Fredeligt optog mod jødehad

Et flere hundrede meter langt optog mod jødehad strakte sig lørdag hen ad Nørrebrogade. Der var massiv tilstedeværelse fra både politi og presse, og trods bekymringer foregik demonstrationen i fredelighed

I dag var der optog på Nørrebro for jøder og deres ret til at kunne bære religiøse symboler i det offentlige rum. Optoget strakte sig fra Nørrebro Station til Dronning Louises Bro. Her er de fremmødte ved at være i mål. Foto: Amalie Pil Sørensen
I dag var der optog på Nørrebro for jøder og deres ret til at kunne bære religiøse symboler i det offentlige rum. Optoget strakte sig fra Nørrebro Station til Dronning Louises Bro. Her er de fremmødte ved at være i mål. Foto: Amalie Pil Sørensen. Foto: Amalie Pil Sørensen.

En kvinde deler kalotter ud til mændene på pladsen, mens bannere med teksten ”Gazas ufred må ikke ødelægge Danmark” og ”Plads til alle – også jøder” bliver rejst. De fremmødte på Nørrebro Station er samlet for at deltage i et optog imod jødehad for at vise, at ”jøderne har lov til at være her, og at de ikke behøver skjule deres identitet”, som der står i invitationen. Initiativtageren til optoget er det Konservative Borgerrepræsentationsmedlem, Rasmus Jarlov.

 ”Vi skal vise, at jødisk påklædning er en del af det københavnske gadebillede, og at de, der bærer kalot, bliver accepteret og behandlet ligesom alle andre mennesker. Det er vigtigt at manifestere, at jøder har ret til at være her,” fortæller han. Og det initiativ hilser Det Jødiske Samfund i Danmark hjerteligt velkommen:

”For os er der ingen tvivl om, at det er forbundet med stor risiko at vise sin jødiske tro på bestemte områder i Danmark, og det er ikke okay. Vi har efterlyst opbakning fra politisk side til at gøre noget ved problemstillingen, og derfor støtter vi helt klart dette initiativ med en kalotvandring på Nørrebrogade,” fortæller Dan Rosenberg Asmussen, der er formand for Det Jødiske Samfund i Danmark. En forening, der har leveret en del af kalotterne til dagens optog.

Både politi og presse var mødt talstærkt op til optoget, og selvom gruppen af demonstrerende, voksede sig større og større op ad Nørrebrogade, forblev demonstrationen fredelig. Kun et par gange blev der fra sidelinjen råbt ”Free Palestine” ("Befri Palæstina") eller ”Down, down Israel” (Ned, ned, Israel") fra pro-palæstinensiske tilhængere, men der blev ikke svaret igen på tilråbene fra det jødiske optog.

Inden optoget havde formanden for Nørrebro Lokaludvalg, Uzma Ahmed Andresen, ellers udtrykt sin bekymring for, om optoget ville ses som en provokation. 
 
”Jeg tvivler på, at det er den her aggressive metode, der skal sikre, at jødiske minoriteter får det bedre på Nørrebro,” fortalte hun Kristeligt Dagblad inden optoget:
 
”Jeg er bange for, at det her kan provokere yderligere til, at der er nogle enkeltpersoner, der svarer igen, og dermed skaber et forvrænget billede af Nørrebro.”

På trods af Uzma Ahmed Andresens bekymring var der bred politisk opbakning til optoget, og repræsentanter fra alle partier var tilstede. Yildiz Akdogan (S), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Tommy Petersen (R) assisterede endda initiativtager Rasmus Jarlov (K) med at byde velkommen og takke af til optoget. 
 
”Det er et godt initiativ, og optoget går så fint og fredeligt indtil videre. Det er klart, der er stærke følelser i spil omkring Gazakonflikten og Israels behandling af Palæstina, men det er ikke en konflikt, vi må lade udspille sig på gaderne i København,” siger medlem af Folketinget for SF Lisbeth Bech Poulsen, der ikke anerkender Uzma Ahmed Andresens bekymring:
 
”Jeg anerkender simpelthen ikke, at det her skulle være en provokation. Det giver netop god mening at holde optoget på Nørrebro. Den mest mangfoldige bydel i Danmark skal selvfølgelig vise, at her er der plads til alle,” siger hun.

Rasmus Jarlov selv betegner optoget som en succes og siger, at det ikke er et enkeltstående initiativ fra ham i kampen mod jødehad:
 
”Vi har før arrangeret høringer på Christiansborg om jøders ret til at udtrykke deres religion, og jeg kunne forestille mig,, at noget lignende med fordel kunne arrangeres igen. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er to stridende parter, der skal indgå i en dialog her. Det er én etnisk gruppe, der bliver udsat for et overgreb, som vi entydigt skal tage afstand fra,” siger han.

Foto: Amalie Pil Sørensen
Foto: Amalie Pil Sørensen
Foto: Amalie Pil Sørensen
Foto: Amalie Pil Sørensen
Foto: Amalie Pil Sørensen
Foto: Amalie Pil Sørensen
Foto: Amalie Pil Sørensen