”Vi er mange, som er frustreret og trætte af denne ensidige dækning til fordel for Israel, hvor palæstinenserne konstant bliver udstillet som de onde, værende på Vestbredden, Gaza eller i selve Israel.”
I går havde 3420 personer tilsluttet sig dette udsagn ved på internettet at skrive under på underskriftsindsamlingen ”Palæstina i de danske medier”. Navngivne danske journalister og deres israelske forbindelser nævnes også, for eksempel at være israelsk gift, have israelske venner samt være opvokset eller bosat i Israel. Tilsvarende har flere end 15.000 personer tilsluttet sig Facebook-hjemmesiden ”20.000 underskrifter for Palæstina i medierne”, hvor samme spørgsmål bliver debatteret.
Jurist og samfundsdebattør Jacob Mchangama mener, at initiativet markerer et nyt lavmål i debatten, fordi det er udtryk for slet skjult antisemitisme, når etnicitet og religion fremfor kompetencer bliver målestokken for det journalistiske arbejde, forklarer han.
”Med underskriftsindsamlingen lægges der op til, at journalister, som selv er eller har for tætte forbindelser til jøder, ikke kan dække konflikten upartisk. Det er svært at se det som andet end en form for antisemitisme. Det er en ny version af den klassiske gamle antisemitiske stereotyp om, at jøderne styrer medierne,” siger han og understreger, at det er ”helt fint” at være kritisk over for journalisters arbejde.
”Men problemet er, at der i forbindelse med underskriftsindsamlingen ikke kommer et eneste eksempel på, at der skulle være noget galt med dækningen. Man antager bare, at den er ensidig, og at det har med personens etnicitet og religion at gøre,” siger han.
Dansk Journalistforbundsformand, Mogens Blicher Bjerregård, mener, at kritikken af en række Mellemøst-journalister og deres israelske baggrund tager overhånd.
”Jeg har set, at der er lavet en hel Facebookgruppe, der kræver en række navngivne journalister fyret eller forflyttet. Journalister skal kunne tåle meget, men det her går over grænsen og bliver perfidt og usagligt,” skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad.
Hvornår bliver ens religion eller politiske overbevisning et problem som journalist?
”Det kommer jo helt an på, hvilket medie man arbejder på, og hvad der er rammerne for det, man laver. Men hvis man laver nyheds- og aktualitetsjournalistik, mener jeg, at man skal kunne lave sin journalistik uafhængigt af, hvilket religiøst eller politisk ståsted man har. Hvis man ikke kan det, mener jeg, det er bedst for både journalistens og det enkelte medies troværdighed at skifte stofområde,” skriver Mogens Blicher Bjerregård.
Jakob Egholm Feldt, lektor ved Roskilde Universitet, har som historiker undersøgt konflikten mellem Israel og Palæstina og mener, at det er ”helt uhørt”, at journalisters civilstand og religiøse tilhørsforhold fremhæves, men forklarer, at hele konflikten bliver et symbol på meget andet end den aktuelle krig.
For eksempel et symbol på det gode mod det onde og den politiske højrefløj mod venstrefløjen. Derfor bliver der fundet skyts frem, som ikke handler om faktuelle fejl hos journalisterne, forklarer han:
”Fra 1960'erne og frem er Palæstina blevet en mærkesag for den yderste venstrefløj, hvor palæstinenserne er blevet 'det undertrykte folk' og kampen for deres rettigheder er også en kamp mod imperialisme og kolonialisme. Israel har modsat fået den borgerlige verdens støtte. Dertil kommer, at Palæstina-sagen de seneste 20 år er blevet markant islamiseret.”
Kristeligt Dagblad har flere gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra initiativtagerne bag underskriftindsamlingen.