Prøv avisen
Sommerliv

Mimi Jakobsen: Det er de små ting, der giver ferien mening

Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet, bliver rastløs af at holde helt fri. Hun er vokset op i et politikerhjem og er vant til, at der er gang i den. Også om sommeren

"Jeg holder ferie...

men kun delvist. Det gør jeg på den måde, at jeg sidder i mit slidte havetøj i drivhuset og spiser tomater, mens jeg holder internationale telefonkonferencer. I udlandet holder de nemlig ikke ferie på samme tid som os herhjemme. Generelt holder jeg meget sjældent ferie. Jeg er jo vokset op i et politikerhjem og har selv været politiker, og så har man aldrig rigtig ferie. Avisen udkommer jo, og der sker ting og sager i verden. Men det er min måde at leve på. Jeg bliver rastløs af at holde fri.

”Jeg laver...

havearbejde. Vi har både drivhus og køkkenhave. Jo mere, desto bedre. Jeg er ikke den type, der træner, ligesom resten af Danmark. Jeg kan ikke bare løbe hen ad en vej, medmindre jeg skal nå en bus. Jeg kan lide at tage fat, og det med at leve sundt og af egne ting, det er lige mig. Det bruger jeg meget af sommeren på i vores sommerhus i Skælskør på Vestsjælland."

”Jeg trænger til...

at få luget ud i min køkkenhave, så hvis nogle melder sig, er de velkomne. Nej, i virkeligheden kan jeg godt lide at gå og luge ud. Når man går der med hovedet nedad, strømmer blodet til, og så får man en masse gode idéer og tanker."

”Jeg lader op...

ved at gøre andre ting, end jeg plejer. Det er for eksempel at bruge lang tid på at lave hjemmelavet mad, som det ellers kniber med i den daglige rutine. Det er de små ting, der giver mening."

”Jeg husker min barndoms somre...

for sommerferierne i Gilleleje. Min mormor lå i kø i telt i flere dage for at få fat i det helt rigtige hus, og så fik hun alle børnebørnene derop. Jeg var den mindste, så det var jo kæmpestort at få lov at være sammen med de store fætre og kusiner og høre, hvad de talte om. Og så lavede mormor de mest tossede ting, så vi kunne more os. Hun hængte for eksempel lakridsbånd på træerne, så vi troede, at der voksede lakridstræer. Og vi spillede 31 og spiste puddersukkermadder i én uendelighed. Det var så også der, jeg oplevede mit livs knæk, da de store fik lov at se Brigitte Bardot i Gilleleje Bio, og jeg ikke måtte være med. Det kostede mange puddersukkermadder."

"Jeg vil aldrig mere...

love noget, jeg ikke kan holde. Nu er jeg 65 år gammel, og jeg har så mange gange prøvet at sige, at jeg ikke vil gøre sådan og sådan, og så sker det alligevel. Derfor vil jeg love, at jeg holder mig fra den slags løfter. Det ved jeg, at jeg kan holde.”

"Jeg savner...

vores kat. Den er løbet væk, så jeg vil gerne indrykke en annonce. Min mand og jeg har lige været fire dage i Grønland, og så blev den fornærmet. Men vi savner den rigtig meget, for den har været væk i 14 dage nu. Så hvis den ser det her, så håber vi, at den kommer hjem."