Prøv avisen

Børn af selvmordstruede overses

"Vi ved, at der er sparsom hjælp at hente til børn, hvis forældre har forsøgt at begå selvmord," siger Lilian Zøllner, centerleder for Center for Selvmordsforskning. Socialminister Manu Sareen (billede) mener, at der allerede er gode muligheder for at søge hjælp til børn af selvmordstruede.

Fagfolk vil have flere penge til at hjælpe børn af selvmordstruede og bedre koordinering. Socialministeren mener, at der er nok muligheder i dag

Finder jeg ham bevidstløs ved siden af et tomt pilleglas?

Frygten er ofte altoverskyggende hos børn, hvis forældre har forsøgt at begå selvmord. Men det er tilsyneladende sjældent, at de får hjælp til at tackle den.

”Vi ved, at der er sparsom hjælp at hente til børn, hvis forældre har forsøgt at begå selvmord. Der er centre for selvmordsforebyggelse i de enkelte regioner, men tilbuddene er primært rettet mod de personer, der har forsøgt at tage deres eget liv. Det er ikke primært rettet mod deres børn eller de øvrige pårørende,” siger Lilian Zøllner, centerleder for Center for Selvmordsforskning.

Det er især kritisk, fordi børn og unge er påvirkede af, hvordan deres forældre forholder sig til modgang.

”Det er en kendt risikofaktor, at unge af forældre, der har forsøgt at begå selvmord, kan komme til at se selvmord som en måde at tackle livets genvordigheder på, så de gør ligesom mor eller far, hvis de ikke kan se en udvej,” siger hun.

Godt 6000 mennesker bliver indbragt til et hospital hvert år efter et selvmordsforsøg, men det reelle antal selvmordforsøg er højere, siger Lilian Zøllner.

Morten Thomsen, bestyrelsesformand i Livslinen mener, at der er for få tilbud til børnene:

”Vi får opkald fra børn, hvis forældre har forsøgt selvmord, men vi får ikke mange af dem, for det er svært at være opsøgende i den alder. Børnene skal nås via opsøgende arbejde. Men det sker ikke.”

Han mener, at en national handlingsplan for selvmordsforebyggelse og et nationalt råd til forebyggelse af selvmord kan være med til at sikre, at der ikke er nogen, der bliver overset.

Men det er der ikke penge til på nuværende tidspunkt, sagde sundhedsminister Nick Hækkerup (S) tidligere på året, da Enhedslistens forslag om at oprette et nationalt råd og lave en national plan i forhold til selvmordsforebyggelse blev behandlet.

Venstre kunne på daværende tidspunkt heller ikke se, hvor pengene skulle komme fra.

Eyvind Vesselbo (V) vil i dag ikke afvise, at der kan findes penge til at oprette et råd og udarbejde en national handlingsplan, men i første omgang vil han forsøge at få afsat fire-fem millioner kroner til børn af forældre, der har forsøgt selvmord, for eksempel ved satspuljeforhandlingerne til efteråret.

Netværket for Selvmordsramte er en af de frivillige foreninger, der hjælper børn, der er plaget af angst og utryghed, som følge af den ene forælders selvmordsforsøg. Foreningen har netop fået en pose penge af Socialministeriet til et pilotprojekt i Region Syddanmark. Pengene skal blandt andet gå til at udvikle oplysende materiale til læger og lærere og til støttesamtaler med børnene.

”Vi har lige fået 300.000 kroner fra Socialministeriet til at støtte børn til forældre, der har forsøgt selvmord. Men de rækker ikke langt, for behovet er 10 gange så stort,” siger Elene Fleischer, rådgiver i Netværket for Selvmordsramte.

Socialminister Manu Sareen (R) svarer i en mail, at kommunerne er forpligtet til at yde børn, der har ”efter-reaktioner”, hjælp, og at han har tillid til, at det sker. Derudover siger han, at foreningerne allerede har gode muligheder for at søge om støtte til deres projekter:

”Regeringen har sammen med V, K og SF afsat 280 millioner kroner til et samlet forebyggelsesinitiativ over for børn og unge. Her er blandt andet afsat 30 millioner kroner til, at frivillige foreninger kan søge om penge til at indgå samarbejde med kommunerne for at fremme forebyggende indsatser over for børn og unge, blandt andet i tilfælde som disse, hvor forældre har forsøgt selvmord eller i øvrigt er udsatte.”

Bestyrelsesformand i Netværket for Selvmordsramte Torben Johnsen oplever imidlertid ikke, at pengene strømmer til foreningens arbejde:

”Det kniber med pengene. Det er ærgerligt, at vi skal bruge så meget tid på at skaffe midler, i stedet for at bruge den på dem, der har brug for hjælp.”