Store forskelle i brug af kejsersnit

På Odense Universitetshospital kommer mere end hver fjerde barn til verden ved kejsersnit, mens det kun gælder for hver syvende barn på Sønderborgs fødeafdeling. Sygehuses holdning til indgrebet spiller en stor rolle, mener Jordemoderforeningen

Ifølge Jordemoderforeningens næstformand Kit Dynnes Hansen kan fødeafdelingerne blive meget bedre til at nedbringe antallet af kejsersnit.
Ifølge Jordemoderforeningens næstformand Kit Dynnes Hansen kan fødeafdelingerne blive meget bedre til at nedbringe antallet af kejsersnit. Foto: Mikkel Østergaard Denmark.

Der er stor forskel på, hvor ofte de danske sygehuse udfører et kejsersnit.

På Sønderborg Sygehus' fødeafdeling endte hver syvende fødsel sidste år med et kejsersnit. Det gør sygehuset til et af de få steder i Danmark, hvor andelen af kejsersnit er under 20 procent.

Katrin Löser, kliniklæge og overlæge på fødselsklinikken i Sønderborg, forklarer, at det formentlig skyldes, at de bruger meget tid på afdelingen på at tale med kommende forældre og forberede dem så godt som muligt på fødslen:

”Vi oplever, at man kan komme langt ved at tale med folk og forklare dem, hvad der skal ske og love dem, at de ikke er alene. Det handler i bund og grund om tryghed,” siger hun og understreger, at kejsersnit er en nødløsning, som de kun bruger i Sønderborg, når der er en lægelig grund til det.

I den anden ende af skalaen finder man Odense Universitetshospital, som er et af de hospitaler, der foretager flest kejsersnit. Her kommer hvert fjerde barn til verden ved hjælp af kejsersnit.

”Den helt korte forklaring er, at vi har koncentreret de sværeste graviditeter og fødsler her, mens de ukomplicerede fødsler foregår på de andre sygehuse på Fyn. Derfor foretager vi flere kejsersnit her,” siger Bjarne Rønde Kristensen, overlæge og speciallæge i gynækologi og obstetrik på Odense Universitetshospital.

Ifølge Jordemoderforeningens næstformand Kit Dynnes Hansen kan fødeafdelingerne blive meget bedre til at nedbringe antallet af kejsersnit, så det nærmer sig niveauet i Sønderborg:

”Vi har en forpligtigelse til at få bragt tallet ned, og vi skal arbejde mere målrettet på det på fødeafdelingerne,” siger hun og understreger, at kejsersnit ikke er en let operation, og at den kan øge risikoen for komplikationer ved den næste fødsel.

Undersøgelser har da også vist, at kejsersnit er farligere for barnet end en normal fødsel.

Kit Dynnes Hansen mener, at forskellene fra sygehus til sygehus blandt andet skyldes klientellet på det enkelte sygehus.

”Nogle sygehuse har mange overvægtige kvinder, hvilket øger risikoen for kejsersnit. Så klientellets fysiske og sociale baggrund spiller også en rolle. Men når det er sagt, så bunder forskellene også i høj grad i sygehusenes holdning til kejsersnit,” siger hun og tilføjer:

”I Norge og Sverige er andelen af kejsersnit lavere end i Danmark, hvilket er udtryk for en mere kritisk tilgang til indgrebet. Svenske og norske kvinder minder meget om de danske. Der er ikke de store forskelle hverken socialt eller fysisk, så grunden til, at de har færre kejsersnit skyldes et holdningsspørgsmål,” siger Kit Dynnes Hansen.

Hun mener, at man kan nedbringe antallet af kejsersnit, hvis man forbereder de gravide kvinder bedre:

”Derudover skal både personale og forældre udvise større tålmodighed under fødslen, for en fødsel tager lang tid især første gang,” siger hun og understreger, at mange fødeafdelinger skal blive bedre til at evaluere de kejsersnit, de foretager.

”På et tidspunkt for 10-15 år siden troede vi, at vi kunne gå på vandet: Kejsersnit var billigt og godt, og nogle læger sagde tilmed, at det var ligeså godt som at føde barnet selv. Men i dag ved vi, at det ikke er sandt. Nogle gange er kejsersnit selvfølgelig den eneste udvej, men vi skal være bedre til at give fødslerne tid i de tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt.”