Prøv avisen

Kvinder vil helst have pigebørn

Historisk set har både mænd og kvinder ønsket sig drengebørn. Nu ser vi en kønsfavorisering med omvendt fortegn. Foto: Christian Lindgren

Hver fjerde dansker har ønsket sig et barn af et bestemt køn. Især kvinderne foretrækker et køn fremfor det andet. De vil nemlig helst have piger

”Bare barnet er sundt og raskt.” Sådan skal det helst lyde, når vordende fædre og mødre bliver spurgt, om de ønsker sig en dreng eller en pige. For hvorfor skulle det ene køn foretrækkes fremfor det andet i et ligestillet samfund, hvor mænd og kvinder tillægges lige stor værdi og nyder godt af samme rettigheder?

Virkeligheden ser imidlertid noget anderledes ud. I en rundspørge, som Analyseinstituttet YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad blandt 1005 repræsentativt udvalgte danskere, svarer hver fjerde, at de på et tidspunkt har ønsket sig et barn af et bestemt køn.

Og noget overraskende er det overvejende kvinderne, der foretrækker ét køn fremfor det andet. Hvor kun 20 procent af mændene ønsker sig et bestemt køn og i øvrigt fordeler sig stort set lige mellem at ønske sig drengebørn og pigebørn, foretrækker knap 30 procent af kvinderne det ene køn fremfor det andet. Og langt hovedparten af dem nemlig 21 procent ønsker sig en pige.

”Det er da en overraskende og interessant udvikling. Historisk set har det jo været sådan, at både mænd og kvinder officielt i hvert fald har ønsket sig drengebørn, der kunne føre navnet, slægten og gården videre. Den form for kønspræference skulle man forvente var væk i et ligestillet samfund som det danske. Men det er åbenbart ikke tilfældet, tværtimod ser vi nu en kønsfavorisering med omvendt fortegn,” siger Karen Sjørup, der er kønsforsker ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

Hun peger på, at både mænd og kvinder har tendens til at spejle sig mest i deres eget køn, og at kommende forældre derfor kan have en forventning om at få et stærkere bånd og tilknytning til et barn, som har samme køn som dem selv.

”Når det ønske tilsyneladende er størst hos kvinder, kan det måske skyldes, at især mor-datter-forholdet ofte fremhæves som ekstra stærkt, og at der hos mange kvinder også er en forventning om, at de vil være nærmere deres børnebørn, hvis de bliver mormødre fremfor farmødre,” siger hun.

Samme vurdering lyder fra mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke, der peger på, at det trods store forandringer i danskernes familieliv fortsat er kvinderne, der står mest for børnene og derfor måske også har de stærkeste ønsker til, hvad det er for nogle børn, de skal have.

”Det er typisk kvinderne, der tager initiativ til at starte en familie, og dem der står for redebygningen og planlægningen af familielivet. Ønsket om en pige kan meget vel være en del af den planlægning. Jeg tror heller ikke, man skal underkende kvinders ønske om at klæde en lille datter fint på. Særligt kvinder, der måske har en søn eller to i forvejen, og som derfor har måttet trækkes med drengelegetøj og supermand-kostumer,” siger han.

Både Kenneth Reinicke og Karen Sjørup afviser, at præferencen for et bestemt køn skulle være udtryk for, at danskerne tillægger det ene køn større værdi eller højere status end det andet.

”Det her kan på ingen måde sammenlignes med den frasortering af pigefostre og piger, som finder sted i flere tredjeverdenslande, i udbredt grad i lande som Kina og Indien. Det her er ikke udtryk for en kulturel præference, men for et personligt og lidt luksus-agtigt ønske. Jeg tror for eksempel ikke et øjeblik på, at flere end et absolut fåtal ville overveje at fjerne et barn, der ikke havde det ønskede køn,” siger han.