”At bære tørklæde er en politisk manifestation”

Muslimske kvinders brug af tørklæde har intet at gøre med religionsfrihed, mener Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, der foreslår, at danske folkeskoler skal forbyde eleverne at bære tørklæde

”Vi er ikke en samlet nation, hvis man deler sig op ved at bære tørklæde,” siger Pia Kjærsgaard.
”Vi er ikke en samlet nation, hvis man deler sig op ved at bære tørklæde,” siger Pia Kjærsgaard. .

Hvorfor er du så provokeret over, at kvinder går med tørklæde, når du samtidig vil kæmpe for jødiske mænds ret til at bærekalot?

Det er en fuldstændig proportionsforvrængning at sammenligne de to ting. Det, at jødiske mænd går med kalot, har aldrig nogensinde voldt problemer i det danske samfund. Med kalotten viser de en ydmyghed over for Gud, men det er ikke en manifestation af en trosretning eller kultur. Det, at muslimske kvinder bærer tørklæder, burka, eller niqab er en klar afstandtagen til det danske samfund. At gå tildækket er fuldstændig i strid med det danske samfunds traditioner og symboliserer en ufrihed, som jeg slet ikke kan acceptere på nogen måde.

Er dine synspunkter ikke et brud på princippet om religionsfrihed i Danmark?

Overhovedet ikke. Man skal altid have ret til at praktisere sin religion. Men når familier påbyder piger helt ned til 8-10-årsalderen at sidde med et tørklæde i folkeskolen plus, at tørklæder griber om sig på hospitaler og i offentlige institutioner, så er det i strid med værdierne i det danske samfund. Jeg mener, man kan diskutere, om tørklædet er en del af religionen. Der findes mange muslimske kvinder, som ikke bærer tørklæder. Det handler jo ikke bare om tørklædet. Der er tale om en generel tildækning af kroppen. Mange kvinder med tørklæder er tildækket helt ned til anklerne.

Frankrig besluttede i 2004 at forbyde elever på statslige skoler at bære religiøse symboler som muslimske tørklæder, jødiske kalotter og kristne kors. I 2008 blev både burka og niqab helt forbudt i Frankrigs offentlige rum. Er det den form for lovgivning, du ønsker indført i Danmark ?

Nej, det ønsker jeg ikke.Vi er et kristent samfund. Det vil være langt ude at forbyde kvinder at gå med det Dagmarkors, de har fået i konfirmationsgave. Der er også mindre smykker som en lille jødestjerne eller en halvmåne, der er religiøse symboler, og som mennesker selvfølgelig skal have ret til at bære. Tørklædet er meget andet end et religiøst symbol. Det er en politisk manifestation. Der er intet nyt i mine udmeldinger. Dansk Folkeparti har i mange år været imod tørklæder i offentlige institutioner. Men vi kunne ikke drømme om at forbyde tørklæder på gader og i det offentlige rum.

Kommer Danmark ikke på kant med internationale konventioner, hvis vi forbyder tørklæder på skoler ?

Nej, det gør vi netop ikke. Menneskerettighedsdomstolen har netop udtalt, at Frankrig har lov til at bevare sit forbud mod burka, så jeg tror ikke længere, vi kan bruge det argument.

Men det er jo din fortolkning, at tørklædet er et politisk symbol. Mange muslimer ser det som et religiøst symbol og betragter dit forslag som en begrænsning af religionsfriheden?

Sådan ser jeg ikke på det. Jeg mener, at de kvinder, der ifører sig tørklæde, burka og niqab, distancerer sig fra samfundet. Samtidig er der masser af troende muslimer, der går uden tørklæde. Jeg tror, at mange muslimske kvinder kommer nemmere igennem et livsforløb, hvis de ikke bærer tørklæde.

Men så er det dig, der definerer det gode liv?

Ja, det kan man sige. Men forudsætningen for et godt liv i Danmark er, at man er integreret. Og vi er ikke en samlet nation, hvis man deler sig op ved at bære tørklæde.

Der findes mange veluddannede kvinder med job som for eksempel skolelærere, læger, bioanalytikere og sosu-assistenter, der bærer tørklæde. Hvorfor er deres hovedbeklædning et problem?

Disse kvinder bor i et kristent land, men med deres hovedbeklædning viser de en distance til det danske samfund. Jeg siger ikke, at de kvinder er dumme. Men de sender et signal om, at man er renere end de andre kvinder, som man omgås. Jeg tror, at der i mange til-fælde står en far eller bror bag beslutningen om et tørklæde. Der er også kvinder, der ikke giver mænd hånd. Vi er i et kristent samfund, og naturligvis giver man hinanden hånd.

Dansk Folkeparti vil forbyde tørklæder i folkeskolen. Men vil et forbud ikke netop medføre, at mange unge piger vælger private muslimske skoler i stedet for folkeskolen og dermed kommer længere væk fra det danske samfund?

Det kan for nogen være en kedelig konsekvens. Det erkender jeg. Men jeg håber, at et forbud mod tørklæderi folkeskolen vil få muslimske familier til at tænke sig om, så børnene ikke bærer tørklæder. Jeg håber, at debatten bliver modtaget positivt i de muslimske familier.

Er din holdning til tørklæder ikke ude af trit med holdningen hos rigtig mange danskere og også Dansk Folkepartis vælgere. Det er efterhånden de færreste, der studser over, om kassedamen i supermarkedet bærer tørklæde?

Nej, tværtimod. Jeg tror, der er mange, der ikke har vænnet sig til tørklædet. I Dansk Folkeparti beklager vi virkelig meget, at Dansk Supermarked besluttede at tolerere tørklæder blandt de ansatte. Vi skal ikke hele tiden bøje os for muslimske særkrav.

Vil dine udmeldingerikke netop få de mange tusind kvinder, der bærer tørklæde og passer studier og arbejde, til at føle sig mere fremmede i det danske samfund?

Det må de selv afgøre. Jeg har intet imod muslimer, men jeg har noget imod, at man bøjer sig for muslimske særkrav. Det er det, jeg endnu engang forsøger at gøre op med.

Pia Kjærsgaard, medlem af Folketinget (MF) og formand for Dansk Folkeparti (DF). Ved indgangen til Christiansborg.
Pia Kjærsgaard, medlem af Folketinget (MF) og formand for Dansk Folkeparti (DF). Ved indgangen til Christiansborg. Foto: Tomas Bertelsen/Scanpix