Prøv avisen

Filosof: Værdikanon er unødig indblanding i danskeres liv

Venstrepolitikers forslag om en dansk værdikanon minder om et forsøg på at udøve sindelagskontrol

Politikere er godt på vej til at reducere sig selv til socialpædagoger, hvis en værdikanon over danske grundværdier skulle blive en realitet.

Sådan lyder reaktionen fra Arno Victor Nielsen, tidligere lektor i pædagogisk filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, efter at venstrepolitiker Martin Geertsen i går opfordrede regeringen til at udarbejde en kanon over danske værdier.

Formålet med værdikanonen er ifølge Martin Geertsen, som er sit partis integrationsordfører, at gøre det klart, hvad det vil sige at være dansk, og hvad danskhed er i en globaliseret og foranderlig verden:

”Vi skal have defineret, hvad vi selv er for nogen, inden vi begynder at definere, hvad vi ikke vil være med til. Så denne diskussion kommer ikke et øjeblik for tidligt,” sagde han til Berlingske.

Til de i alt otte værdier, som Martin Geertsen regner for særligt danske, hører tillid, tolerance, ytringsfrihed, religionsfrihed, arbejde, ligestilling, respekt og demokrati.

Men Martin Geertsens otte danske værdier er ikke særligt danske, mener Arno Victor Nielsen. De kunne være taget ud af FN's Menneskerettighedserklæring eller hentet fra Den Franske Revolutions idealer fra 1789 om frihed, lighed og broderskab. Det er med andre ord helt grundlæggende, universelle værdier i det vestlige samfund. Disse værdier er også danske, men bare ikke særligt danske, mener Arno Victor Nielsen.

Derimod er en værdikanon udtryk for et forsøg fra politikernes side på at vise, at de midt i en politisk tid præget af tale om nødvendige reformer stadigvæk interesserer sig for det værdipolitiske. Men det har en uheldig virkning og er med til at give ordet ”medborger” en forkert klang, siger Arno Victor Nielsen:

”Det kommer til at lyde, som om vi skal være borgere på en særlig måde og gå ind for nogle bestemte ting. Ordet 'medborger' har en uskyldig klang, men det betyder i virkeligheden, at man kun kan blive accepteret, hvis man er på en særlig måde og opfylder de otte krav,” siger han.

Ifølge Arno Victor Nielsen er det forkert, at man fra politisk side blander sig i, hvad befolkningen skal tro og mene om, hvad det vil sige at være dansk.

Politikernes opgave er at skabe rammerne for et godt samfund, men ikke at fortælle os, hvordan vi bliver lykkelige, eller hvad der er særligt dansk.

”Mens man politisk set har haft travlt med at gennemføre nødvendighedens politik, så er politikerne i mellemtiden blevet reduceret til socialpædagoger, som skal opdrage befolkningen, fordi værdipolitik efterhånden er det eneste område, hvor de har en decideret indflydelse. En værdikanon minder om et forsøg på at udøve sindelagskontrol,” siger han.

Den indflydelsesrige tysk-britiske sociolog Ralf Dahrendorf (1929-2009) kendetegnede medborgeren i et borgerligt samfund ved, at ”han ikke er defineret af staten, men af sine egne bevidste handlinger”. Sætter politikerne ord på, hvad det vil sige at være dansk, er det et brud på selve det borgerlige samfunds grundværdier, mener Arno Victor Nielsen.

”Med en værdikanon blander politikerne stat og samfund sammen. Men det er ikke politikernes opgave at blande sig i borgernes værdier,” siger han og drager parallel til arbejdslivet:

”Engang var man kun interesseret i, at folk kom til tiden og udrettede nogle særlige ting, men i dag er man også interesseret i, hvad folk har i hovedet. De køber os med hud og hår. Den kritik kan man overføre på det politiske felt. Hvorfor skal de blande sig i vores værdier? Det er et styringsredskab. De vil styre os ved hjælp af vores grundholdninger, og det er næsten fascistisk,” siger han.

Derudover får ønsket om en værdikanon det til at lyde, som om Danmark er en virksomhed.

”I et firma har man en vision, en mission og et værdisæt. Det lyder næsten, som om der findes nogle Venstrefolk, der opfatter Danmark som en koncern,” siger Arno Victor Nielsen.