Da den 36-årige skolelærer Maiken Terlinden-Meierkord fik sin første søn, Rune, for syv år siden, var det så svært at skaffe pasning, at hun måtte ansætte sin egen mor som dagplejer. Mormoderen passede Rune, indtil han kom i børnehave som treårig. Det var en god ordning, for Rune elskede at gå hjemme i de trygge omgivelser.
Til august skal Maiken Terlinden-Meierkord igen tilbage sin arbejdsplads efter 12 måneders barselsorlov med den yngste søn, Bjarke. Og denne gang kan hun aflevere sit barn i en vuggestue. Håndværkerne er i øjeblikket i gang med at indrette den nybyggede institution lige ved siden af det danske forsamlingshus i Flensborg, så den efter sommerferien kan modtage 20 børn. Foreløbig holder vuggestuen åben fra klokken 7 om morgenen til klokken 15.15 om eftermiddagen, men åbningstiden kan udvides, hvis der er brug for det.
Institutionen, der er tilknyttet Oksevejens Børnehave i Flensborg, er en af de mere end 4000 vuggestuer, der er blevet opført i Tyskland de seneste syv år.
Maiken Terlinden-Meierkord, som tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, fortæller, at opførelsen af de nye vuggestuer er en stor lettelse for mange småbørnsfamilier.
”Jeg har rigtig mange venner, hvor manglen på børnepasning fylder meget. I stedet for at nyde barselsorloven må de bruge mange kræfter på at finde ud af, hvordan de skal organisere sig, når de skal tilbage til deres arbejdsplads. Jeg behøver ikke at bekymre mig om pasning til Bjarke, og jeg får den fordel, at han kommer til at gå i samme institution som sin storebror,” forklarer Maiken Terlinden-Meierkord, som vi møder i børnehaven.
Det er en onsdag formiddag, og i det store højloftede lokale er en gruppe børn i fuld gang med at hoppe rundt mellem de små blå filtmåtter for at udfolde deres sansemotoriske færdigheder. På en hems sidder andre fordybet i bøger, mens en skærm på væggen viser, hvad der foregår i en fuglerede udenfor. I et andet lokale er der sangleg.
Oksevejen Børnehave hører under Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der driver 55 daginstitutioner og 46 skoler i Sydslesvig.
I øjeblikket opføres yderligere to nye vuggestuer i Flensborg og to i Slesvig. Ifølge Birgit Messerschmidt, der er foreningens børne- og skolefritidschef, er interessen for de nye vuggestuer så stor, at der er venteliste til de omkring 60 nye pladser.
”Rigtig mange af vores forældre kender forholdene i Danmark, og de har i årevis spurgt, hvorfor vi ikke indrettede flere vuggestuer. Det er et problem for især mødrene, at de ikke kan få deres små børn passet. Kvinder i Tyskland har ret til at beholde deres job de første tre år efter fødslen, men udviklingen på arbejdsmarkedet går så hurtigt, at det i praksis kan være svært at være væk fra arbejdsmarkedet så længe,” siger Birgit Messerschmidt.
Lederen af Oksevejens Børnehave, Gisela Ahlbory, forklarer, at idéen om at sende børn i vuggestue er forholdsvis ny for mange pædagoger og forældre.
”Hidtil er mange børn blevet passet hjemme, indtil de var tre år. Vores pædagoger har på seneste beskæftiget sig intensivt med emnet vuggestuer. Vi er enige om, at vuggestuer gavner børn, hvis kvaliteten er i orden. Undersøgelser viser, at børn godt kan knytte sig til flere personer end blot deres forældre,” siger Gisela Ahlbory.
Hun har visioner om, at den nye vuggestue skal styrke nærvær og tryghed samt børnenes sansemotoriske udvikling og sprog. Desuden fremhæver hun, at vuggestuen er en særlig gevinst for det danske mindretal.
”I vuggestuen færdes børnene i et miljø, hvor der tales dansk hele tiden. Dermed udvikles børnenes tosprogethed helt naturligt allerede fra en tidlig alder. Især for familier med tysk som hjemmesprog kan det gøre en forskel,” forklarer Gisela Ahlbory.
Maiken Terlinden-Meierkord fortæller, at der i Tyskland stadig er tradition for, at mødre passer deres småbørn hjemme.
”Da jeg var gravid med min yngste, mødte jeg selv mennesker på gaden, der mente, at hvis mit barn ikke blev passet hjemme, hvorfor skulle jeg så have børn? Det er de færreste i min omgangskreds, der vil være hjemmegående. Det hænger nok sammen med, at de har en uddannelse, som de gerne vil bruge til noget. Samtidig kan det være svært, næsten umuligt, at komme tilbage til den samme stilling, som man har været glad for, hvis man har været væk i tre år på grund af børnepasning,” siger Maiken Terlinden-Meierkord, der understreger, at hun som lærer er heldig, fordi hun kan holde fri om eftermiddagen og hente børnene tidligt.
Spørgsmålet er så, om der går nogle værdier tabt for børnene, når de skal passes i institution, fra de er helt små? Maiken Terlinden-Meierkord mener, at valget af pasning afhænger af det enkelte barn og kvaliteten i vuggestuen.
”Det vigtigste er, at forældrene har en god følelse, når de afleverer deres børn. Pædagogerne kan ikke elske mit barn på samme måde som en far og mor. Men det er vigtigt, at de elsker at arbejde med børn,” siger hun.
Skolechef Birgit Messer-schmidt har hørt om danske forældre, der føler, at deres børn tilbringer for lang tid i institution.
Men hun tror ikke, at udbredelsen af vuggestuer vil ramme børnene negativt.
”Det vigtige er, at familierne har nogle valgmuligheder, så de kan få deres børn passet under trygge forhold og dermed kan få dagligdagen til at hænge sammen. Den ro, det giver familien, vil kun gavne børnene. Så vil det også være muligt for de enkelte forældre at indrette sig på en måde, så deres børn ikke tilbringer for mange timer i institution,” mener Birgit Messerschmidt.