Prøv avisen

Hver tredje voksen har et belastet forhold til sine forældre

I dag er familien vigtig og hyggelig, men dér, hvor det spidser til og bliver vanskeligt, overvejer man sin rolle ud fra et ideal om, at livet er for kort til dårlige relationer.

Familien er svækket, og bliver relationerne besværlige, er man mere tilbøjelig til at gå hver til sit, mener eksperter. En sjettedel af alle voksne, der får en konflikt med forældrene, ender med varigt at bryde forbindelsen

Hver tredje voksen har oplevet konflikter med forældrene, som stadig påvirker relationen. Og godt hver tredje, som har oplevet en sådan konflikt, svarer, at relationen til forældrene ikke er så tæt som tidligere.

For hver sjette, som har oplevet konflikter med forældrene, har konsekvensen været, at kontakten mellem de voksne børn og forældrene helt er ophørt. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad.

At hver sjette som følge af en konflikt har afbrudt kontakten med forældrene, overrasker ikke Helle Viuf, der er sognepræst ved Havdrup Kirke på Østsjælland. Hun arbejder på en masteropgave om den type konflikter.

”Jeg møder mange ældre, som sidder med en sorg, som de dårligt kan dele, fordi de har mistet kontakten til en søn eller en datter. Et sådant brud er sjældent noget, man taler åbent om, fordi man frygter for omverdenens reaktion. Hvad vil folk tænke om mig som forælder, når de hører, at mit barn har brudt med mig? Og så er der samtidig håbet om, at det måske kan blive anderledes, så hvad skal man egentlig sige?”, lyder det fra Helle Viuf.

Henrik Jensen, der er lektor i historie ved Roskilde Universitet og forfatter til bogen ”Det faderløse samfund” mener, at forholdet mellem voksne børn og deres forældre er i skred.

”Der er en øget tendens til, at man ikke gider besværlige forhold. Hvis der er for meget besvær i en relation, så trækker man sig, hvilket tidligere ville have været skamfuldt og ubehageligt i enhver forstand, fordi man havde en anden fornemmelse for slægtens gang. Forældrene tog sig af en, mens man var lille, og siden tog man sig af forældrene. I dag er familien vigtig og hyggelig, men dér, hvor det spidser til og bliver vanskeligt, overvejer man sin rolle ud fra et ideal om, at livet er for kort til dårlige relationer. Kulturelt bevæger vi os på en akse mellem pligt og rettighedskultur. Og i forholdet til sin familie vinder rettighederne over pligterne. Og det gælder i øvrigt også for de gamle forældre, som ikke føler samme grad af forpligtelse over for deres afkom, men holder fast i et oplevelses- og selvrealiseringsliv,” siger han.

Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen er konfliktmønsteret mellem voksne og deres forældre et udtryk for en grundlæggende forandring i samfundet, hvor fa-miliestrukturen spiller en mindre rolle.

”De grundlæggende forpligtelser, som har været knyttet til familien, er skrevet ud af historien. Vi har en kultur, som hylder et princip om flere valg og færre forpligtelser. Børn opdrages ikke til forpligtelse, men får masser af omsorg, og vi indretter familien, så den kan rumme individuelle strategier. Ja, i mange af vores gøremål agerer vi som individer, selvom vi er en del af en familie,” siger Johannes Andersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Han mener, at forholdet mellem voksne børn og deres forældre også hænger sammen med velfærdsstatens udbygning.

”De grundlæggende forpligtelser, som er knyttet til at være familie, er væk. I stedet har vi haft en velfærdsstat, som har været opdragende, uddannende og dannende. Velfærdsstaten var, i hvert fald indtil for 20 år siden, det hjem, som var der for os, og som vi skulle dannes til at være med-borgere i.”