Denne uges glade, politiske nyhed fra regeringen skulle være, at den vil bruge fem milliarder kroner på at forbedre det danske sundhedsvæsen de kommende år. Særligt socialt udsatte grupper har udsigt til bedre behandlinger.
Medlemmerne af den socialdemokratiske folketingsgruppe præsenteres for hovedtankerne i udspillet på et sommergruppemøde i Helsingør i dag, og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) fremlægger det for offentligheden på torsdag.
På tirsdag fremlægger regeringen derefter sit finanslovsforslag, som skal gøre dele af sundhedsudspillet til virkelighed.
Helt så glat kommer det dog ikke til at gå. Flere forbundsformænd fra LO og HK's formand Kim Simonsen møder i morgen op hos Socialdemokraterne for at protestere over, at regeringen ikke vil gøre noget ved forringelserne af dagpengesystemet. Det har alene i 2013 kostet 40.000 ledige deres ret til at modtage dagpenge.
Dermed trykker fagbevægelsen på regeringens ømmeste tå. En tå, som regeringen selv har presset ned i den strammeste sko ved at udskyde alle ændringer af dagpengesystemet, til en kommission sidst i 2015 fremlægger forslag til en eventuel reform.
For at understrege sin pointe har Helle Thorning-Schmidt i et interview med Berlingske for nylig blankt afvist, at optjeningsperioden til dagpenge kan forkortes i næste års finanslov.
Den afvisning kan blive dyr for Socialdemokraterne i mere end én forstand. Politisk er regningen for en finanslovsaftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten allerede steget betragteligt. Regeringen kan ikke som sidste år aftale en finanslov med de borgerlige, og derfor skal man finde alternativer til dagpengelempelserne, som tilfredsstiller venstrefløjen.
Den socialdemokratiske analyse er, at det trods alt er muligt, fordi hverken regeringen, SF eller Enhedslisten får noget ud af, at finansloven falder på gulvet, og at man derefter skal gå splittet ud i en valgkamp.
Især Enhedslisten har imidlertid svært ved at forhandle med finansminister Bjarne Corydon (S).
Ved finanslovsforhandlingerne i 2011 og 2012 var der mange decentrale forhandlinger med fagministre, og efterhånden, som man fik aftaler på plads i de enkelte ministerier, tegnede konturerne sig af en samlet finanslovsaftale. Men i 2013 var det et helt andet forløb. Her foregik alle forhandlinger centralt i Finansministeriet, og det gjorde det vanskeligere at få fremdrift i dem.
Det endte da også med, at regeringen indgik finanslovsaftalen med de borgerlige partier i stedet.
Forløbet skabte en dyb mistillid mellem Bjarne Corydon og Enhedslistens forhandlere, og regeringens første opgave bliver at skabe en ny tillid.
Ifølge socialdemokratiske kilder har der henover sommeren allerede været sonderinger hos SF og Enhedslisten, og man hæfter sig ved, at de to partier har andre ønsker til finansloven end lempelser af dagpengereglerne.
Men selv hvis det skulle lykkes at få en aftale i hus med de to støttepartier, står Socialdemokraterne tilbage med en ubehagelig ekstraregning i forhold til fagbevægelsen.
Det er mange år siden, at de økonomiske bånd mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen formelt blev kappet, men alligevel har fagbevægelsen spillet en central rolle for den nuværende regerings fødsel.
Fagforbundet 3F brugte flere millioner kroner på den såkaldte ”skævt-kampagne”, der i foråret 2010 gik til angreb på den daværende VK-regerings arbejdsmarkedsreform. Det samme gjorde LO, og tusindvis af fagforeningsfolk gik ind i valgkampen til støtte for S-SF-projektet.
En tilsvarende opbakning må Socialdemokraterne nok kigge langt efter i næste valgkamp, hvis dagpengereglerne ikke mildnes. Det styrker ikke ligefrem regeringens udsigt til en overraskende valgsejr.