Prøv avisen

Sport kan åbne for dialekter på tv

Flemming Povlsen (th.) taler et klingende aarhusiansk i TV 2's studie, og Glen Riddersholm hos DR forsøger ikke at skjule, at han er født og opvokset i Esbjerg.

Tv-dækningen af fodbold-VM har givet plads til et bredt udsnit af danske dialekter. Det melder om nye tider i nyhedsformidlingen, hvor det stadig er svært at finde ikke-københavnske dialekter, spår dialektforskere

”De europæiske hold har haft bemærkelsesværdigt svært ved at klaaare sig,” lød analysen forleden fra fodboldkommentator Morten Bruun i et indslag til DR.

Historien her handler ikke om indholdet af citatet, men om udtalen af det.

Morten Bruun er nemlig én af flere kommentatorer og eksperter, der i dette års tv-dækning af fodbold-VM taler med ikke-københavnsk dialekt på skærmen.

Danske fodboldinteresserede har indtil videre lagt øre til Mikkel Becks Kolding-dialekt, Morten Bisgaards østjyske og naturligvis Morten Bruun, som er født i Skive. Dertil snakker Flemming Povlsen aarhusiansk i TV 2's studie, og Glen Riddersholm hos DR forsøger ikke at skjule, at han er født og opvokset i Esbjerg.

Sådan har det været i dækningen af sport på tv i flere år, mens de jyske, fynske og andre dialekter stadig er fraværende på den øvrige sendeflade.

Særligt i kultur- og nyhedsudsendelser. Det er der en simpel forklaring på, mener Michael Ejstrup, som er forskningschef i sprog på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Det er på grund af en gammeldags forståelse af sprog, man har set i mange år. Der har været en tendens til, at man kun måtte bruge det, som jeg kalder ikke-eksisterende DR-sprog, hvor man har en meget forfinet måde at udtale alle bogstaver på. Det har ændret sig enkelte steder, men den hersker stadig i de programmer, der bliver tilkendt prestige, som TV-avisen og Deadline,” siger han.

Men der er håb for fremtiden. Sprogforskeren er ikke fodboldinteresseret og har ikke set ét minut af den igangværende slutrunde.

Han har dog set vejrprogrammer, hvor samme sproglige tendens gør sig gældende.

Et eksempel er Bettina Bjerring, den tidligere vejrvært på DR, som formidlede vejrprognoser på syngende fynsk. Og er man optimist, er der grund til at tro på, at billedet fra sports- og vejrprogrammerne inden længe vil brede sig til den traditionelle nyhedsdækning.

”De gamle sportsguruer hørte til den københavnske liga, og at man snakker jysk og fynsk i vejrudsendelser er relativt nyt. Hvis man foreslog det for 25 år siden, var der ikke mange, som ville tro på det.”

Det kan journalist Erik Nielsen fra DR Fyn nikke genkendende til. Det er nemlig snart 25 år siden, han fik sit første job som sportsjournalist, og dengang var variationen i dialekterne på tv og radio ikke særlig stor heller ikke i sportsudsendelser. Men én konkret beslutning fra DR's side for 15-20 år siden rettede op på det: Man begyndte at gøre brug af lokale sportsjournalister til den landsækkende flade.

”Det var for dyrt at sende københavnere som Carsten Werge og Svend Gehrs til Aalborg og Esbjerg hele tiden for at dække kampe. Så man besluttede sig for, at man kunne gøre brug af de lokale journalister, som i forvejen havde et stort kendskab til deres lokale hold. Det tror jeg er grunden til, at de forskellige dialekter fylder mere i sporten end på resten af fladen,” siger Erik Nielsen, som selv er fra Randers.

Men der er tegn på, at situationen snart vil ændre sig i de øvrige programmer, siger Jacob Thøgersen, lektor ved institut for nordiske studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet.

”Vi har set en opblødning i vejrudsendelserne og tilsyneladende også i sportsproduktioner. Samtidig har der været en tendens til, at ikke-københavnske dialekter har været tilladte i underholdningsprogrammer på P3 og generelt i de lettere udsendelser, hvor der er friere rammer. Måske er jorden ved at blive gødet for en større variation i de stramme nyhedsudsendelser,” siger han.

Jacob Thøgersen var i øvrigt med til at lave en undersøgelse sammen med DR sidste år, der viste, at befolkningen er positivt stemt over for at få inkluderet forskellige dialekter på fladen.

Samtidig peger han på billedet i England, der for 20 år siden var mage til vores, mens man i dag kan høre nyhedsoplæsere med tydelige regionale accenter.

DR's sprogredaktør Martin Kristiansen tror også, at fordommene, der tidligere var forbundet med dialektal udtale, er på retur.

Et eksempel er værterne Peter Falktoft og Esben Bjerre for det nu forhenværende P3-program Monte Carlo, som med østjysk dialekt vandt DR's sprogpris sidste år.

”Den spontanitet og troværdighed, som deres sprog var præget af, hang for mig at se i høj grad sammen med en sprogtone, som faldt dem naturligt. Dialektpræget udtale er derfor heller ikke noget, vi i samme grad som tidligere forsøger at fjerne, når vi underviser vores værter i DR,” siger han.