Udenrigsminister: Vi skal tage ved lære af vores fejl

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) ønsker den samlede danske krigsindsats i Afghanistan evalueret. Ifølge forskere er det afgørende, at der fokuseres på erfaringer frem for placering af skyld, hvis undersøgelsen skal kunne bruges i fremtiden

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) vil evaluere den danske indsats i Afghanistan. Foto: Scanpix
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) vil evaluere den danske indsats i Afghanistan. Foto: Scanpix.

Det kræver ikke en stor, dybtgående undersøgelse at erkende, at mange af de danske forhåbninger fra 2001 om at skabe fred, frihed, demokrati og rettigheder for kvinder i Afghanistan ikke blev indfriet trods 13 års militær tilstedeværelse i landet.

Men når udenrigsminister Martin Lidegaard (R) nu har bebudet, at den danske krigsdeltagelse i Afghanistan skal evalueres, er det vigtigt, at den fokuserer på de konkrete erfaringer fra Afghanistan, som kan påvirke de beslutninger, som danske soldater og politikere kunne tænkes at træffe i fremtiden.

Sådan lyder vurderingen fra to eksperter i forsvarspolitik, som begge mener, at en evaluering kan være værdifuld for forsvaret, hvis den gribes rigtigt an.

Ifølge Kristian Knus Larsen, forskningsassistent ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og forfatter til den videnskabelige artikel ”Hvornår er det slut? Hvorfor og hvordan man måler på krigsindsatser”, er det afgørende, at en evaluering ikke kun bruges til at se bagud og fælde dom over, hvad der gik godt og skidt, men at den bruges til læring.

”Det giver god mening at se på, hvordan enkeltopgaver blev løst, hvor gode man var til løbende at korrigere fejl i kampskolernes tilrettelæggelse af undervisningen. Og også på det politiske niveau er der konkrete beslutningsprocesser, man kan vurdere. For eksempel om det var hensigtsmæssigt, at de politiske partier skulle træde sammen og beslutte, hver gang man valgte at indsætte special-operationsstyrker,” siger han.

Peter Viggo Jakobsen, ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet, er enig i, at den eneste evaluering, der giver mening, er den, som danske soldater og beslutningstagere med udbytte kan finde frem fra skuffen, hvis Danmark for eksempel om 10 år bliver sat på en opgave, der minder om den, vi fik i Afghanistan.

”Det er meget vigtigt, hvilket mandat der bliver givet til dem, der skal evaluere Afghanistan-indsatsen. Jeg kan godt være bekymret for, om vi kan formå at holde fokus på det, vi kan lære af. Afhængigt af, hvordan man spørger, kan resultatet blive et skønmaleri, hvor man siger, at alt gik godt, eller en søgen efter hår i suppen, hvor man for eksempel fokuserer på, hvem der traf den håbløse beslutning at oprette Armadillo-basen,” siger Peter Viggo Jakobsen og tilføjer:

”Når flere end 40 danske soldater er døde, når vi har brugt millarder af kroner på indsatsen og man så ser på de problemer, vi har i Afghanistan i dag, så er det åbenlyst, at resultatet ikke er blevet det, vi drømte om. Men det var heller ikke hundrede procent åndssvagt at gå ind i Afghanistan, og undervejs i krigens forløb har vi været gode til at korrigere mange ting.”

Begge militærforskere fremhæver i denne sammenhæng, at den danske krigs-indsats ikke kan løsrives fra, at mange beslutninger blev truffet af USA og Storbritannien.

For eksempel var det overordnet en britisk beslutning at gå ind i Helmand-provinsen. I dag tyder meget ifølge Peter Viggo Jakobsen på, at det havde været klogere kun at sætte soldater ind i hovedstaden Kabul.

Men pointen er, at bagklogskab kun er værd at bruge tid på, hvis det kan gøres fremadrettet.

”Vi har allerede lært meget af de fejl, som er begået i Irak og Afghanistan. Man kan se det på den måde, der blev ageret i Libyen i 2011, i Mali i 2013 og også i Syrien og de seneste Irak-uroligheder. Man har erkendt, at der er grænser for, hvad man kan ændre ved at sætte soldater ind.”

Da Martin Lidegaard i lørdags i dagbladet Politiken fremlagde ønsket om en evaluering, betonede han netop, at han ikke ville ”sætte spørgsmålstegn ved, om det var nødvendigt at gribe ind”. Men at hensigten alene er at ”lære af det, vi har gjort godt, og det, vi har gjort mindre godt.”

Regeringens tanker blev godt modtaget af De Konservative, mens Venstre var mere tøvende, og Dansk Folkeparti mener, evalueringen er spild af ressourcer.

På den modsatte fløj vil Enhedslisten gerne have undersøgelsen til også at dreje sig om hele begrundelsen på det politiske plan for overhovedet at gå i krig.

Det kommer næppe til at ske ikke mindst fordi der allerede i november 2012 blev nedsat en Irak- og Afghanistan-kommission, som ventes afsluttet i 2016 eller 2017.