Hvorfor skaber mediedækningen af Gaza-konflikten så meget debat?

Mediernes egen forenkling er medvirkende til, at journalisterne bliver beskyldt for at vælge side, mener professor

Der bliver talt dræbte på den ene side, og der bliver talt dræbte på den anden side. Hvem er den værste, og hvem er den mindst værste? Krigens logik bliver overført til den offentlige debat, mener Hans-Henrik Holm, professor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. På billedet ses israelske soldater juble efter våbenhvilen i Gaza.
Der bliver talt dræbte på den ene side, og der bliver talt dræbte på den anden side. Hvem er den værste, og hvem er den mindst værste? Krigens logik bliver overført til den offentlige debat, mener Hans-Henrik Holm, professor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. På billedet ses israelske soldater juble efter våbenhvilen i Gaza. Foto: David Buimovitch/AFP/Scanpix

At journalister på grund af deres israelske/jødiske baggrund bliver beskyldt for at favorisere den ene side i konflikten mellem Israel og Hamas er et udtryk for, at krigens logik bliver overført til den offentlige debat.

Det forklarer Hans-Henrik Holm, professor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med speciale i internationale forhold, på baggrund af, at der med facebookgruppe og en internetbaseret underskriftindsamling er blevet rejst kritik af en række navngivne journalister med direkte henvisning til deres israelske eller jødiske baggrund.

”Krigens logik er, at enten er man for eller imod, og dermed kan man også tillægges bestemte motiver som journalist, når man beskæftiger sig med emnet,” siger han.

Medierne er på sin vis selv ansvarlige, for de dækker netop krigen med udgangspunkt i en krigslogik, forklarer Hans-Henrik Holm.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der bliver talt dræbte på den ene side, og der bliver talt dræbte på den anden side. Hvem er den værste, og hvem er den mindst værste. Det handler om de aktuelle forfærdelige begivenheder, frem for at vi bliver klædt bedre på til at forstå konflikten, og hvorfor vi er kommet dertil, hvor vi er i dag,” siger han og giver nogle eksempler:

”Vi forstår ikke den palæstinensiske logik om, hvorfor de fyrer raketter ind i Israel, som fører til udsletning af deres eget folk. Og vi forstår ikke, hvorfor Israel reagerer så voldsomt på beskydningerne.”

Hans-Henrik Holm medgiver, at det er kompliceret stof at skulle formidle eksempelvis interne politiske forhold i Gaza og i den israelske regering. Men det er nødvendigt, hvis læserne, lytterne og seerne bedre skal forstå konflikten og dermed også kunne gennemskue, at en kritisk tilgang til en interviewperson ikke nødvendigvis er udtryk for interviewerens egen holdning, men et udtryk for, at vedkommende ønsker at undersøge roden til konflikten mellem Israel og Hamas.

Jannie Møller Hartley, ph.d. og adjunkt ved Center for Magt, Medier og Kommunikation, Roskilde Universitet, mener ikke, at der er noget særligt ved den aktuelle krig, som udløser en debat om journalisters forbindelser.

”For eksempel har debatten om, at DR er fyldt med røde lejesvende, løbet over mange år. Så journalister er flere gange blevet beskyldt for at have holdninger. Det nye er i stedet, at der opstår en folkelig protest over noget, som foregår i medierne,” siger hun.

Ifølge hende er det en udvikling, som journalistikken selv har skubbet til:

”Medierne er blevet en samfundsinstitution på linje med de politiske institutioner. Fordi medierne har fået en sådan magt, må de også finde sig i, at der bliver holdt øje med dem. Mediernes etiske retningslinjer er nu desuden eksploderet i omfang. Det ser jeg som et tegn på, at de skal legitimere sig selv,” siger hun og fortsætter:

”Inden for de seneste fem til ti år er der kommet flere nye medier til, som blandt andet betyder, at man nemmere kan samle folk om en sag og lave en underskriftsindsamling. Derfor ser vi også debatten om journalisters baggrunde,” siger Jannie Møller Hartley.