Prøv avisen

Nationen, der voksede op på cykel

Blandt de forhold i Danmark, som har vakt udenlandsk opmærksomhed, er der mange knyttet til cykling. Vi har rekord i storbycykelsti, fik verdens første afmærkede landsdækkende cykelrute-system og har sammen med hollænderne europarekord i cykeltrafik. Og så er Danmark landet, hvor småbørnsfamilie-ladcyklen blev opfundet, og hvor selv den herskende klasse cykler. Dette foto af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) på Christianiacykel udtrykker de to sidste forhold og har været bragt i den indiske avis The Tribune i 2012. Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix

Mens cyklen i mange lande symboliserer, at man ikke har råd til bil, forbinder danskere cyklen med frihed, sundhed og effektivitet. Og for 30 år siden blev Christianiacyklen opfundet og blev et sindbillede på det moderne danske storbyfamilieliv

En dejlig majdag i 1984 færdiggjorde en cykelsmed på Christiania en fødselsdagsgave til sin kone. I den rebelske fristad på Christianshavn i København var der meget, som skulle transporteres, og cykelsmeden Lars Engstrøm havde i nogen tid arbejdet med forskellige typer cykelanhængere. Men nu fik han i stedet den idé at fremstille en ladcykel, som var meget lettere og mere manøvredygtig end de ret tunge trehjulede ladcykler, der fandtes dengang.

”Jeg tænkte meget over, hvordan vi kunne transportere alt vores gods: koks, vand, børn og madvarer,” fortæller Lars Engstrøm.

Så snart den hittepåsomme cykelsmed kom så langt, at han kunne anbringe sine to ældste børn, Tilde og Ane, som dengang var fem og et år, på ladet, var han klar over, at han havde fundet på det helt rigtige. Ved at anbringe børnene på et lad foran styret, kunne man som forælder have kontakt med dem, mens man cyklede.

Da hustruen Annie Lerche fik verdens første Christianiacykel i gave, havde Lars Engstrøm og hans kolleger i Christiania Smedje allerede fået bestilling på to cykler mere, og her 30 år senere er Christianiacyklen ikke alene hans livsgrundlag, men også et ”brand”, som eksporteres til hele verden, nu med produktionen flyttet til Bornholm.

Mens selve Christiania for nogle symboliserer frisind, for andre forbudte stoffer, er fristadens bud på det moderne familietransportmiddel også en erhvervssucces, og den har ”opnået en fortjent ikonstatus” og ”kan nærmest ses som stammoder til nye generationer af ladcykler”.

Det sagde selveste kronprins Frederik, da han i 2011 overrakte Christianiacyklen Dansk Design Centers Klassikerpris. Dengang var det allerede i tv-dokumentarprogrammet ”Kongehuset indefra” kommet frem, at kronprinsen selv kunne finde på at hente sine børn i daginstitutionen cyklende på en ladcykel.

”Når selv kronprinsen henter sine børn på cykel, fordi det er det mest praktiske, kan vi, der forsøger at fremme cykeltrafikken, ikke ønske os mere,” siger Klaus Bondam, direktør i Dansk Cyklistforbund og tidligere radikal trafikborgmester i København.

”Christianiacyklen er symbol på en opfattelse af børnelivet, som de fleste moderne danskere kan lide. Et børneliv, som er aktivt. Et børneliv, hvor forældre og børn er i tæt kontakt og dialog. Og et børneliv, som er præget af, at børnene helt fra vuggestuealderen skal hentes og bringes i daginstitutioner,” siger Klaus Bondam.

Han henviser til københavnske undersøgelser, som viser, at 30 procent af storbyens børnefamilier råder over en Christianiacykel eller en af de andre og nyere ladcykel-modeller som Nihola eller Bullet.

Samtidig ser Klaus Bondam Christianiacyklen som en ny og spændende del af fortællingen om Danmark som cykelnation. En fortælling, som går meget længere end 30 år tilbage. Tilbage til 1920'ernes, 1930'ernes og 1940'ernes Danmark, hvor det at cykle blev forbundet med ungdommelig kraft, og hvor hans mor og andre unge kvinder så cyklen som et middel til frit at kunne bevæge sig ud i verden.

”Europas to store cykelnationer er Danmark og Holland. Men hvor hollænderne blev cyklister i stort tal efter Anden Verdenskrig, fordi landet var blevet sønderbombet og mange mennesker skulle transporteres omkring på et lille areal, så bygger den danske cykelkultur på frihed, sundhed og effektivitet,” siger han.

