Det tager en krig at bygge Frihedsmuseet

Regeringen vil afsætte 64 millioner på næste års finanslov til det nye frihedsmuseum, men det ventes først at stå klar i 2018

Håndværkere under nedrivningen af Frihedsmuseet, der brændte i 2012. Her med buste af den danske krigshelt Anders Lassen i forgrunden.
Håndværkere under nedrivningen af Frihedsmuseet, der brændte i 2012. Her med buste af den danske krigshelt Anders Lassen i forgrunden.

Da Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45 lige var brændt ned den 28. april 2013, var kulturminister Marianne Jelved (R) hurtigt ude og love, at der ville blive bygget et nyt museum på den samme grund i Churchillparken ved Kastellet i det indre København.

En lille uge senere, den 4. maj om aftenen, holdt Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, en tale ved brandtomten, hvor han fik sagt, at han håbede, et nyt museum kunne være klar to år senere, i 2015.

At den politiske velvilje er intakt blev tydeligt i tirsdags, da det fremgik af regerings finanslovsudspil, at man ønsker at afsætte 64 millioner på næste års regnskab til det kommende museum.

Men hvad Nationalmuseets direktør åbenbart ikke havde taget højde for, var, at det tager en krig at bygge et nyt frihedsmuseum som monument over den danske modstandsbevægelse under de såkaldt fem forbandede år fra april 1940 til maj 1945.

Og det gælder helt bogstaveligt, for mens krigen på dansk grund altså varede fem år og en måned, så tyder alt på, at perioden fra branden til det nye museum er bygget bliver længere. Forventningen er lige nu, at museet er parat i slutningen af 2018 - altså nærmere fem et halvt år efter branden.

”Vi er meget kede af, at der skal gå lige lang tid med at bygge museet, som krigen varede,” siger Niels Gyrsting, formand for Foreningen Frihedsmuseets Venner, hvis formål er at støtte museet og at ”bevare mindet om og fremme interessen for Danmarks frihedskamp 1940-1945.”

Han har flere gange kommunikeret med Nationalmuseet, som Frihedsmuseet hører under, samt flere af de tekniske eksperter, som indgår i projektet, og meldingen herfra har været, at det faktisk er hurtigt, hvis man kan bygge et museum inden 2018 er omme.

”Byggeriet skal ud i hele to EU-udbudsrunder, som tager et år hver. Det er et frygteligt bureaukrati, men sådan er reglerne åbenbart, så det er svært at sige andet end okay til det,” siger Niels Gyrsting.

Den lange tidshorisont er endnu sværere at forstå for nogle af de tidligere aktive modstandsfolk, som med spænding følger projektet og gerne vil nå at se det færdiggjort. Eftersom det på mandag er 75 år siden, Tyskland indledte Anden Verdenskrig, og det til næste år er 70 år siden krigen sluttede, giver det sig selv, at de aktive deltagere er godt oppe i årene. Og de er kede af det, fortæller Niels Gyrsting.

”Jeg har bestemt ikke indtryk af, at det er smøl fra museets eller de andre involveredes side, der forsinker projektet, men at bureaukratiets regler nu engang er sådan. Det er ikke Nationalmuseet, der styrer selve byggeprojektet, men Kulturministeriet og Styrelsen for Slotte- og Kultur-ejendomme. Der er nedsat en styringsgruppe, som skal udskrive en arkitektkonkurrence og udpege en dommerkomite. Også i forhold til Københavns Kommune er der nogle formalia, der skal være i orden i forhold til fredningslinjer i lokalplanen. Det er jo et ømfindtligt område af hovedstaden, der skal bygges i,” forklarer han.

Allerede sidste år var Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, ude i offentligheden med en kritik af langsommeligheden i projektet, og af at der ikke blev afsat midler til det på 2014-finansloven.

Hendes parti ser helst, at det nye museum bliver så meget lig det gamle som muligt, og den opfattelse deler partiet med flere modstandsfolk - men ikke med Niels Gyrsting.

”Vi ville ikke være glade for en tro kopi af det gamle museum. Vi vil helst ikke have, at det nye museum skal bygges af træ ligesom det gamle,” betoner han.

Hvad angår de 64 millioner kroner, som regeringen vil afsætte i 2015, siger Niels Gyrsting, at det er et tilfredsstillende beløb, men at det ikke er alle de penge, der skal bruges til projektet. Der skal suppleres med fondsmidler og bevillinger til de konkrete udstillinger samt til bygningens samspil med Churchillparken.

”Det går jo gerne med sådanne store offentlige projekter, at de kan blive lidt dyrere end ventet, men jeg oplever, at den politiske velvilje er stor, og forventer, at der vil blive afsat de penge, der skal til,” siger han.

Ved branden den 28. april 2013 blev alle udstillingsgenstande, 10 meter mur med frihedskæmper-navne i murstenene samt Carl-Henning Pedersens glasmosaik ”Frihedens lys” reddet. Alle genstande blev transporteret til Nationalmuseets afdeling i Brede nord for København, hvor de er opmagasineret. Offentligheden har i Brede adgang til museets arkiv og database over modstandsfolk, men ikke til at se genstandene.

Det lykkedes ikke i går at få en kommentar fra Kulturministeriet. Nationalmuseet oplyser, at museet ikke lige nu ønsker at udtale sig om projektet eller dets tidshorisont. Men i år har museet gennemført en undersøgelse af, hvordan de kommende brugere kunne tænke sig det nye museum udformet, og der er på den baggrund planer om fortsat at lægge vægten på modstandskampen i Danmark, men at gøre det i form af et biografisk, et kronologisk og et internationalt spor, at inddrage tiden før 1940 og efter 1945 og at lægge vægt på, hvor grænseoverskridende en handling det var, når unge mennesker i 1940'erne trodsede det store flertal af folkevalgte politikere og gik til kamp mod den tyske besættelsesmagt.

Nationalmuseet tilføjer, at museumsgængere med interesse for Anden Verdenskrig ikke går helt forgæves i 70-året for befrielsen, idet museet fortsætter med at markere 9. april og fejre 4. maj i Churchillparken og i foråret 2015 viser en stor særudstilling om De Hvide Busser, der i krigens sidste måneder hentede tusindvis af danske kz-fanger hjem.