Prøv avisen

68'ernes børn genindfører høfligheden

”Det er karakteristisk, at de unge vil have stil og form. Den bevægelse har vi set de seneste to årtier."

Unge har i mange år været udskældt som egoistiske og respektløse, men en ny høflighedskultur er på vej frem, mener fagfolk

Det høflige unge menneske engang et almindeligt syn, så nærmest forsvundet i årtier er på vej tilbage. Man kan opleve det i familien, i butikkerne og på gaden, hvor dyder som en ordentlig tone, respekt og taknemmelighed fylder stadig mere, mener en række fagfolk.

n af dem er Inge Correll, der har skrevet to bøger om takt og tone, giver foredrag og underviser virksomheder i at gebærde sig efter moderne standarder. Hun ser to hovedforklaringer på udviklingen:

Dels har globaliseringen gjort det klart for mange unge, at de er nødt til at have gode manerer med sig ud i verden, hvis de skal klare sig, for stort set overalt omkring os findes en helt anderledes kultur omkring høflighed.

Dels sker det som en modreaktion mod den 68'er-generation, der gjorde op med tidligere tiders autoritære omgangsformer.

”68'erne mente det sikkert godt, men mange opdrog deres børn til ikke at have for meget respekt for noget, til ikke at indordne sig, til først og fremmest at tage hensyn til sig selv. Særligt de seneste 5-10 år er det gået op for mange unge, at den tilgang til verden er en bremse for, hvor langt man kan komme,” siger hun.

Det samme oplever chefkonsulent i Ældre Sagen, Margrethe Khler. Paradoksalt nok er det ofte 68'erne, der skubber på den udvikling i en form for anden-runde-opdragelse, forklarer hun.

For 10 år siden var det således en hyppig problemstilling i foreningen, at bedsteforældre følte, de ikke fik anerkendelse nok fra deres børn, når de passede børnebørnene. I dag er det anderledes.

”Det, mange 68'ere ville dengang, var at gøre deres børn stærkere og mere frie, end de selv havde været. Men mange børn blev så stærke, at de samtidig glemte noget af den almene respekt for andre. Nu forsøger 68'erne så at indhente noget af det forsømte ved at italesætte en ny høflighedskultur, som selvfølgelig også kommer dem selv til gode,” forklarer hun.

I Håndtryksforeningen kæmper man for at få en del af de gode manerer genindført i form at det gode, gammeldags håndtryk. Også her sker der i disse år en udvikling, siger Niels Nørgaard, en af stifterne af foreningen, der har 750 medlemmer:

”Det er yngre og yngre folk, der melder sig ind. I begyndelsen var vi mest mænd i 40'erne og 50'erne, men nu melder unge i 20'erne sig også ind. Mange har det ligesom jeg: Jeg var 10 år i 1968 og havde lært at give hånd, men pludselig skulle alle knuse og komme hinanden ved. Vorherre bevares.”

Professor, dr.phil. i almen dannelse, Harry Haue, oplever ligeledes, at 1968'ernes børn, i modsætning til deres forældre, abonnerer på mere traditionelle dyder:

”Det er karakteristisk, at de unge vil have stil og form. Den bevægelse har vi set de seneste to årtier. Det er en modsætning til de islandske sweatre og det lange hår. Man har blandt andet kunnet se det ved gallafesterne i gymnasiet, hvor de unge har krævet smoking, gallakjoler og en formel fest.”