Det uformelle er høfligt i mails

Regler for høflig tone i e-mails er svære at afkode. Det uformelle i form af følelser og humørikoner er derfor blevet erstatninger for det klassiske brevs høfligheds-fraser, siger sprogfolk

Skriver man ”kærlig hilsen” til chefen, og kan man tillade sig at bruge slang? Må man bruge talesprog og humørikoner de såkaldte smileys?
Skriver man ”kærlig hilsen” til chefen, og kan man tillade sig at bruge slang? Må man bruge talesprog og humørikoner de såkaldte smileys?.

Kan man skrive ”Hej Skat” både til konen og skattevæsenet i e-mails? Svaret virker oplagt, men erfaringer viser, at reglerne for høflig og ordentlig mail-omgang ikke er helt så lette at forstå som de koder for høflighed, vi ellers lever efter.

Skriver man ”kærlig hilsen” til chefen, og kan man tillade sig at bruge slang? Må man bruge talesprog og humørikoner de såkaldte smileys?

Det er faktisk lidt af et kaos at finde rundt i, mener Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn:

”Nogle sender e-mails, som var det breve med hele udstyret, mens andre ikke mener, man behøver skrive hverken indledning eller afslutning. Jeg får af og til mails fra folk, som ellers ved, hvordan man behersker sproget, men som i e-mails skriver alt med små bogstaver,” siger han.

Det er, tilføjer Jørn Lund, fordi den digitale kommunikation stadig er så forholdsvis ny, at der ikke er indtruffet faste konventioner. Forvirringen opstår både hos unge og ældre.

”Men det er der ingen grund til at tage så tungt. Alle ved, at der hersker usikkerhed, så det bliver i stedet til en slags kreativ leg,” siger han.

En søgning på internet-søgemaskinen Google viser, at mange andre end Jørn Lund har haft svært ved at gennemskue e-mailens regler for takt og tone. Et hav af spørgsmål er blevet oprettet på forskellige internet-fora om mail-etikette, hvoraf de fleste drejer sig om indlednings- og afslutningshilsner.

Denne forvirring kommer af, at man over e-mail ikke har mulighed for at supplere sit budskab med kropssprog og toneleje, mener Ole Carsten Pedersen.

Han har arbejdet en årrække i it-branchen og er forfatter til bøgerne ”Mail på arbejdet” og ”Mail og mennesker”. Ifølge ham har den mere uformelle tone vundet frem i mail-kommunikationen som en konsekvens af manglen på kropssprog.

”Mit råd har altid været, at man sætter ord på de følelser, man har. Er man glad, skal man skrive det, og det skal man også, hvis man er skuffet. Ethvert middel, der kan erstatte kropssprog, skal tages i brug, og det gælder også humørtegn,” siger Ole Carsten Pedersen.

Lang tid før e-mailen blev opfundet, da den skriftlige kommunikation foregik over brevpost, var det noget enklere. Her gjorde man brug af forskellige høflighedsfraser, som enten er forsvundet ud af sproget, eller som ikke egner sig til den noget mere umiddelbare mail-kommunikation.

Men ind er i stedet kommet det uformelle, mener også Line Pedersen, selvstændig sprogkonsulent med firmaet ordkløveren.dk. Hun var med til at skrive bogen ”E-mail-kommunikation” i 2007, og hun ser humørikoner, slang og kreativ tegnsætning som en erstatning for de kasserede høflighedsfraser.

”Vi er ved at forhandle nye høflighedsformer ind i sproget. Det er en del af den nye pakke, der er opstået gennem den digitale kommunikation. Vi forhandler nye ord ind og leger generelt med sproget på de elektroniske kommunikationskanaler. Der sker meget,” siger hun.