til at få uddannelse, stiger bekymringen for, at det skal gå galt

Universiteterne er stadig populære, men flere unge vælger de kortere og mindre risikable uddannelser. Det afspejler en forsigtighed hos nutidens ungdomsårgange,” siger Palle Rasmussen, professor ved Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet.
Universiteterne er stadig populære, men flere unge vælger de kortere og mindre risikable uddannelser. Det afspejler en forsigtighed hos nutidens ungdomsårgange,” siger Palle Rasmussen, professor ved Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet.

Med i alt 91.231 ansøgninger er Danmarks videregående uddannelser mere efterspurgte end nogensinde før. Samtidig viser årets ansøgertal, at nogle af de mest job-sikre uddannelser ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), erhvervsakademier og professionshøjskoler får flere ansøgere, mens de mere usikre universitetsuddannelser går tilbage.

Ifølge nogle iagttagere er dette tegn på, at unge er forsigtige og fornuftige ifølge andre at angst er blevet en central drivkraft i unges uddannelsesvalg.

”Det er værd at lægge mærke til, at selvom antallet af ansøgninger sætter rekord igen, så er søgningen til universiteternes bachelor-uddannelser faldet for første gang i flere år. Universiteterne er stadig populære, men flere unge vælger de kortere og mindre risikable uddannelser. Det afspejler en forsigtighed hos nutidens ungdomsårgange,” siger Palle Rasmussen, professor ved Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet.

At unge bekymrer sig over deres uddannelses- og jobfremtid fremgår af Trygfondens seneste tryghedsmåling, som viser, at andelen af 25-29-årige, som føler sig utrygge, er vokset fra 14 procent i 2011 til 21 procent i 2013. Den generelle tryghed i samfundet er faldende, men tendensen er tydeligst blandt unge, og den største frygt er ”ikke at kunne finde arbejde, når jeg bliver færdig med min uddannelse.”

Ifølge Anders Hede, forskningschef i Trygfonden, kan man ikke sige, at de unges frygt er decideret ubegrundet, for en del af den øgede søgning til uddannelser i de seneste år skal ses i sammenhæng med, at jobudbuddet har været mindre.

”Man skal ikke undervurdere betydningen af, om man tilhører en årgang, der kommer ud på arbejdsmarkedet under en højkonjunktur eller en lavkonjunktur. Kommer man ud fra sin uddannelse, når jobudsigterne er små, kan man komme skævt ind på arbejdsmarkedet. Men langt de fleste kommer ind på arbejdsmarkedet,” siger han.

Det sidste bekræfter Mie Dahlskov Pihl, senioranalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hun pointerer, at når først man har gennemført en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannlese, der giver adgang til at arbejde inden for et fag har man allerede fordoblet sin chance for ikke at ende i arbejdsløshed.

Derfor er det ikke de unge, som bliver færdige med en videregående eller job-rettet uddannelse, der behøver at bekymre sig, for deres risiko for en fremtid i ledighed er under fem procent, påpeger hun:

”Hvis der er nogen, der har grund til bekymring, er det dem, som ikke får en uddannelse eller dem, som vælger at blive studenter uden at indse, at dét ikke er en jobgivende uddannelse, men kun en tilkørselsrampe til videregående uddannelser.”

Spørgsmålet er altså, om de mange studieansøgninger er tegn på, at ”de unge er vilde med DTU”, som det hedder i DTU's egen pressemeddelelse, som melder om 10 procents stigning i antallet af unge med civilingeniør-drømme. Eller om unges uddannelsesvalg er drevet af angsten for at tabe. Det sidste mener blandt andre redaktør på Højskolebladet Andreas Harbsmeier:

”Det store antal ansøgere og de mere pragmatiske ansøgninger afspejler, at unge i dag i langt højere grad end før bliver vejledt til at vælge i forhold til arbejdsmarkedet. Og indtil videre ser tidens konkurrencelogik ud til at få flere unge til at søge derhen, hvor de tror, risikoen for at falde igennem er mindst.”