JA
mener Troels Gamst, socialpædagog og tidligere afdelingsleder for en åben institution for kriminelle unge”Den kriminelle lavalder skal afskaffes for at kunne sikre, at de unge, som ikke ønsker at samarbejde med det sociale system, kan være tvunget til at modtage behandling.”
Børn er jo ikke myndige individer, så det er vel ikke rimeligt, at de dømmes og straffes på samme vilkår som voksne?
”Det synes jeg heller ikke, de skal. Man skal oprette en særskilt ungdomsdomstol, der er rustet til at varetage de unge mennesker. Det handler også om at opfylde de unges retskrav. I det sociale system er der intet retssystem, hvis man har begået kriminalitet og er under den kriminelle lav-alder, så er det en tilfældig sagsbehandler, der skal agere 'dommer'. Det betyder, at konsekvenserne for unge, der har begået den samme forbrydelse, kan være meget forskellige.”
Strider det ikke imod FN's Børnekonvention, som Danmark er tilsluttet, der siger, at børn kun må fængsles som absolut sidste udvej?
”Nej, det gør det sådan set ikke. Børnekonventionen anbefaler en kriminiel lavalder på minimum 12 år. Men mange andre lande har meget lavere grænser. Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal gå efter at ligne Norge og Sverige på dette punkt, når andre lande, som vi ligner i lige så høj grad, har en lavere grænse - se bare på Frankrig og England. Så hvis vi rent juridisk kan gøre det, synes jeg, at vi bør afskaffe den kriminelle lavalder. Hvis det ikke kan lade sig gøre, bør vi sænke den til 12 år.”
Der er ikke rigtig nogle erfarings- eller forskningsresultater, der peger på, at det her skulle hjælpe på kriminaliteten. Da man i perioden 2010-2012 sænkede den kriminelle lavalder til 14 år, så man ingen effekt?
”Der er muligvis ikke noget forskning, der viser, at det mindsker kriminaliteten, men mig bekendt er der heller ikke det modsatte. Vi havde kun den kriminelle lavalder på 14 år i halvandet år, og jeg tror ikke på, at man på nogen områder kan se en effekt på så kort tid. Man kan også spørge sig selv: Hvad er alternativet, hvis vi ikke kan tvinge de her unge mennesker til at være på en institution? Det er, at de render rundt på gaden og begår mere kriminalitet.”
Der er reserveret 32,9 millioner kroner til forebyggelse i den nye pakke mod ungdomskriminalitiet. Tror du ikke, at det vil afhjælpe en del af problemet?
”Jeg er fuldstændig tilhænger af forebyggelse, frivillighed og dialog, men regeringen glemmer, at der er en gruppe, der allerede er kriminelle, der ikke vil samarbejdet. Og dem har vi ikke mulighed for at hjælpe, som det er i dag. Det handler ikke om straf, men om hjælp. Hvis vi ikke gør det her, så er det omsorgssvigt.”
NEJ
mener Michael Hviid Jacobsen, professor og ekspert i bandekriminalitet, Aalborg Universitet”Der er ikke erfarings- eller forskningsmæssigt belæg for, at det at ophæve eller markant sænke den kriminelle lavalder skulle bevirke, at omfanget af ungdomskriminalitet falder. Man ser heller ikke en nævneværdig kriminalpræventiv effekt. Desuden anses det for værende i modstrid med FN's Børnekonvention, som Danmark har tilsluttet sig.”
Men bør den samme slags kriminalitet ikke straffes lige? En kriminel gerning bliver vel ikke mindre alvorlig af, at det er en 13-årig og ikke en 15-årig, der har begået den?
”Det er jo et vurderingsspørgsmål. Årsagen til, at vi herhjemme ikke straffer børn og helt unge på lige fod med voksne, er, at man ikke mener, at det gavner børn at blive fængslet sammen med voksne kriminelle, at det kan være ødelæggende for børn og unge at skulle gennem det samme strafferetlige system, som gælder for voksne, og at der gennem målrettede ungdomspædagogiske tiltag kan opnås bedre og mere langsigtede resultater til gavn for den unge og for samfundet. Det betyder dog ikke, at man ikke kan kritisere den socialpædagogik, som praktiseres på konkrete opholdssteder.”
Man taler om, at børn og unge i det moderne samfund bliver tidligere voksne. Hvis dette er tilfældet, er det så ikke rimeligt, at de også kan straffes som voksne tidligere?
”Der er nok nogle områder, hvor børn og unge er blevet mere voksne, end de var tidligere, men der er også en lang række områder, hvor dette ikke er tilfældet. Straf kan jo være mange ting - det betyder ikke nødvendigvis, at man skal frihedsberøves eller fængsles. Derudover er det jo vigtigt, at man hos disse unge ikke blot ser på løsninger på deres problematiske adfærd, men at man også samtidig forsøger at forstå, hvorfor de er blevet sådan. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er straf ikke løsningen på alle samfundsproblemer.”
Hvis man ikke skal sænke eller afskaffe den kriminelle lavalder, hvordan skal man så forhindre, at unge, som det eksempelvis var tilfældet med den 14-årige pige fra det åbne bosted MultifunC i København, begår den samme slags kriminalitet om og om igen?
”Man skal nok ikke generalisere ud fra en enkeltsag, men det er klart, at sager som denne tænder nogle alvorlige advarselslamper over for det nuværende sociale og pædagogiske system, som skal tage sig af disse kriminelle eller kriminalitetstruede unge og få dem på rette vej i livet. Selvom fængsel for børn og unge ikke er løsningen, kan man jo godt se nøje på, om der ikke kan være betydeligt mere målrettet konsekvens i den måde, man sanktionerer disse unges adfærd på - både for de unges egen skyld, men naturligvis også for samfundets.”