Han tilføjer, at det også er enestående dansk, at cyklen ikke har lavere status end bilen.

Vi bruger ikke cyklen, fordi vi ikke har råd til bil. Vi bruger cyklen, hvor vi anser den for det rigtige valg, det vil sige i byerne, hvor cykeltrafikken stiger.

Til gengæld er cykeltrafikken i disse år udfordret i de mindre samfund. Der ligger altså også en stærk symbolik i, at netop Christianiacyklen, der er designet til livet i storbyen, er blevet Danmarks unikke bidrag til cyklens verdenshistorie.

”I Danmark er det ikke lavstatus at køre på cykel, som det traditionelt har været i de fleste andre lande. Men det er omvendt ikke et transportmiddel, man vælger for at signalere lighed. Det er et transportmiddel, man vælger, når man anser det for det mest effektive, og det gør det sværere at træffe det valg i de små byer, hvor man er nødt til at bevæge sig over længere afstande,” påpeger han.

Fortællingen om Danmark som cykelnation er gået vidt omkring i verden i de senere år, blandt andet befordret af Dansk Cyklistforbund og interesseorganisationen Cycling Embassy of Denmark, som mener, at dansk cykelkultur er en værdifuld eksportvare i en tid, hvor forurening, klimabelastning og trængsel gør øget biltrafik i storbyer til en åbenlys tabersag.

I 2011 bragte den verdensdækkende amerikanske tv-station CNN en serie indslag om verdens ”fremtidsbyer”, hvor indslaget om København handlede om cykeltrafik. ”Copenhagenization” er nøgleordet i international byplanlægning, når man taler om at indtænke cykelstier, cykelbroer og andre cykelforhold.

Den danske arkitekt Jan Gehl og hans firma har i flere år fungeret som rådgiver for myndighederne i New York, som gerne vil have flere cykler og færre biler til at køre mellem skyskraberne på Manhattan.

Året efter bragte den store indiske avis The Tribune en artikel om den såkaldte biking craze i Danmark. Men hvad er det, der gør, at inderne, som har millioner af cykler selv, anser danskerne for cykeltossede?

Jo, dels er det verdensrekorden for cykelsti i hovedstaden, som avisen opgør til 396 kilometer, Københavns Kommune selv kun til 346 kilometer af Danmarks anslået mere end 10.000 kilometer cykelsti. Dels er det netop det forhold, at så prominente folk som Kronprinsen, folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), og vicestatsminister, Margrethe Vestager (R), også kører på cykel. Artiklen var illustreret med et foto af sidstnævnte, siddende på sin ”family bike”, som avisen kalder Christianiacyklen.

Trine Agervig Carstensen er lektor i byplanlægning ved Københavns Universitet og har forsket i danske børns forhold til deres cykel i 10-14-årsalderen. Hendes 17 forskningsinterview rettede sig alle mod familier i hovedstadsområdet, og det fremgik tydeligt af dem, at alle børnene cykler, og at såvel børn som forældre tillægger cyklen stor betydning i barnets udvikling.

”Umiddelbart går det godt for dansk cykelkultur. De fleste forældre anser det for værdifuldt, at børnene ikke skal transporteres rundt, og for børnene selv opleves det som en stor frihed at kunne komme omkring på egen hånd. At køre på cykel er en væsentlig del af vores selvforståelse om det mobile barn, og samtidig er den en central del af vores kropskultur,” siger Trine Agervig Carstensen.

Hun erkender, at såvel større afstande til skole som bekymringskultur blandt forældre i disse år udfordrer cykeltrafikken. Men hun vurderer, at fortællingen om den frie, sunde og fælles opvækst på to hjul eventuelt efter først at være vokset op på ladet af en Christianiacykel står for stærkt i dansk selvforståelse til at kunne besejres:

”I et andet projekt interviewede jeg mindre børn, og der var et par af dem, som stolt viste cykelnøglen frem. Den havde de med, selvom de endnu ikke havde fået lov til at cykle selv. Det viser, hvor værdsat cyklen er af danske børn og deres forældre.”

Christianiacyklen opstod i 1984, da Lars Engstrøm gav sin kone en specialbygget cykel i fødselsdagsgave, som hun kunne have børnene med på. Siden blev cyklen og de mange tilsvarende ladcykelmærker, der kom til, symbol på storbyens børnefamilieliv. Dette foto af Lars Engstrøm på sin cykel uden for Christianias smedje, 1997. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix