”Ubegribeligt, at yazidier og kristne i Irak skal lide så voldsomt”

Det internationale samfund må lave en beskyttelseszone for religiøse minoriteter i Nordirak, mener 35-årigeBahzad Mourad. Bahzad og hans hustru Adiba Khodr er yazidier og følger situationen fra en lejlighed i Farum

Bahzad Morad og hans hustru Adiba Mourad Khodr følger yazidiernes situation i Nordirak tæt.
Bahzad Morad og hans hustru Adiba Mourad Khodr følger yazidiernes situation i Nordirak tæt. Foto: Paw Gissel

”Jeg er så bange for, at Islamisk Stat vil slagte os.”

Sådan lød beskeden, da Adiba Mourad Khodr fra Farum forleden talte i mobiltelefon med sin lillebror. Den 11-årige dreng græd. Han befandt sig i en teltlejr i det nordlige Irak sammen med sin familie. Den 34-årige butiksassistent Adiba Mourad Khodr er en af godt 500 yazidier i Danmark.

Fra en fireværelses lejlighed i en stille boligblok i Farum nord for København følger hun og hendes mand, den 35-årige it-supporter Bahzad Mourad, den ekstremistiske gruppe Islamisk Stats forfølgelse af det religiøse mindretal, der tæller godt en halv million mennesker i Kurdistan og Irak.

Adiba Mourads mor, tre søstre, fem brødre og den ene af brødrenes to små børn flygtede fra deres hjem i byen Sheikhan i det kurdiske område i Irak for tre uger siden. I øjeblikket bor de sammen med 100 andre familier i telte i et skovområde i det nordlige del af området. Forsyningerne af drikkevand og mad er knappe, og de tørster ofte i varmen.

Bahzad Mourad har jævnligt kontakt med sine to onkler, der er flygtet til Tyrkiet.

”Vi spørger os selv, hvorfor religiøse minoriteter som kristne og yazidier skal rammes så hårdt. Vi forstår det ikke,” siger Bahzad Mourad, mens den kurdiske satellitkanal Rudaw beretter om seneste nyt i den lille stue med grå hjørnesofa og væg-til-væg tæppe.

De to yazidiers liv er i disse uger præget af den religiøse forfølgelse, der begyndte, da sunnimuslimske ekstremister fra Islamisk Stat i begyndelsen af august truede med at henrette alle yazidier i Irak, medmindre de konverterede til islam. Ifølge Iraks menneskerettighedsminister Mohammed Shia al-Sudani er mindst 500 yazidier siden blevet dræbt. Ministeren har også oplyst, at flere af de dræbte er blevet levende begravet i massegrave, og at mindst 300 kvinder er blevet kidnappet og holdes som sexslaver. Samtidig befinder mindst 10.000 mennesker sig i den brændende hede på Sinjar-bjerget, hvor de er delvist omringet af Islamisk Stat.

Udviklingen i området præger i det hele taget hverdagen for de 500 yazidier, der bor i Danmark, fortæller Bahzad Mourad. Han har i øjeblikket ferie, og egentlig skulle ægteparret have været til bryllup hos yazidiske venner i Tyskland. Men festen blev aflyst på grund af situationen i Irak. Bahzad Mourad er næstformand i yazidiernes forening i Danmark, og i disse uger forsøger han at gøre opmærksom på sine trosfællers skæbne i medierne. Desuden er han med til at organisere en pengeindsamling.

Parret har tre børn på halvandet, ni og ti år. Når børnene er hjemme, forsøger forældrene at slukke for tv for at skåne dem.

”Men vores ældste datter på 10 år har hørt, hvad vi taler om. Og hun er bange og har svært ved at falde i søvn, ” fortæller Adiba Mourad Khodr, der selv har hovedpine og svært ved at sove, fordi tankerne hele tiden kredser om familien i Irak.

Bahzad Mourad har boet i Nordirak, til han var 15 år. Men i 1994 blev han sammen med sine søskende og sin mor familiesammenført med faderen, der var flygtet til Danmark for at undgå at blive soldat i krigen mellem Iran og Irak. Adiba brød op fra Nordirak, da parret blev gift for 11 år siden.

De betegner sig begge som praktiserende yazidier.

”Jeg er født yazidi og skal være det resten af mit liv. Vores religion er en naturreligion og den oprindelige religion for kurderne. Yazidisme har eksisteret før islam og kristendom, men er siden også blevet inspireret af de to religioner,” forklarer Bahzad Mourad.

Han betragter yazidisme som en tolerant religion uden de spise- og leveregler, der præger islam. Familien i Farum fejrer de tre årlige højtider med andre trosfæller, og der arrangeres desuden en række sociale arrangementer for yazidier i Danmark.

”Religionen siger, at man skal være et godt menneske. Gud har givet os et sind, og det er op til hver enkelt at bruge det rigtigt,” forklarer Bahzad Mourad.

Man kan ikke konvertere til yazidismen, og en yazidi forventes at gifte sig med trosfælle.

”Mine børn bor i Danmark, og de er frie til at vælge, hvad de vil. Men jeg vil ikke være glad, hvis de gifter sig med én fra en anden religion,” siger Bahzad Mourad.

Bahzad Mourad og hans kone forklarer, at deres barndom og ungdom i Irak var præget af, at de som yazidier var et religiøst mindretal. Som andre irakere oplevede de hård politisk undertrykkelse. Bahzad Mourad fortæller, at hvor der før Saddam Hussein eksisterede godt 400 yazidiske landsbyer i Irak, er der i dag 14 tilbage, fordi Saddam-styret konfiskerede en del af jorden og tillod sunnimuslimer at bosætte sig i landsbyerne.

”Yazidierne er blevet forfulgt i århundreder, og da jeg var ung i Irak, fortalte jeg ikke om mit religiøse tilhørsforhold, når jeg rejste i den sydlige del af landet. Men trods undertrykkelsen var tingene under kontrol. Dengang fandtes der kun en diktator. I dag er der mange små Saddam Hussein'er. Den politiske situation er meget mere kompliceret, end vi kan fatte,” siger Bahzad Mourad.

Han har løbende kontakt med prominente trosfæller i Irak som for eksempel det irakiske parlamentsmedlem Vian Dakhil, der forsøger at skabe opmærksomhed om yazidiernes situation. Selvom det internationale samfund herunder Danmark har sendt humanitær hjælp, mener Bahzad Mourad ikke, at det er tilstrækkeligt.

”Vi stoler ikke på irakerne. Det internationale samfund må gribe ind og skabe en sikkerhedszone for de religiøse minoriteter. Hvis ikke bliver de nødt til at flygte, og så bliver kristne og yazidier spredt over hele verden. En hel kultur er truet,” siger Bahzad Mourad. Adiba Mourad Khodr håber, at det danske samfund vil forbarme sig over nogle af de nødstedte yazidier og give dem asyl:

”Det er svært at høre om min families lidelser, når vi bor her og er i sikkerhed,” siger hun.