Han er 40 år. Nigerianer af fødsel, uddannet mekaniker og har boet i Italien, siden han var ganske ung.
Her havde han job hos en entreprenør, men virksomheden blev flyttet til Polen. Sammen med sine kollegaer sagde han op, fordi de fik tilbudt en polsk løn. Det har han i dag fortrudt, for det viste sig umuligt at finde et nyt arbejde.
Derfor har han i sommer forsøgt at tjene penge i Danmark, og han var en af de mange udlændinge, der samlede flasker, mens musikken spillede på Roskilde Festival. Her blev han interviewet af lektor Kristine Juul fra Roskilde Universitet i forbindelse med et forskningsprojekt om udenlandske migranter i Danmark.
Projekt Udenfor skønner, at der i øjeblikket lever mindst 500 udlændinge i København. I nogle tilfælde overnatter de i parker og baggårde. Andre gange bor de stuvet sammen i små lejligheder, mens de forsøger at hutle sig igennem som flaskesamlere og ved illegale jobs i rengørings- og restaurationsbranchen.
De tilhører et nyt proletariat, der rejser på tværs af Europa med billige fly og busser. Mange kommer fra Østeuropa eller Sydeuropa. Vestafrikanere, der tidligere har boet i Sydeuropa, er en anden stor gruppe. Ofte er der tale om ressourcestærke mennesker, der forsøger at indfri drømmen om at finde et job. Men undervejs synker mange til bunds, og nogle bliver kriminelle.
Selvom problemet med udenlandske hjemløse vokser år for år, så lukker politikerne deres øjne for problemet. Sådan lyder kritikken fra flere humanitære organisationer.
”Vores tal er usikre, og der er et stort behov for at få mere viden om de hjemløse migranter, deres antal og hvorfor de kommer her. Da fænomenet begyndte for fem år siden, advarede vi politikerne. Men dengang var den politiske opfattelse, at de vandrende fattige ikke ville komme til Danmark. Det har vist sig ikke at holde stik. Europa er ramt af krise og fattigdom, og nogle af de kreative og initiativrige rejser ud, og i den proces er der også mennesker, der går til grunde,” forklarer direktør for Projekt Udenfor, Ninna Hoegh.
Hun finder det uforståeligt, at EU afstår fra at organisere en fælles hjælp til det nye proletariat, der ofte lever uden adgang til lægehjælp.
”Man kunne forestille sig, at problemet kunne løses ved en fælleseuropæisk fond. For spørgsmålet er jo, om vi kan blive ved med at se os selv i spejlet, hvis ikke vi hjælper disse mennesker,” lyder det fra Ninna Hoegh.
Ifølge Projekt Udenfor lever en del af de udenlandske hjemløse lige så kummerligt som de mest forhutlede danske hjemløse. I nogle tilfælde oplever de at blive spyttet på, eller de bliver behandlet hårdhændet af politiet.
Morten Aagaard, der leder Kirkens Korshær i Aarhus, mener også, at de udenlandske hjemløse fylder for lidt i den politiske debat.
”I Aarhus er problemerne med hjemløse udlændinge de samme som i København. Mit gæt er, at vi nok har 250 udenlandske hjemløse. Politikerne stikker hovedet i busken og lader som om, problemet ikke eksisterer, ” siger Morten Aagaard.
Korshærs-, diakoni- og sognepræst Birgitte Jeppesen fra Mariakirken i København betegner det stigende antal udenlandske hjemløse som en ny usynlig underklasse.
”Jeg kan ikke selv gennemskue, hvad de gode løsninger er. Men jeg synes, vi som samfund er nødt til at tage hånd om, at der kommer mennesker fra udlandet. Vi kan ikke bare overse, at der er en gruppe, som slet ikke har adgang til sociale ydelser og rettigheder. Lige nu er varmestuer og væresteder velkomstkomité for migranter, og det er bare ikke godt nok,” lyder det fra Birgitte Jeppesen.
Lektor Kristine Juul fra Roskilde Universitet, der forsker i migration og har interviewet flere migrantarbejdere, forstår godt frustrationen.”Der er opstået en underklasse af hypermobile mennesker, der rejser rundt i Europa. Mange er kreative og udviser stor opfindsomhed, og de vil gerne arbejde. Men det virker, som om politikerne håber, at de tager et andet sted hen end til Danmark. Der er brug, at de får bedre hjælp, mens de undersøger mulighederne for at få arbejde i Danmark,” lyder det fra Kristine Juul.
Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann, afviser, at politikerne lukker øjnene for de udenlandske hjemløse. Hun mener ligesom de fleste partier i Folketinget, at løsningen er at sende de udenlandske hjemløse tilbage til det land, hvor de har opholdstilladelse.
”Problemet skal løses, for det er utryghedsskabende og ulovligt, at mennesker tigger eller overnatter i parker. Regeringen har flere gange rejst problematikken i EU. De lande, de pågældende kommer fra, må sørge for deres egne borgeres velfærd. Løsningen er ikke, at vi opfører transitcentre eller herberger, så de bliver her i landet. EU-borgere er velkomne til at finde arbejde i Danmark. Hvis ikke det lykkes, må de rejse hjem. Det er ikke værdigt at henslæbe et liv på gaden i Danmark som flaskesamler eller tigger,” siger hun.