Markant fald i antallet af debatbøger skader debatten

Den klassiske debatbog er på få år så godt som forsvundet og overtaget af korte budskaber på blogs og Twitter. Det forringer kvaliteten af den offentlige debat, advarer fagfolk

”Vi lever i en periode, hvor der debatteres alle døgnets 24 timer på alle tænkelige platforme, ofte mellem folk der råber til hinanden, og det kan give en illusion af en frodig debatkultur. Men debatten er ofte knyttet til flygtige emner, og underholdnings- og konfrontationsværdien er ofte det, der vægtes højest,” siger Nils Gunder Hansen, professor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.
”Vi lever i en periode, hvor der debatteres alle døgnets 24 timer på alle tænkelige platforme, ofte mellem folk der råber til hinanden, og det kan give en illusion af en frodig debatkultur. Men debatten er ofte knyttet til flygtige emner, og underholdnings- og konfrontationsværdien er ofte det, der vægtes højest,” siger Nils Gunder Hansen, professor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.

Når dette års bogsæson snart skydes i gang, vil der være langt imellem debatbøger, hvor et grundlæggende synspunkt med almen relevans diskuteres. Faktisk kan den klassiske debatbog være en uddøende genre, mener flere fagfolk, og vi har måske set det sidste eksempel på en regulær debatklassiker, der for alvor sælger og sætter dagsordenen.

Den udvikling er sket på under 10 år. Så sent som i 2006 kunne de mest populære debatbøger sælge flere end 20.000 eksemplarer, genren var i vækst, og debattørerne blev udråbt til de nye mediestjerner. I dag kan der eksempelvis gå flere år mellem en debatbog fra landets næststørste forlag, Lindhardt & Ringhof, og når de udkommer, er det typisk, fordi emnet er for vigtigt til at lade være ikke for at tjene penge, forklarer administrerende direktør Lars Boesgaard:

”Debatbogen er blevet overhalet af især blogs, Twitter og andre sociale mediers meget nemmere og hurtigere muligheder for at komme ud med et budskab. Og så har finanskrisen fået alle forlag til at rebe sejlene. Der tages færre chancer, og en debatbog i dag er en chance, for de er næsten umulige at sælge.”

Bjarke Larsen, chefredaktør på bogbranchens tidsskrift Bogmarkedet, bekræfter tendensen. De færreste debatbøger sælger i dag særlig godt og tjener da også typisk mest et internt formål i partier eller organisationer. Mattias Tesfayes bog ”Kloge hænder” fra 2013 er faktisk det eneste eksempel i flere år på en godt sælgende debatbog, Bjarke Larsen kan komme på.

”Jeg tror, vi er ovre tiden med dagsordensættende debatbøger. Man får jo langt mere profilering af sit synspunkt gennem en kronik eller et læserbrev i en af de store aviser, der måske læses af 100.000. Spørgsmålet er så, om det er problematisk? Jeg hører i hvert fald ingen efterlyse flere debatbøger,” siger han.

Det er dog præcis, hvad redaktionschef på forlaget Gyldendal, Rasmus Øhlenschlæger Madsen, gør. Forlaget forsøger jævnligt at få politikere og andre meningsdannere til at skrive en debatbog, men de har ikke tid, lyder svaret typisk. De vælger i stedet andre og hurtigere platforme, men det har betydet, at debatterne i dag ofte ikke hæver sig op over enkeltsagsniveauet, siger han:

”Jeg vil virkelig opfordre den nye generation af politikere og meningsdannere til at søge tilbage til debatbogen, for den har altid sat standarden for, på hvilket niveau af fordybelse vi diskuterer de store, vigtige samfundsspørgsmål. Og vi kan stadig se, at når debatbøger faktisk skrives, bliver de ofte dagsordensættende. Vi ender også ofte med at trykke dem i flere oplag.”

Udviklingen er problematisk, mener professor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet Nils Gunder Hansen. For den klassiske debatbogs særlige evne er at træde tilbage fra døgnet, brede sig ud over et større historisk spænd og derfra give et perspektiv, korte debatindlæg ikke kan. Og derfor er kvaliteten i den almindelige debat for nedadgående, mener han:

”Vi lever i en periode, hvor der debatteres alle døgnets 24 timer på alle tænkelige platforme, ofte mellem folk der råber til hinanden, og det kan give en illusion af en frodig debatkultur. Men debatten er ofte knyttet til flygtige emner, og underholdnings- og konfrontationsværdien er ofte det, der vægtes højest. Når det er sagt, så tror jeg ikke, den sidste store debatbog er skrevet. Der vil altid være nogen med lysten og talentet til at debattere med tyngde,” siger Nils Gunder Hansen og nævner Politikens kulturredaktør Rune Lykkeberg som det måske bedste eksempel i disse år med de to debatbøger ”Kampen om sandhederne” (2008) og ”Alle har ret” (2012).