Prøv avisen

Danske jøder trues på grund af Gaza-konflikten

Lokale palæstinensere hjælper en journalist, som er kommet til skade, efter at israelske landtropper er blevet sat ind. Kirgen sætter også sine spor i Danmark, hvor Det Jødiske Samfund har oplevet et stigende antal antisemitiske hændelser efter konfliktens udbrud. Foto: Oliver Weiken/AFP

Det Jødiske Samfund i Danmark har registreret markant flere antisemitiske hændelser efter optrapning af konflikt mellem Israel og Hamas

”Der er ingen døde jøder desværre: Det laver vi om på i Danmark.” ”Jeg håber du og dine zionistiske venner brænder i helvede og oplever en endnu mere smertefuld død end alle de børn i Gaza, der er blevet dræbt.”

Sådan lyder to af de fire truende Facebook-beskeder, næstformand i Dansk Zionistforbund, Jonatan Møller Sousa, har modtaget på det seneste. Kristeligt Dagblad har kopier af en række grove personlige Facebook-angreb mod danske jøder.

Det er sket, efter at han sidste lørdag diskuterede krigen i Gaza med formanden for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El-Abed, på TV 2 News. Jonatan Møller Sousa er ikke den eneste danske jøde, der har modtaget trusler. Det Jødiske Samfunds særlige afdeling for kortlægning og videndeling af antisemitiske hændelser har registreret 18 antisemitiske hændelser i år. Heraf fandt de 13 sted i juli efter optrapningen af konflikten mellem Israel og Hamas. I de fleste tilfælde er der tale om ubehagelige mails eller trusler på Facebook. I et enkelt tilfælde blev en mand, der bar davidsstjerne om halsen, spyttet på, og gerningsmanden forsøgte at flå stjernen af ham.

Formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, ser med stor alvor på udviklingen.

”Nogle få af handlingerne kan vel betegnes som drengestreger. Men når man på de sociale medier ved navns nævnelse bliver truet på livet, så er vi langt forbi drengestreger. Når man i en bus bliver udsat for spytteri og forsøg på at rive en halskæde af, så er der tale om overfald,” skriver Dan Rosenberg Asmussen i en mail.

Han oplyser, at gerningsmændene i stort set alle tilfælde er unge mænd med mellemøstligt udseende eller mellemøstlige navne. Trossamfundet overvejer i øjeblikket, om flere af sagerne skal politianmeldes. Ifølge Det Jødiske Samfund har mønsteret de seneste 10 år været, at antallet af antisemitiske hændelser i Danmark stiger, når konflikten mellem israelere og palæstinensere optrappes. Men i år er der registreret flere meget grove beskeder på de sociale medier.

Formanden for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El-Abed, mener, at udviklingen hænger sammen med, at flere udtrykker sig krænkende på de sociale medier.

”Jeg tager kraftigt afstand fra enhver form for antijødiske ytringer. Men der er en gruppe, som ikke kan finde ud af at udtrykke sig ordentligt om de overgreb, der finder sted i Gaza. I en tale ved en demonstration mod Israel i sidste uge pointerede jeg, at vi skal kunne diskutere på et sagligt grundlag. Et af problemerne er, at det er så nemt at gå ind på Facebook og ytre sig meget primitivt,” siger Fathi El-Abed, der selv har måttet slette krænkende anti-palæstinensiske ytringer fra sin Facebook-profil.

Dan Rosenberg Asmussen mener, at danske politikere og ledere af de muslimske samfund bør tage klart afstand fra overgrebene.

”Konflikten mellem Israel og Hamas må ikke føre til, at vi i Danmark skal finde os i antisemitiske ytringer og overfald. Det Jødiske Samfund deltager allerede i et samarbejde med Fyns Politi om bekæmpelse af hadforbrydelser, men det er oplagt, at der skal mere til,” lyder det fra formanden for Det Jødiske Samfund.

Formanden for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen (SF), mener, at politiet bør styrke indsatsen for at bekæmpe trusler på internettet. I forlængelse af Kristeligt Dagblads omtale af Facebook-gruppen ”Nej-kriminelle indvandrere” tidligere på ugen, vil Karina Lorentzen bede justitsministeren vurdere, om chikane på internettet skal lægges ind under Rigspolitiets særlige Cyber Crime Center.

”Det er afgørende er, at Israel-Palæstina-konflikten ikke spreder sig til Danmark. Politiets Efterretningstjeneste må være meget opmærksomme. Flere af truslerne bevæger sig formentlig på kanten af straffeloven,” siger Karina Lorentzen, der mener, at politiet desuden bør styrke den præventive indsats, så mennesker, der ytrer sig rabiat på de sociale medier, får en opringning.

”Mange tror, at det er ret omkostningsfrit at true på Facebook. Jeg kan som politiker se, hvor hadefulde folk kan være,” mener Karina Lorentzen.